search

Det grå guld redder PR-branchen

Hovedparten af de danske PR-virksomheder er kommet ud af 2008 med et dårligere resultat end året før. Det viser en opgørelse fra brancheforeningen. Nu er det op til de erfarne medarbejdere at redde bundlinjerne, skriver Business.dk.

Ser man på PR-branchen som hele, så kom de ud af 2008 hele 6,7 mio. kroner fattigere end året før – målt på resultat før skat. Det viser en opgørelse, som bureauernes brancheorganisation Association of Public Relations Consultancies har lavet, skriver Business.dk.

I alt klarede 20 ud af 32 PR-virksomheder sig dårligere i 2008 end året før, mens 11 opnåede et bedre resultat.

PR-selskaberne har dog formået at rejse den samlede omsætning med 50 millioner kroner i forhold til 2007.

Brancheformand, Jens Frederik Kofoed, er dog optimist. Han tror blandt andet på, at indtjeningen kan optimeres ved at sætte erfarne medarbejdere sammen med de unge.

»Det grå guld kan lede og har overblikket til at lede de unge. Sætter man et team sammen med en erfaren og nogen yngre, kan det være meget mere effektivt og meget mere kosteffektivt og billigere, end hvis du har et hold af halverfarne,« siger han til avisen.

PR
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen