Niels Ahlmann Olesen, Berlingske Media
Det lokale politi varmer op med en opvisning i angreb, mens publikum venter på, at hestevæd- deløbet Palioen i Siena starter. (Årets Sportsbillede, Action)
Årets Sportsbillede, Action
Flere medlemmer af juryen havde svært ved at glemme Niels Ahlmann Olesens vinderbillede af de hvide heste, der spæner gennem Siennas gader i en opvisning lige før det årlige hestevæddeløb. Det udløste dog en diskussion om, hvorvidt dette lidt skæve foto skulle vinde eller et andet lidt mere traditionelt fra selve løbet, hvor hestene ses forfra i fuld galop lige mod fotografen. Men æstetikken i billedet med de nærmest svævende heste vandt. Dommerne bemærkede, at fotografen måtte være ankommet tidligt for at sikre sig en plads, og at det var noget af en dåd at få så flotte og varierede billeder hjem fra det, der måtte være en fuldstændig fastlåst position. Det var også den skæve vin- kel, der fangede dommerne i Søren Bidstrups fint kompo- nerede fotografi fra en motocrossbane, som får andenpri- sen. De fleste andre fotografer havde nok valgt at tage bil- ledet af de hoppende motorcykler. Nu bliver det, der sker i baggrunden, nærmest til en tankeboble for den unge mand, hvis smerte står skrevet i ansigtet. Et frækt og ele- gant foto, der kombinerer flere historier i et enkelt motiv.
For Årets Sportsbillede, Action har Niels Ahlmann Olesen modtaget Morgenavisen Jyllands-Postens pris.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.