BT's advokat Søren Juul gik til angreb på skattesagskommissionens ret til at forlange journalisters kildebeskyttelse ophævet. Afgørelse om ophævelse af kildebeskyttelse offentliggøres torsdag morgen
Kildebeskyttelsen prægede vidneforklaringerne fra fire BT-folk i skattesagskommissionen.
Flere gange blev spørgsmål fra kommissionen besvaret med et "protest" fra BT's advokat Søren Juul, der som afslutning på dagens vidneforklaringer mundtligt procederede overfor kommissionen, hvorfor den skal respektere journalisternes kildebeskyttelse.
»Det er lidt særegent og en betænkelig situation vi er i idag,« sagde advokat Søren Juul.
»Når man har et spørgsmål om journalisters vidnepligt, så er det normalt et spørgsmål, der afgøres af almindelige domstole efter en kontradiktorisk proces. Politi efterforsker. Der argumenteres for og imod vidnepligt og så træffer en domstol en afgørelse. Det er den normale proces vi arbejder i. I dag er politi, anklager og domstol smeltet sammen. Det er kommissionen, der foretager afhøringerne og som selv skal afgøre, om der er vidnepligt. Det er en situation, der ligner den spanske inkvisition – og det er ikke en kritik af kommissionen, men det er en kritik af, at vi er i en retssikkerhedsmæssigt betænkelig situation«, sagde Søren Juul.
Dagens vidneforklaringer startede med, at kommissionens formand Lars E. Andersen orienterede om, at det ifølge loven er kommissionen, der afgør om kildebeskyttelsen skal ophæves. Det vil kommissionen nu tage stilling til og det vil blive offentliggjort torsdag morgen klokken 0900 i mails til BT's advokat og til bisidderne. Afgørelsen vil samtidig blive offentliggjort på kommissionens hjemmeside.
BT-journalist Thomas Nørmark Krog, redaktionschef Simon Andersen og de nuværende og tidligere ansvarshavende chefredaktører Olav Skaaning Andersen og Peter Brückmann svarede gerne på spørgsmål om det notat, BT har forfattet, og som daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) forsøgte at få lagt ind i sagsbehandlingen af Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks skattesag.
Men lige så snart spørgsmålene begyndte at kredse om lækagen af afgørelsen i skattesagen til BT, klappede de i.
Hvornår fik BT første gang adgang til agterskrivelsen?, spurgte Lars Kjeldsen BT-journalisten Thomas Nørmark Krog.
Men her afbrød BT's advokat.
»Er det ikke ved at komme så tæt på noget af det, som BT ikke vil besvare. Det mener jeg ikke, at han har pligt til at svare på.«
Kendte BT til indholdet af agterskrivelsen inden I fik dokumentet?
BT's advokat afbrød igen, med et diskret »protest.«
Fik i dokumentet i elektronisk eller papirform?
»Protest.«
Fik i det anonymt?
»Protest.«
Ja, det går jo godt, sagde Lars Kjeldsen.
Hvad for eksperter hjalp BT med sagen på det her tidspunkt?
»Protest.«
Så bliver der sagt længere nede i denne artikel, lidt under midten: "Vi har diskuteret meget med os selv", hvem foregik diskussionen blandt på BT?
»Protest.«
Involverede man andre personer end personer på BT's redaktion i denne diskussion?
»Protest.«
Hvem havde kontakten til kilden?
»Protest.«
Derefter sagde Lars Kjeldsen, at han nu ville skifte emne og i stedet spørge til en mail, som Thomas Nørmark Krog havde sendt til Helle Thorning-Schmidts særlige rådgiver Noa Reddington, hvor Thomas Nørmark Krog havde spurgt ind til de oplysninger om Kinnock og Thorning-Schmidts private forhold, som Frode Holm havde givet til SKAT København.
Den kilde, er det den samme, som udleverede agterskrivelsen?
»Protest.«
Så har jeg ikke flere spørgsmål, sagde kommissionens udspørger Lars Kjeldsen.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg vil i øvrigt lige tilføje, at det er helt fint, at BT her i første omgang påberåber sig retten til kildebeskyttelse, for dermed har de erkendt, at der er en kilde, og det forhindrer jo, at BT i anden omgang kan skifte taktik og påstå, at de modtog Stephen Kinnocks skattesag helt anonymt i en brun konvolut uden afsender.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Det er godt nok en bund rådden sag, når BT påberåber sig retten til kildebeskyttelse, for den ret er da ikke sat i verden for at beskytte ministre, politikere og spindoktorer, som misbruger medierne til begå ulovligheder og magtmisbrug.
Stephen Kinnocks skattesag har aldrig haft, og den kan aldrig få en så stor samfundsmæssig betydning, at det på nogen måde kan retfædiggøre, at BT viderbringer private og fortrolige oplysninger, som er tilvejebragt på ulovlig vis.
Det er vist åbenlyst for enhver, at Stephen Kinnocks skattesag er og bliver en politisk sag, hvor nogen har misbrugt deres magt i en politisk kamp, og kildebeskyttelsen bør naturligvis ikke bruges til at dække over sådan noget snavs, for det vil på sigt underminere respekten for, at det i nogle tilfælde kan være relevant, at journalister og medier beskytter deres kilder.
Og jeg er også ret sikker på, at det er meget udbredt holdning, at hvis BT's redaktør forsat nægter at oplyse, hvem der fodrede BT med de private og fortrolige oplysninger om Stephen Kinnocks skatteforhold, så bør BT's redaktør og hans journalister straffes, som medelagtige i de ulovligheder som de deltog i, da de viderbragte de fortrolige oplytsninger.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen