"Jeg går meget op i at forklare mine kunder, at det arbejde, jeg laver, har en høj kvalitet, og dét koster penge," siger Michael Holbek. Brooks Craft

Da Michael Holbek for 13 år siden begyndte som selvstændig, lavede han en aftale med sig selv. Han ville ikke have dagpenge. Han mente, det ville holde ham skarpere.

Indtil da havde han været ansat som kulturjournalist på Ekstra Bladet, tjente en ”OK løn på et par og 40.000” om måneden plus pension – og kedede sig bravt.

Han følte, at kulturstoffet, som han dækkede, blev nedprioriteret, og da der var fyringsrunde på avisen, tog han imod en frivillig fratrædelse.

”Jeg var heldig, at jeg startede som freelancer på et tidspunkt, hvor mange medier begyndte at lægge ting ud i byen. Medierne lægger stadig ting ud i byen, men i dag er der nok lidt for mange om buddet,” siger han.

Mere end en fastansat

Fastansatte journalister tjente i gennemsnit 41.208 kroner i måneden i oktober 2017. Det viser DJ's lønstatistik. Lægger man den arbejdsgiverbetalte pension oveni, er lønnen på 44.917 kroner, svarende til 539.004 om året.

De sidste tre år har Michael Holbek omsat for mellem 550.000 og 750.000 kroner om året. Han synes selv, han tjener godt. Og det har han gjort, siden han begyndte som freelancer.

”Jeg var så heldig at kende folk, der sad som chefer nye steder, og som pludselig havde brug for min hjælp,” siger han.[factbox:0]

Bibliotekspenge bliver feriepenge

Med undtagelse af to-tre år under finanskrisen har Michael Holbek hele tiden kunnet matche eller overgå det, han tjente som fastansat. Men han arbejder hårdt for pengene. Ofte også mere, end han gjorde som fastansat, siger han.

Feriepenge kan han ikke opkræve, da han er momsregistreret. Men fordi han har skrevet 15 bøger de sidste 13 år, får han 40.000 kroner om året i bibliotekspenge. Det er hans feriepenge.

Pension sparer han ikke særligt op til, i stedet har han betalt af på sin lejlighed. [quote:0]

Indkomsten står på flere ben

Michael Holbeks indtægt kommer primært to forskellige steder fra. Han laver kommunikation for blandt andet Aarhus Teater og Tivoli. Og han underviser på DMJX i Emdrup, hvor han lærer akademikere at formidle journalistisk.

Og netop dette er ét af Michael Holbeks gode råd til at tjene godt som freelancer – indkomsten skal komme mere end ét sted fra.

”Det er godt at have store, faste kunder, men de må ikke fylde det hele, for så bliver man sårbar. Gratisavisen Urban lukkede over night, og der havde jeg lavet deres teatertillæg i otte år. Jeg mistede omkring 240.000 kroner om året. Der blev jeg fandme noget nervøs,” siger han.

Desuden ghostwriter han bøger – et con amore-projekt som finansieres af de to andre indtægtskilder.

Skift dårlige penge ud med gode

En af de andre ting, Michael Holbek lægger vægt på, er at ”skifte dårlige penge ud med gode penge”.

I starten af sin freelancetilværelse lavede han forsidehistorier for et sundhedsmagasin, men da bladet blev købt af Aller, faldt honoraret fra 5.000 kroner til 3.500. Så besluttede han sig for ikke at lave de historier mere.

Det var dårlige penge, mener han. I stedet fik han en ny kunde, som han laver kommunikation for. Det var gode penge.

”Jeg går meget op i at forklare mine kunder, at det arbejde, jeg laver, har en høj kvalitet, og dét koster penge. Det er meget vigtigt at holde fast i, at man ikke går under det, man synes, man er værd. Det er meget svært at få prisen op igen. Jeg tror, der går noget af ens selvrespekt, hvis man sælger sig selv for billigt,” siger han.

Pas på relationerne

Michael Holbek føler sig heldig. For han begyndte at freelance under et økonomisk opsving, og han havde et stort netværk i ryggen efter sin tid på Ekstra Bladet. I dag laver han næsten ikke journalistik. Han skriver artikler til et enkelt fagblad, men ellers er det kommunikation, undervisning og bogskrivning, der fylder.

Michael Holbek bruger en del tid på at holde en god relation til sine kunder. Til jul giver han julegaver.

Og når han ser noget, der kunne være interessant for en kunde, så sender ham dem en mail – ikke som et idépitch, men bare som et venligt heads up. Og så gør han en dyd ud af ikke at smække med døren.

”Man skal huske, at det er en meget lille verden, vi er i. Jeg har et princip om, at uanset hvor urimeligt en kunde undtagelsesvist kan opføre sig, så skal man aldrig nogensinde smække med døren. Lige pludselig sidder der en, man har svinet til, som chefredaktør et andet sted,” siger han.