»Det handler kun om at sælge nogle ulækre aviser på mine brændte børn«

Medier går over stregen, når de uden samtykke publicerer private facebookbilleder af døde, tilskadekomne og syge, mener de pårørende eller personerne på billederne. I næsten to ud af tre sager har medierne ikke spurgt om lov, før de tog billederne, viser Journalistens gennemgang. (En kilde i denne artikel er blevet anonymiseret den 3/10 2017. Der er ellers ikke ændret i artiklen)
  • Lærke Posselt
    Sandra Jul Jensen klagede til Pressenævnet, fordi hun mener, at medierne ikke skal bruge private facebookbilleder.uden samtykke. I Ekstra Bladet i dag lover Poul Madsen, at avisen fremover vil tale med børns forældre, før man bruger billeder fra sociale medier.
30.04.2015 · 15:22
»Vammelt«, »ulækkert«, »smagløst«, »respektløst« og »noget svineri«. Sådan lyder striben af vrede og desperate reaktioner fra mennesker, der for eksempel oven i en akut familiekrise har oplevet, at nære familiemedlemmers private facebookbilleder pludselig er havnet i medierne mod familiens ønske.
Billederne viser familiemedlemmer, ofte i opstemte og glade privatsituationer, der publiceres i medierne, fordi de er blevet myrdet, slået ihjel i trafikken eller alvorligt kvæstet.
Journalisten har spurgt de implicerede i 15 sager, om medierne bad om samtykke til at bruge private billeder.
De 15 sager – hvor nogle optræder i flere forskellige medier – handler om omtale i seks forskellige medier: Ekstra Bladet, BT, Metroxpress, Ude og Hjemme, JydskeVestkysten og Nordjyske.
I 9 af de 15 cases er der kritik af et eller flere medier fra de berørte parter.
Metroxpress optræder to gange med artikler, som de implicerede kritiserer. Ude og Hjemme optræder en gang.
Flest er kritiske over for Ekstra Bladet med otte artikler og BT med seks artikler.
Kun i en enkelt sag slørede medierne ansigtet på personen på facebookbilledet, som Pressenævnet foreskriver.
Chefredaktør på Ekstra Bladet Karen Bro siger, at det gør indtryk, at så mange pårørende er kritiske over for Ekstra Bladet. Men antallet skal ses i forhold til, at Ekstra Bladet prioriterer historier om ulykker og tragedier højt.
»Nogle medier har noter om det, det har vi ikke, fordi det er menneskelige historier, vi gerne vil fortælle,« forklarer hun og understreger, at Ekstra Bladet også har tilfælde, hvor de spørger om lov til at bruge fotos, selv om profilen er åben.
»Jeg kan for eksempel huske en sag med en meget voldsom trafikulykke, hvor en ganske ung kvinde mistede både sin kæreste og sit ufødte barn,« siger Karen Bro.
Fælles for mange af de sager, Journalisten har undersøgt, er, at personerne fortæller, at det var en stor belastning at forholde sig til mediernes massive interesse midt i deres livs mareridt.
Klik på de røde ikoner og læs om de andre eksempler, hvor medierne har benyttet private billeder af ofrene. 
Foto: Sandra Jul Jensen, privatfoto, Tue Sørensen, privatfoto, privatfoto
Camilla Skovmands 20-årige søn blev myrdet 23. december 2012. Dagen efter var sønnens ansigt på forsiden af Ekstra Bladet og BT og i JydskeVestkysten. Ingen af de tre medier havde bedt om samtykke, siger moren.
»Hvis de ville bruge billedet, ville det være nærliggende at spørge mig, men det gjorde de ikke,« siger Camilla Skovmand.
Camilla Skovmand opdagede billedet af sin søn i hans velkendte orange træningstrøje, da hun juleaftensdag gik ned på gaden og så dagens avisforsider. Billedet af sønnen fyldte halvdelen af Ekstra Bladets forside.
»Det er usmageligt, at jeg skulle mødes af det billede, 12 timer efter at jeg har fået at vide, at der er begået et mord,« siger hun.
BT havde også billedet af sønnen på forsiden. Digital nyhedschef på BT Lars Westh siger, at avisen tog sagen op, fordi der var oprettet en mindeside for sønnen.
»Jeg beklager, hvis moren ikke er blevet hørt,« siger han.
Sussi Lundblad oplevede, at tre medier – Ekstra Bladet, BT og Metroxpress – uden samtykke bragte billeder af hendes søn, efter at han faldt ud ad et vindue og døde. Hun ville i dag ønske, at hun havde nået at lukke hans facebookkonto.
»Men det tænkte vi ikke på. Det vigtigste var at få hans lillebror igennem det på den bedst mulige måde,« fortæller hun.
 
Tue Sørensen fra Esbjerg mistede sin søn Niklas 11. juli 2013, da sønnen var passager i en bil, der kørte ræs på stranden på Rømø. Bilen væltede, og Niklas blev slynget ud af bilen. Han døde på Odense Universitetshospital, før familien nåede frem. Kort efter havde Tue Sørensen en journalist fra BT i telefonen.
»Jeg sidder midt på motorvejen og har mistet min søn. Jeg er i chok og kan ikke tale, så jeg siger, at de skal ringe, når vi er tilbage i Esbjerg,« siger han.
Journalisten fra BT spørger, om Tue Sørensen kan bekræfte, at den døde er hans søn. Det bekræfter Tue Sørensen.
»Jeg tænker: ”Ja, det kan vi da godt”,« siger han. 
Inden familien er nået hjem til Esbjerg, ligger der billeder af Niklas på bt.dk.
»De har simpelthen siddet klar med billedet – og de spurgte ikke om lov. De gjorde det bare,« siger han. 
Lars Westh, digital nyhedschef på BT, siger, at det undrer ham, hvis BT ikke bad om samtykke, »når vi nu talte med faren«, siger han.
Til daglig er Tue Sørensen pressefotograf på Ugeavisen Esbjerg. Han forklarer, at de på redaktionen bagefter talte om, hvad de selv ville have gjort i samme situation.
»En ting er, at det er nemt at finde billeder på Facebook. Noget andet er at publicere det. Jeg synes, man skal vise respekt i forhold til, at det er et følsomt område.«
Han siger, at han godt kan forstå mediernes kamp om at komme først med historien.
»Men lige i de sager skal de være varsomme. Hvem forventer pludselig at få en landsdækkende avis på nakken, når de er helt nede og vende?«
Klik på de røde ikoner og læs om de andre eksempler, hvor medierne har benyttet private billeder af ofrene. 
Foto: Privatfoto, Susanne R, Kasper Weltz, Heidi Jensen
I 2012 fik Ekstra Bladet kritik i Pressenævnet for at have offentliggjort et usløret billede fra en åben facebookprofil af en mand, som var død hos tigrene i Københavns Zoo. Det var muligt at identificere manden på billedet, fordi avisen havde skrevet hans navn, og fordi billedet ikke var sløret.
I samme sag gik BT fri, fordi avisen kun havde brugt mandens initialer og vist et billede fra Facebook sløret.
Hvis man ønsker at leve op til god presseskik, skal man med andre ord sløre personens navn og billedet, forklarer Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor ved Syddansk Universitet med ekspertise i blandt andet medieret. 
Når medier alligevel viser billederne usløret, kan det være, fordi medierne prøver at udfordre grænserne for, hvad de må bringe, forklarer han.
»Og så sælger det nok også bedre at bringe billederne usløret,« siger han.
Sandra Jul Jensen fra Nakskov mener, at medierne går for langt, når de uden samtykke copy-paster private billeder ind i nyhedshistorier om personlige tragedier.
Sandra Jul Jensen mistede 30. januar 2015 to af sine børn ved en brand i Nakskov. Billederne af børnene kom usløret på forsiden af Ekstra Bladet, uden at avisen havde spurgt Sandra Jul Jensen om tilsagn.
18. marts i år klagede hun til Pressenævnet, fordi hun vil have nævnets ord for, at Ekstra Bladet gik over stregen.
»Man skal ikke gå ind og snuppe billeder fra min facebookside. Det er respektløst. Men de gør det jo, fordi billeder virker stærkt, så de kan tjene flere penge,« siger hun.
Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro siger, at avisens journalister skulle have henvendt sig til familien.
Men hun mener ikke, at Pressenævnets kritik af Ekstra Bladet i historien fra Københavns Zoo kan sammenlignes med branden i Nakskov.
”Der er ikke to sager, der er ens,” forklarer hun i en mail, hun ikke ønsker at uddybe.
 
