Vinden slår hårdt mod fotograf John Randeris. Han kigger rundt på byggerodet og mudderet hos Langsand Laks i Hvide Sande, hvor han er på fotoopgave for Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Virksomheden skal udvide for 60 millioner kroner, og han leverer billederne.

”Hvis ikke det havde blæst så meget, kunne man faktisk godt have lavet nogle dronebilleder her,” siger han.

John Randeris har været fotograf for JydskeVestkysten i alle avisens forskellige afskygninger de seneste 27 år. Først for Vestkysten, så for JydskeVestkysten og nu for avisen som en del af mediehuset Jysk Fynske Medier.

Fra mørkekammer og kemikalier til digitalkamera

Da han efter mange år som freelancefotograf blev fastansat i 1990, skød han stadig på rigtig film og fremkaldte sine billeder i mørkekammer. [quote:1]

”Dengang havde vi noget, der hed et banegårdsbrev. Så kunne jeg give de fremkaldte billeder til konduktøren i toget for 50 kroner, og så stod der en mand fra avisen i Esbjerg og tog imod dem. Det var eddermame analogt,” siger han.

I dag er det intet problem at tage to uger på træningslejr med de lokale Superligahold i Spanien og få sendt billeder tilbage til avisen hver dag.

”Du kan gøre ting nu, som du slet ikke kunne, dengang vi kørte på film. Den udvikling har været vildt spændende.”

John Randeris og JydskeVestkysten skiftede fra film til det digitale kamera lige omkring årtusindeskiftet, hvor Nikons første seriøse digitalkamera, D1, kom på banen. Dengang var digitalkameraets kvalitet tydeligt dårligere end det analoge.

”Vi gik da på kompromis til at starte med. Det var da lidt træls. Men avisen kunne se, at det var meget billigere, fordi vi brugte så mange penge på kemikalier og film. Og jeg har altid været interesseret i ny teknologi, så jeg var klar på at prøve det,” siger John Randeris.

Færre fotografer – men bedre vilkår

I årenes løb er der også blevet skåret ned på antallet af fotografer på JydskeVestkysten. Senest i 2016, hvor 10 blev afskediget i Jysk Fynske Medier.

”Hvis du kigger på udlandet, er der også mange, som bare er på dag til dag-ansættelser. Det kan da også være, man nedlægger os en dag,” siger han.

Men de seneste tre år mener han, at arbejdsvilkårene er blevet forbedret meget for fotograferne på avisen. I 2014 blev Ulrik Pedersen udnævnt til JydskeVestkystens første fotochef, og det har styrket deres position. [quote:0]

”Før det kunne vi godt have seks til otte opgaver på en dag. Og de kunne ringe og kaste flere ind undervejs. Der var det ikke altid så sjovt at være fotograf,” siger han.

”Men i dag har jeg fem-seks opgaver, når det går vildt for sig. Og redaktionen kan ikke ringe andre opgaver ind på dagen, medmindre det er helt akut. Nu har jeg også i hvert fald en halv time eller mere til hver opgave. Dengang var der nogle steder, jeg kun havde tid til at være i fem minutter.”

Da John Randeris første gang begyndte som freelancefotograf, var han især begejstret over at kunne følge med i politiets opgaver på en gammel politiradio og hurtigt rykke ud til ulykker eller brande.

”Der var noget action og noget spænding over det. Jeg kan godt lide, når jeg er den eneste, der har en historie, og det går hurtigt. Den action har jeg stadig i dag, når jeg rykker ud til 112-opgaver. Det er fedt.”