JOURNALISTEN har talt med en række tilfældigt udvalgte freelancefotografer, som alle har billeder i Nordfotos arkiv.

Jørgen Kølle, Vojens
"Jeg har tusindvis af billeder i Nordfotos arkiv. Jeg har ingen kontrol med noget som helst. Jeg må stole på de mennesker, der sidder der. Så længe Hanne Ainow er der, er jeg ikke nervøs. Men når hun en dag går af, kan jeg godt blive nervøs for, at de begynder at tænke: Det opdager de nok aldrig. Salg til udlandet har jeg ingen mulighed for at kontrollere.
Det er min fornemmelse, at de ikke altid har været så påpasselige med at afregne. I Karsten Lindhardts tid brugte de et af mine billeder i en årsbog uden at betale for det. Jeg har da også oplevet en lastbilchauffør, der kom hjem og fortalte, at han havde set et af mine billeder i et magasin i udlandet."

Claus Thorsted, Sønderborg
"Det kører, som det skal."

Mogens Laier, Århus
"De solgte et af mine billeder til en reklame for Venstre for 5.000 kr. Jeg sendte dem en ekstra regning, og den har jeg fået betalt. Mange andre bureauer tager 12-14.000 kroner for billeder til landsdækkende reklamekampagner.
Jeg har taget dem på fersk gerning en tre-fire gange inden for det sidste års tid. De havde solgt mine billeder uden at betale mig. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad jeg ikke får afregning for. Jeg kigger for eksempel aldrig ugebladene igennem. Det kan jeg ikke overskue.
De er søde nok, pigerne på Nordfoto. Når jeg opdager et billede, de ikke har afregnet for, ringer jeg bare til Kirsten, så sørger hun for, at jeg får pengene."

Jens Astrup, København:
"Det er svært at gennemskue afregningerne. Jeg har jo set mine billeder blive brugt, men det er svært at kontrollere. Tillid er godt, siger man, men kontrol er bedre, så snart det handler om penge."

Uffe Bølling, Esbjerg
"Jeg har leveret til B.T. i 40 år. Jeg når jo ikke at se alle aviser og blade, men jeg ser da en del, og jeg skriver ned, når jeg ser, at mine billeder bliver brugt. Jeg har in-gen fornemmelse af, at jeg bliver snydt."

Michael Bo Rasmussen, Ålborg
"Det er en tillidssag. Vi har jo in-gen mulighed for at tjekke, hvordan de bruger vores billeder. Jeg finder af og til noget, der er blevet glemt, men jeg kender ikke til bevidst snyd. Det kan godt betale sig selv at kigge lidt efter i de blade, man kommer i nærheden af. Jeg er jo nødt til at have tillid til, at de afregner korrekt. Jeg har ingen andre muligheder."

Erik Smedegaard, Aabenraa
"Jeg har leveret til Nordfoto i 30 år. Jeg er nødt til at stole på, at de gør det korrekt, og jeg har ikke oplevet andet. Det er ikke noget, jeg går i dybden med."

Peter Thornvig, Humlebæk
"Indland skal de nok afregne, men det er umuligt at vide noget om de billeder, de sælger til udlandet. For ti år siden leverede jeg en række billeder af Kongeskibet i kommission til salg i udlandet. Det var første gang, Dannebrog blev fotograferet indefra. Nordfoto sendte serien ud til 33 agenturer. Jeg har aldrig fået fem flade øre. De siger, billederne ikke er blevet solgt. Det lyder lidt underligt."

Mogens Antonsen, Ålborg
"Jeg tjekker ikke, om afregningen er korrekt. Det kan jeg ikke holde øje med. Jeg har altid haft tillid til, at det fungerer. Det foruroliger mig selvfølgelig, at der er rygter om snyd. Snydes, det vil jeg fandme ikke. I de 30 år jeg har arbejdet, har jeg ikke mistet ret mange penge – i hvert fald ikke, hvad jeg ved af."

UKLAR AFREGNING

– Når Scanpix i Danmark sælger et arkivfoto, for eksempel af Christiansborg, til et andet medie, er det umuligt for fotografen at se, hvilket billede og hvilket medie, der er tale om.

– På salgsrapporten fra Scanpix står der blot "Christiansborg". Rapporten nævner i nogle tilfælde billednummer, men hverken kunde eller dato.

– Scanpix i Norge er mindre hemmelighedsfulde. Her oplyser salgsrapporten både medie og dato, så fotografen kan se, at Finansavisen for eksempel den 4. februar i år har købt et billede af "Fiskeoppdrett". I Norge kan fotograferne altså tjekke, om de får penge for de billeder, de finder i bladene.

Læs også: Fotosnyd for millioner og Mistro til Scanpix