Jeg er vild med rapporterne ’Fagenes Fremtid’, som en ekspertgruppe for nylig afleverede på Gammel Strand.

Timingen er perfekt – sidste udkald er meget motiverende – og indholdet vigtigt. Rapporterne sammenfatter for første gang, hvor alle vores fag står. Hvad problemerne er, og hvad løsningen kunne være.

Rapporterne står ganske enkelt som et hovedværk i forståelsen af mediernes berettigelse i Danmark og fagenes funktioner og udfordringer. Det er alletiders mulighed for at skabe en fælles forståelse og platform for den videre vej. Det er et katalog over ting, der kan gøres – som ikke er gjort endnu.

Der er 29 konkrete anbefalinger for journalistik, kommunikation og de visuelle fag. For eksempel anbefales det, at DJ bør skabe et fagligt forum alene for journalistisk beskæftigede medlemmer:

”Forummet skal have til formål at stimulere journalistfagets og journalistprofessionens faglige udvikling, etik og kvalitet – og dermed være med til at højne fagets standarder.”

Omkring faget kommunikation lyder det blandt andet, at der skal skabes et etisk kodeks for kommunikationsfagene: ”Kommunikationsfagene vil – ligesom mange andre fag – i fremtiden skulle have et skarpt fokus på at skabe tillid og transparens.”

Og omkring de visuelle er en af anbefalingerne, at der skal laves en fælles portal om efteruddannelse: ”Danmarks visuelle fagprofessionelle vil i fremtiden skulle udvikle, omstille og efteruddanne sig gennem hele arbejdslivet – og gøre det langt mere end i dag.”

Ganske konkret. Lige til at diskutere. Men hvad er det for et DJ, der skal bære resultaterne videre? Her bliver det sværere.

DJ udspringer af en tid, hvor forbundet havde et ganske enstrenget formål: At kæmpe for journalistikkens og overenskomstansatte medlemmers kår på publicistiske medier landet over. Man mødtes – lidt friskt skrevet – på tinge i København, drøftede, skændtes, besluttede, skældte arbejdsgiverne ud, drak en bajer og tog hjem.

Det var nemmere. DJ er i dag et demokratisk og lettere kaotisk kludetæppe, hvor store og små interesser bliver hørt og gentaget. I den grad. Og vedvarende. Kort sagt: Demokratiet kan blokere for forandring, fordi man i bedste mening har givet mange indflydelse på detaljerne – uden altid at være enige om et fælles mål.

Det betyder, at selv meget basale ting ofte ikke kan besluttes, fordi de er bundet til identitet – men de bliver til gengæld drøftet intenst og vedvarende. For eksempel: Hvad skal forbundet hedde?

Der er delegeretmøde om lidt. Valgte repræsentanter fra arbejdspladser, fag og landsdelene vil mødes og kæmpe for deres interesser. Men kæmper de også for DJ’s fælles interesser? Ved de, hvad DJ’s primære interesse er? Eller kender de kun deres eget kongerige?

Det bliver spændende at følge – for selve demokratiets måde at fungere på er også på dagsordenen. Kan DJ tage en beslutning om, hvordan fremtidens beslutninger skal tages? Eller bliver der igen nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på det?