search

Det Kongelige Bibliotek vil have dine fotografier

Fotografier kan have så stor nationalhistorisk betydning, at Det Kongelige Bibliotek vil bevare dem for eftertiden. Men efter at fotografiet blev digitalt, har biblioteket haft problemer med at indsamle fotografierne til arkiverne

Ved uddelingen af Årets Pressefoto i fredags opfodrede direktøren af Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, de danske pressefotografer til at tænke på deres eftermæle.

Biblioteket har 18 millioner fotografier i arkiverne. Problemet er, at næsten ingen af dem er digitale billeder.

»Fotografier er som med andre områder, hvor der produceres materiale af national betydning. Det er en del af den danske kulturarv, som bliver produceret i nutiden, og som vi som nationalbibliotek skal sørge for at bevare,« siger direktør Erland Kolding Nielsen.

Tidligere har biblioteket opbygget sin samling ved blandt andet at redde fotoarkiver for aviser, der gik ned. Erland Kolding Nielsen nævner blandt andet Aftenbladet og Dagens Nyheder, som en del af samlingen. Pensionerede fotografer og efterkommere har også overladt arkiver af fysiske billeder, ligesom biblioteket selv har henvendt sig til nogle efterkommere til afdøde fotografer.

Engang var det en del af loven, at et fotografi trykt i mere end 50 eksemplarer skulle indsendes til Det Kongelige Bibliotek.

I dag er det lidt anderledes.

»Overgangen til digital fotografi og digitale arkiver rummer nogle udfordringer. Der produceres så mange billeder, at der ikke er råd til eller muligheder for at bevare dem alle sammen. Derfor vil vi gerne finde en løsning, hvor man kan sikre sig, at de bedste og væsentligste fotografier bliver bevaret. Vi kan ikke regne med, at fotograferne, aviserne og bureauerne tager sig af det. Det er meget lettere at slette en fil end at smide et billede ud,« siger Erland Kolding Nielsen, der understreger, at det ikke kun er pressefotografi, men også andre typer fotografi, som er bevaringsværdige.

Det er en udfordring, som flere nationale biblioteker kæmper med, fortæller han. I Østrig uploader alle pressefotografer deres billeder til et fælles billedbureau under deres fagforbund. En medarbejder udvælger billederne, så de ender i det nationale bibliotek.

Både formanden for Pressefotograferne Lars Lindskov og Erland Kolding Nielsen peger på, at et naturligt sted at starte indsamlingen af digitale billeder ville være at arkivere alle indsendte fotografier til Årets Pressefoto.

»Men hvis man skal have et retvisende billede af, hvordan 2014 var fotografisk, skal man nok også udvide det,« siger Lars Lindskov.

Erland Kolding Nielsen er enig, og derfor skal de nu mødes og finde en måde at udvælge fotografier på:

»Vi er enige om, at vi har et problem, vi må løse, og det er i alles interesse at finde en måde at bevare de her billeder på,« siger Erland Kolding Nielsen.

Kommentarer
1
Luci Smith
20.03.14 17:18
Håber at fotografer og deres
Håber at fotografer og deres efterkommere fortsætter med at overlade deres arkiver til Det Kongelig Bibliotek. Jeg har selv arbejdet i billedarkivet og der kommer mange forespørgsler fra studerende, forskere og privatpersoner i Danmark og fra udlandet.

Man må ikke undervurdere billedernes betyding for vores forståelse af historien og samtiden. Det national billedarkiv spiller en afgørende rolle nu og i fremtiden. Biblioteket har ikke råd til at købe alle de pix, som det gerne burde kunne have i arkiverne og være i stand til at lægge online.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen