”Det går simpelthen ikke, at medierne udnytter de løstansatte med lønninger, der langsomt, men sikkert udhules”

Freelancere oplever ikke, at de gode tider i mediebranchen er kommet dem til gode – overhovedet. De honorarer, medierne betaler til freelancerne, er stort set stået stille de seneste 10-15 år med et voldsomt fald i reallønnen til følge

Det går rigtig godt økonomisk for de danske medier. Det viser de regnskaber, der er blevet offentliggjort de seneste måneder. Efter årtiers krise med nedskæringer og fyringsrunder er de fleste medier ved at lande på benene og har udviklet sunde digitale forretningsmodeller.

Som JP/Politikens koncernchef, Stig Ørskov, skrev i forbindelse med endnu et positivt regnskab fra en konkurrent: ”Endnu et regionalt mediehus viser, at det er på tide at droppe forfaldsmyten om danske aviser. De har det faktisk bedre end længe.”

Det er rigtig godt nyt. Men det bør også være et signal til medierne om at lægge krisesnakken på hylden og begynde at behandle branchens freelancere ordentligt.

Som du vil kunne læse i dette nummer af Journalisten, så oplever stribevis af freelancere, at de gode tider ikke er kommet dem til gode – overhovedet. De honorarer, medierne betaler til freelancerne, er stort set stået stille de seneste 10-15 år med et voldsomt fald i reallønnen til følge.

Medierne har de seneste år haft øget fokus på prekariatet i andre brancher – for eksempel i Nemlig.com-sagen. Men nu bør fokus rettes indad. Det går simpelthen ikke, at medierne udnytter de løstansatte med lønninger, der langsomt, men sikkert udhules. Medierne gør det, fordi de kan på grund af de ulige magtvilkår. Skulle de samme medier skrive historier om andre brancher, hvor lønnen på grund af ulige magtvilkår heller ikke var steget i årevis, så ville det på lederplads blive kaldt ’kynisk’.

Men arbejdsgiverne er ikke de eneste, der bør tage ansvar for, at freelancerne sikres ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Freelancerne bør blive endnu bedre til at organisere sig og være åbne omkring de priser, de får hos de forskellige mediehuse, for på den måde at skabe et pres. Et godt eksempel er freelancefotograf Kasper Løftgaard, der har oprettet en hjemmeside, hvor freelancefotografer kan se de store forskelle i mediernes timebetaling. Listen skal hjælpe fotograferne, når de skal forhandle priser.

Og de fastansatte og tillidsfolkene bør også tage ansvar og kæmpe freelancernes kamp. De bør kræve indsigt i de priser, mediehusene betaler, og råbe op, hvis de er for lave. Hvis prisen på freelancearbejde bliver for lav, så skader det ikke kun den enkelte freelancer, men potentielt også de fastansatte på arbejdspladser, hvor ledelsen måske kan se et potentiale i at fyre fastansatte og erstatte dem med freelancere, som det for eksempel er sket med fotografer en række steder.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.