Sandra Jul Jensen mener, at der skal sættes en stopper for, at medierne uden samtykke kan vise helt almindelige menneskers afdøde børn.
»Jeg er ikke kendt, jeg er en helt almindelig borger. Der må simpelthen være grænser for, hvad medierne kan tillade sig – og jeg er jo ikke den eneste, der har oplevet det,« siger hun.
Hun tror, at Ekstra Bladet bliver ved med at lave den slags historier, så længe det er en god forretning.
»Ingen mennesker i sorg fortjener at blive behandlet på den måde, som vi blev behandlet af Ekstra Bladet. Hvis nogen tænker, at de ikke vil købe den ulækre avis, ville det være super. Men sådan er det nok ikke,« siger Sandra Jul Jensen, der 10 dage efter branden langede ud efter Ekstra Bladet i en artikel i BT, som fik lov til at vise billeder af børnene.
Klik på de røde ikoner og læs om de andre eksempler, hvor medierne har benyttet private billeder af ofrene. 
Foto: Privatfoto
Der hersker betydelig uenighed blandt danske medier om reglerne for brug af billeder på sociale medier. Nogle mener, at de frit kan plukke fra åbne facebookprofiler. Andre vil gå langt for at indhente et samtykke først.
Det er ikke lykkes at finde et eneste medie, der omtaler samtykke ved brug af facebookbilleder i de interne etiske regler.
”Vi vurderer det fra sag til sag,” lyder det fra Hans Peter Blicher, redaktionschef i nyhedsafdelingen i TV 2.
I praksis skelner DR og TV 2 ligesom Pressenævnet mellem åbne og lukkede profiler på Facebook. Er profilen åben eller har mange følgere, er billederne tilgængelige, lyder det.
DR og TV 2 tager for eksempel kun fra lukkede profiler, når der er »et meget stort antal følgere«, og historien er meget væsentlig for offentligheden. For eksempel bragte TV 2, DR og en række andre medier facebookbilleder af co-piloten fra Germanwings Andreas Lubitz.
Kravene til væsentlighed er mindre, hvis billedet ligger på en åben facebookprofil.
”Fra åbne profiler må vi gerne tage billederne til videre offentliggørelse,” forklarer DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, i en mail.
Samme princip har Ekstra Bladet for åbne profiler:
»Så er der adgang til, at vi kan bruge det til at illustrere en historie,« mener chefredaktør Karen Bro.
 
Karen Bro pointerer, at med fremkomsten af sociale medier er »alle mennesker blevet redaktører«. Vi vælger selv, hvor meget vi lægger offentligt frem om os selv.
Men der er vel ingen med en åben facebookprofil, der kan forestille sig, at deres børn ender på forsiden af Ekstra Bladet, fordi børnene for eksempel brænder inde?
»De fleste har bevidstheden om det. Det her er jo blevet diskuteret før – hvor meget man skal lægge ud. Der skal man ikke undervurdere folk,« siger hun.
Chefredaktør på JydskeVestkysten Jørn Broch er uenig. Han mener, at selv om almindelige mennesker har en offentlig facebookprofil, har de ikke samtidig givet tilladelse til, at billederne kan bruges alle mulige steder.
”Det kan for eksempel være, at billederne er taget i en anden sammenhæng.”
På JydskeVestkysten spørger man derfor altid om samtykke til at bruge billeder fra Facebook. Jørn Broch tilføjer dog:
”Der kan være særlige tilfælde, hvor samtykke ikke lader sig gøre, det kan være i forbindelse med kriminalsager, dødsfald med mere – i de tilfælde skal chefredaktionen konsulteres inden publicering,” skriver han i en mail.
 
Chefredaktør på Metroxpress Jonas Rathje skriver: 
”I alle tilfælde, hvor det overhovedet er muligt, spørger vi, om vi må bruge private billeder fra Facebook.” 
Lars Westh, digital nyhedschef på BT, siger også, at BT som udgangspunkt altid vil prøve at få et samtykke. 
»Men hvis familien for eksempel laver en mindeside, og vi ikke selv kan få kontakt til dem om at bringe billederne, så vil jeg ikke have skrupler,« forklarer han.
Han siger, at billeder ikke uden videre ender på bt.dk. 
»Der ligger grundige overvejelser bag, hver gang vi laver portrætter om de her ulykker,« siger han og peger på, at BT skal tage hensyn til for eksempel navneforbud og sløring på grund af lav alder.
Fyens Stiftstidendes retningslinjer handler kun om ophavsret, ikke om behovet for samtykke.
”Hvis man snupper et billede uden at have spurgt ophavsmanden om lov, vil denne kunne komme efter os med en regning, vi har svært ved at afvise,” står der i reglerne.
 


–––––

Spørg – eller slør

Når medier bruger billeder fra Facebook af personer, som er blevet ofre for ulykker og forbrydelser, skal billederne sløres, så personerne ikke kan genkendes. Eller du skal spørge.

