14 dage, 20 journaliststuderende og over 100 borgerjournalister. U21 EM i fodbold var et gigantisk Twitter-eksperiment. Her fortæller en af bagmændene, Nils Mulvad, hvad de lærte.

»Når folk bruger sociale medier som Twitter og Facebook, er det i høj grad deres egne observationer og skæve kommentarer, de bidrager med. Og vi har desværre ikke fundet de vise sten til, hvordan man får det ordentligt inkorporeret i en journalistisk dækning,« siger Nils Mulvad til Journalisten.dk.

Sammen med studerende og lærere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har Nils Mulvad fra firmaet Kaas & Mulvad brugt to uger i det midtjyske for at eksperimentere med brug af Twitter i journalistikken. Sammen med 100 frivillige, såkaldte stringers, eksperimenterede holdet med, hvordan man kunne dække U21 EM i fodbold med sociale medier.

En af de vigtigste erfaringer, Nils Mulvad og resten af projektets deltagere gjorde sig, er, at når man bruger sociale medier til at dække en begivenhed, bliver grænsen mellem fakta og egne kommentarer udvisket. Hvis for eksempel en af projektets journalister eller stringers skulle fortælle om stemningen på tribunen, kunne det hurtigt blive til en kommentar om, hvordan vedkommende selv opfattede kampen. Det har noget at gøre med, hvordan folk normalt bruger de sociale medier.

»De bedste Twitter-kommentarer er tvistede. Det kan være folk, der stiller et underforstået, ironisk spørgsmål, der for eksempel skal give læseren en oplevelse af, at der måske ikke sker så meget lige der, hvor journalisten eller stringeren er. De skæve kommentarer virker bedst. Hvis man derfor som journalist gerne vil starte en samtale med sine brugere over Twitter, bliver man selv nødt til at blande sig med sine egne, skæve kommentarer. Det er en stor udfordring,« siger Nils Mulvad.

En journaliststuderende havde for eksempel været ude for at følge U21-landsholdets træning. Han uploadede en 20 sekunder lang video, hvor han filmede en fuldstændig tom træningsbane – ingen tilskuere, ingen fodboldspillere. Han gav det titlen "Hvor er landsholdet?".

»Er det så en observation eller en kommentar? Grænserne er flydende,« siger Nils Mulvad.

Et andet vigtigt aspekt i projektets dækning af U21 EM var at få verificeret og faktatjekket de oplysninger, som stringere sendte hjem til redaktionen og som redaktionen selv hentede ned fra Twitter. Men det viste sig at være mere end svært. Det gjorde, at lærerne og de studerende sænkede kravet til rigtigheden af de oplysninger, de fik fra sociale medier.

»Vi har ikke været gode nok til at sikre, at de oplysninger, vi har bragt, har været rigtige. Og det er det, man skal finde ud af, hvordan man gør, når begivenhederne bliver vigtigere en U21 EM. Det her er jo ikke et sted, hvor der er den store risiko i at bringe en Twitter-besked, der ikke er helt korrekt. Men når man på et tidspunkt skal bruge brugerinddragelse til at lave undersøgende journalistik, er det vigtigt at vi finder en ordentlig måde at faktatjekke på,« siger Nils Mulvad og nævner sidste weekends ødelæggende skybrud over København som en oplagt mulighed for at udnytte almindelige menneskers Twitter-beskeder til efterfølgende at undersøge forløbet.

»Live-dækningen ville kunne smelte sammen med den undersøgende journalistik,« siger Nils Mulvad.

Efter planen skal forsøget med at bruge Twitter til at dække store begivenheder fortsætte til efteråret. Det helt store mål er OL i London næste år, hvor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole håber at kunne sende en flok studerende af sted for at dække arrangementet med hjælp fra stringers og Twitter.

»Vi skal blive bedre til at vinkle vores journalistiske produkter, så de er nemmere at forstå for læseren. Vi skal have fokus på faktatjek og redigering af det materiale, vi får ind fra de sociale medier. Og så skal vi være bedre til at bruge materiale fra folk, der ikke er tilknyttet projektet, men deltager i diskussioner og samtaler på de sociale medier,« siger Nils Mulvad til Journalisten.dk.

Du kan læse projektet refleksionsrapport her.