»Det formentlig smarteste mediehus i verden netop nu«

Det er de færreste mediehuse i Norden, som kan prale af så flot en bedømmelse. Men forleden skrev Bloomberg Business, at norske Schibsted »formentlig er det smarteste mediehus i verden netop nu«.

Det er de færreste mediehuse i Norden, som kan prale af så flot en bedømmelse. Men forleden skrev Bloomberg Business, at norske Schibsted »formentlig er det smarteste mediehus i verden netop nu«.

"Schibsted is probably the smartest media company in the world right now," lød konstateringen i en større artikel med overskriften: 'Norway's Schibsted: No. 3 in Online Classifieds'.
Bemærkningen henviser til, at Schibsted er blandt de mediehuse i den vestlige verden, der er lykkedes allerbedst med omstillingen til den digitale tidsalder.
Og over for Berlingske Business forklarer koncernchef Rolv-Erik Ryssdal, at opskriften består af lige dele kynisme og kannibalisme.
Mens de fleste medieaktører således har haft svært ved at vende det til en fordel, at man med papiravis og internet nu har to platforme at sælge nyheder og annoncer på, har Schibsted gjort det til en vinderkombination.
Schibsted, der blandt andet udgiver Aftenposten og VG i Norge samt Svenska Dagbladet og Aftonbladet i Sverige, har måttet kæmpe med oplagsnedgang som stort set alle andre udgivere af betalte dagblade.
Men Schibsted er til gengæld lykkedes med at hente det tabte ind igen via annoncekroner på internettet, skriver Business.dk.

»Aftonbladet og VG er totalt dominerende på nettet, fordi man turde tage skridtet fuldt ud og blive konkurrenter til sine egne printaviser. Filosofien har været, at det var bedre at blive ædt af sig selv end af andre. Vi satsede fra start på større ressourcer og gjorde vores onlinesites til store forretninger i sig selv med flere hundrede millioner kroner i omsætning og mulighed for at satse mere end vores konkurrenter,« siger Rolv-Erik Lyssdal til Business.dk. 

0 Kommentarer