I 2012 fik Ekstra Bladet kritik af Pressenævnet for at have offentliggjort et usløret billede fra en åben facebookprofil af en mand, som var død hos tigrene i Københavns Zoo. Ekstra Bladet fik kritik for, at det var muligt at identificere manden på billedet, fordi avisen havde skrevet hans navn, og fordi billedet ikke var sløret.

Men i samme sag gik BT fri, fordi avisen kun havde brugt mandens initialer og vist et billede fra Facebook sløret. 

Sløring spillede også en central rolle, da TV 2 Nyhederne ikke fik kritik for at vise billeder i et indslag om samværssager, hvor der optrådte et billede af to døtre fra en åben facebookgruppe. TV 2 havde uden held forsøgt at få samtykke. I indslaget var pigernes identitet sløret, og nævnet ”lagde afgørende vægt på”, at pigernes ansigter ikke kunne ses på billedet.

Hvis man ønsker at leve op til god presseskik, skal man med andre ord sløre personernes navne og de billeder, man bruger. 

Men det er ikke nok bare at bruge personens fornavn, forklarer Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor ved Syddansk Universitet med ekspertise i blandt andet medieret.

En anden regel er, at du er sikker, hvis du har spurgt om lov – og fået det. Betydningen af et samtykke fremgår af en sag fra 2010, hvor Ekstra Bladet ikke fik kritik for at vise et billede af en 12-årig dødssyg pige. Moderen gav tilsagn, men klagede alligevel, efter at avisens version viste sig at være kritisk mod familiens udlægning. Pressenævnet udtalte ikke kritik.

Andre vigtige rettesnore:

Der skal tages et særligt hensyn til børn, unge og andre, som ikke kan forventes at have gennemtænkt konsekvenserne af at offentliggøre materiale på åbne profiler. Kilde: Vibeke Borberg, forskningschef i Medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Det er »mindre stridende mod god presseskik«, hvis billederne kommer fra en åben mindeside på Facebook, som de pårørende selv har oprettet. Kilde: Sten Schaumburg-Müller.

Almindelige mennesker skal beskyttes mere end kendte. Hvis det er almindelige mennesker, som ikke er kendt i offentligheden, må man gerne omtale ulykken, men man må ikke identificere dem. Kilde: Sten Schaumburg-Müller.

Der er i udgangspunktet altid fri adgang rent etisk til at tage billeder fra åbne facebookprofiler, hvis der ikke er tale om ulykker eller forbrydelser. Kilde: Vibeke Borberg. 

 

–––––

Sådan gjorde vi

Journalisten har søgt billeder på nettet med ord som ”ulykke”, ”tragedie” og ”drab” og kombineret med for eksempel ”privatfoto” eller ”foto: Facebook”.

Dernæst har vi spurgt pårørende, hovedpersonen selv eller arbejdspladsen – hvis det er et billede fra en virksomheds hjemmeside – om medierne har bedt om tilladelse til at bruge billederne. Vi har fravalgt cases, hvor vi ikke kunne komme i kontakt.

Sandra Jul Jensen har vi kontaktet, fordi hun i februar startede debatten om private billeder i medierne.

I alt har vi 15 cases omtalt i 21 artikler med i stikprøven.

I tre af 15 cases er familie/arbejdsplads/hovedperson tilfreds, fordi der var samarbejde om udlevering af billederne.

I to tilfælde bragte medier uden samtykke private billeder, uden at det udløser kritik fra familierne.

I et tilfælde bragte BT og Ude og Hjemme billeder af en 15-årig pige, men de slørede ansigtet og pigens identitet. Dermed følger de to medier sandsynligvis den linje, Pressenævnet har lagt – medmindre nævnet i en kendelse ville udtale kritik på grund af pigens alder.

I 9 af 15 cases er familie/arbejdsplads/hovedperson utilfreds med, at et eller flere medier brugte de private billeder usløret uden at indhente samtykke. I flere tilfælde er medierne uenige i familiens fremstilling af hændelsesforløbet. 

Redigeret 3/10 2017: Journalisten har anonymiseret en kilde, der tidligere optrådte med fuldt navn i denne artikel. Dette er gjort i henhold til de presseetiske regler af hensyn til kilden. Der er ellers ikke ændret noget i artiklen.

Kommentar

Seneste nyheder

16.02.2018 · 12:02

Magten lyver - journalisten holder med folket

Maria Brus Pedersen
16.02.2018 · 08:28

Chrome vil fremover blokere visse reklamer

Thomas Møller Larsen

Seneste jobopslag

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03