‘Ingen fotografer gider at tage billeder af en væltet pølsevogn i Vanløse. Der er mere prestige og æstetik i Afghanistan!'

»Det er de forudsete billeder, der belønnes i hoved og røv – med Årets Pressefoto og store opslag i de kedsommelige morgenaviser. Man har indtryk af, at fotograferne nærmest får røde knopper, når snakken nærmer sig Danmark og nyhedsbilledet. Det er meget mere interessant at høre, om kollegaen har været i Afghanistan, Kosovo eller Bosnien for nylig.«
Ekstra Bladets billedchef Jan Unger er inviteret til at holde oplæg på FagFestivalens diskussion: ‘Hvor er nyhedsbilledet?' Og han lægger ikke fingrene imellem i sit bud. Der er ikke prestige i at fotografere en væltet pølsevogn i Vanløse.
»Det uforudsete nyhedsbillede kræver sin mand. At man venter i timevis på nu'et. Det giver ikke mange point hos de toneangivende kolleger – men til gengæld hos dem, der sætter avisen sammen.«
Den provokation får Jens-Kristian Søgaard, billedredaktør på Jyllands-Posten, som er en af de omkring 100 i salen, til at reagere:
»Det er altså ikke fotograferne, der ikke gider. Men det kræver tid – og tiden bruges på at køre fra opgave til opgave for at tilfredsstille redaktørerne. For dem er det stadig de bedste historier, når en rapport viser, at ‘flere og flere mener et eller andet' – som fotografen så lige skal lave et case-foto til. Og helst et foto, der er en nøje parallel til historien. Hvis de udvider historien, har cheferne svært ved at forstå dem,« siger Søgaard.
»Jeg vil have billeder, der dokumenterer. Det er nyhedsbilledet for mig,« lyder buddet fra chefredaktør på JydskeVestkysten, Nils Thostrup. Han illustrerer blandt andet med et billede på overheaden af Nyrup i skjorteærmer, som er på vej til frokost i Esbjerg sammen med sin mor og fru Lone.
»Det kunne lige så godt være taget til familiealbummet,« siger Thostrup om billedet, og det har han ret i. Det ligner noget, der er skudt med et engangskamera. »Men det er godt, fordi det viser, at han har været i Esbjerg. Og jeg synes helt personligt, at vores ambitioner er kørt af sporet. Vi er fokuseret på en helt urealistisk kvalitetsvurdering,« siger Thostrup og nævner, at lokalaviser arbejder på andre vilkår end landsaviser.
»Landsaviserne kan gå efter æstetikken. Vi skal tættere på læserne, det viser de seneste undersøgelser. Og læserne vil se billedet af et håndtryk, når der er jubilæum henne i Brugsen.«

Lad læserne fotografere
Her tager Thostrup fejl, mener den svenske freelancefotograf, Hasse Persson, som tidligere har været dommer i Årets Pressefoto.
»Man skal stille samme kritiske krav til billederne som til teksten. Eye-track-undersøgelser viser, at ingen ser på de håndtryksbilleder – bortset fra dem, der selv er på dem. Kast dem bort og brug pladsen – og fotografernes tid – til noget bedre.«
»Hvis æstetikken ikke har nogen betydning, hvorfor hænger I så ikke bare engangskameraer omkring halsen på jeres journalister?« bliver der spurgt fra salen.
»Det må vi ikke for Journalistforbundet,« replicerer Thostrup. »Men jeg fatter ikke, at pressefotograferne accepterer det ressourcespild. Journalisterne kan lige så godt tage de øjebliksbilleder.«
»Så giv engangskameraerne til læserne,« lyder et råb fra salen.
Der grines, og Thostrup svarer, at avisen allerede gerne tager imod billeder fra læserne – ligesom man tager imod forskellige tekster.
Lars Lindskov, den nyvalgte formand for pressefotograferne, blander sig:
»Det er chefer som Thostrup, der gør det svært at få unge læsere til aviserne. At tro at et billede med Nyrup på hovedgaden er nok, og det er lige meget med kvaliteten, det er forkert. Unge er vant til billeder og kræver god kvalitet.«
Eftermiddagens lidt deprimerende slutreplik får det 75-årige æresmedlem af Pressefotografforbundet, Mogens Holmberg:
»Jeg må desværre konstatere, at der intet nyt er under solen. Vi ønsker bedre samarbejde med journalisterne og mere tid til det undersøgende fotografi, men ender som chauffører for journalisterne,« lød det fra manden, der har været fotograf i mere end 50 år.