search

Det kunne være bedre

 

 

Modsat de fleste lønmodtagere, så er journalisters lønninger kun lige fulgt med prisudviklingen siden 1980. Det vil sige, at journalister reelt ikke har haft lønfremgang de sidste 20 år.

"31.600, pension, licens og avis oveni."

Kæberne klasker ned i kakkelbordet i visse selskaber, når jeg svarer på, hvad jeg tjener om måneden som journalist.

Det er især skolelærere, pædagoger og andre offentligt ansatte, der bliver overraskede, og som i en blanding af let forargelse og misundelse mister grebet om underkæben.

Men så fantastisk er lønnen nu heller ikke, vil jeg fortælle næste gang, nogen spørger. Det kunne være bedre. Rent faktisk er journalisters løn næsten ikke blevet mere værd fra 1980-2001, mens stort set alle andre faggrupper har haft reallønsfremgang.

Funktionærer i Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) statistik har i snit haft en reallønsfremgang på mere end 50 procent over tyve år, mens medlemmerne af Dansk Journalistforbund (DJ) har måttet nøjes med godt to procent. Det viser lønstatistikkerne fra DJ og DA. Sagt på en anden måde, så er journalisternes løn-forspring skrumpet kraftigt ind de sidste 20 år.

Journalisters løn er stadig god sammenlignet med for eksempel skolelærere og pædagoger, mens eksempelvis farmaceuter og advokater får væsentligt mere. Men hvis den nuværende lønudvikling fortsætter, så vil journalistlønningerne med årene blive overhalet.

"Alle grupper på arbejdsmarkedet har haft mere reallønsfremgang end journalisterne. Så man må sige, at arbejdsgiverne har været gode til at forhandle," siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitets-center.

Han mener, at den ringe lønudvikling må være utilfredsstillende for Journalistforbundet.

"Enhver fagforenings pligt må være at skabe reallønsforbedrin-ger, så det må give stof til eftertanke," siger Flemming Ibsen.

 

Løn som forskyldt
På trods af den ringe lønudvikling, mener arbejdsgiverne naturligvis ikke, at der kan blive tale om lønforbedringer.

"Dagbladene kan ikke længere hente flere penge på bladsalget og annoncemarkedet, som kan opveje lønstigninger, der ligger over de generelle prisstigninger i samfundet," siger Per Lyngby, formand for Danske Dagblades Forening.

Enkelte avischefer har gennem tiden sagt til JOURNALISTEN, at journalisternes høje lønniveau er en af grundene til aviskrisen.

Den analyse afviser administrerende direktør i Politikens Hus, Lars Munch dog fuldstændigt.

"Det er en urimelig forsimpling at give journalistlønningerne skylden for branchens aktuelle problemer. Det er snarere det generelle omkostningsniveau, der har været for højt i flere avishuse, og her er journalisternes lønnin-ger kun en del af problemet," siger Lars Munch.

Løn er en relativ størrelse, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen:

"Der er ingen højere retfærdighed i størrelsen på forskellige faggruppers lønniveau. Det er udelukkende et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og hvor god fagforeningen er til at forhandle. Man kan ikke sige, om den ene gruppe får for meget eller for lidt. De får det, de er værd," siger Flemming Ibsen.

Næste gang jeg sidder ved kakkelbordet med en flok skolelærere, vil jeg sige, at journalister får det, de er værd. Så vil jeg knalde statistikken i hovedet på dem. Men jeg vil nok undlade at fortælle om de forbehold, man bør tage, når man bruger statistik. For eksempel den kendsgerning, at Journalistforbundet har taget en stor gruppe fotografer ind, som trækker lønsnittet ned. Jeg vil heller ikke sige noget om, at Dansk Arbejdsgiverforening har ændret statistisk metode i 1993, og det kan have indflydelse på tallene.

LØNGENNEMSNIT I 2001 MINUS PENSION
– Sygeplejerske 20.586
– Pædagog 20.628
– Skolelærer 24.454
– Akademiker i det offentlige 28.043
– Reservelæge 28.096
– Funktionærer i DA 30.941
– Journalist 33.088
– Farmaceut 41.828
– Overlæge 48.772

Kilder Dansk Journalistforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Det Fælleskommunale Løndatakontor, Dansk Farmaceutforening

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen