search

»Det er trist, at der ikke er plads til et erhvervsmagasin«

Børsens Nyhedsmagasin satte nye standarder for kritisk erhvervsjournalistik, da det begyndte at udkomme for 30 år siden. Nu lukker bladet. Tre medarbejdere fortæller om at turde at skrive langt – og bringe nyskabende billeder: »Bladet bragte fotos, som erhvervslivet ikke havde set før,« siger tidligere redaktør

Topdirektører fotograferet i underlige iscenesatte opstillinger. En grundig analyse af en topchefs netværk – og så lige en kåring af virksomheder med det bedste omdømme. Børsens Nyhedsmagasin nåede at eksistere i 30 år. Nu lukker bladet, der i en årrække nåede ud til 200.000 læsere, selv om det var et af Danmarks dyreste magasiner. Børsens Nyhedsmagasin lagde i 80'erne ud med at ansætte en perlerække af branchens tungeste erhvervsjournalister, men havde til sidst kun en enkelt skrivende journalist ansat.

Journalisten har talt med Kristian Lund, der var chefredaktør og administrerende direktør på bladet fra 1987 til 1999. Journalist Vibeke Vestergaard, der skrev for magasinet i samtlige 30 år. Og fotograf Per Morten Abrahamsen, der var nyhedsmagasinets faste fotograf.

 

Pia Kjærsgaard: »Da jeg skulle tage billedet, tænkte jeg, at det ville være fantastisk, hvis hun kunne stå på bordet – men det ville hun sikkert ikke. Hele folketingsgruppen kom ned, og jeg havde tre minutter. Jeg spurgte, om vi ikke skulle tage billedet med Pia i midten oppe på bordet. Det ville de gerne. Så var den pot ikke længere. Jeg tror, at hvis folk kan mærke, at man er begejstret, siger de sjældent nej. Billedet er blandt andet blevet vist på CNN,« siger Per Morten Abrahamsen.

 

Flyttede hegnspæle

Med på holdet de første år var blandt andre Samuel Rachlin, Rolf Geckler, Eigil Evert, Ole Schierbeck, Frank Dalgaard, Erik Meier Carlsen, Erik Bistrup og Mikkel Hertz. Chefredaktør var Erik Ramussen.

De første år flyttede BNY journalistiske hegnspæle, mener Vibeke Vestergård.

»Ambitionen var, at den journalistiske stab på magasinet havde indsigt og viden nok til at kunne stille de rigtige, relevante og de kritiske spørgsmål til erhvervslivet,« siger hun.

Magasinet gjorde det godt i sin glansperiode, mener Vibeke Vestergård.

»Men ikke de sidste mange år, hvor vi alene på grund af bemandingen ikke kunne lave samme kritiske journalistik,« forklarer hun.

Hun siger, at der har været mange epoker og mange forskellige chefredaktører.

»Den ene krise og sparerunde har afløst den anden. Til sidst var jeg den eneste fastansatte skrivende journalist,« fortæller Vibeke Vestergård, der nu fortsætter på Berlingske Business.

 


Peter Gæmelke: »Peter Gæmelke var landmand og præsident for Landbrugsraadet i en årrække. Jeg tog en masse polaroidbilleder af ham og affotograferede det bagefter. Inspirationen kom fra billeder af planer over opskæringer af grise,« siger Per Morten Abrahamsen.

 

30 turbulente år

Børsens Nyhedsmagasin – eller bare BNY – er historien om et medie med en omtumlet tilværelse. Det viser bladets mange navneskift. 

Børsen startede Børsens Nyhedsmagasin som et ugemagasin i 1985. Allerede efter et år var økonomien så dårlig, at bladet i en periode kun udkom som månedsblad. Men efterhånden blev økonomien bedre, og bladet gav overskud. 2002 blev det overtaget af det Berlingske Officin og fik navnet Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin. Det blev siden forkortet til Berlingske Nyhedsmagasin.

Fra 2011 blev det et ugentligt indstik i Berlingske. De seneste par år har navnet været Berlingske Business Magasin. Det lukker nu i forbindelse med den aktuelle sparerunde i Berlingske Media, hvor 42 stillinger forsvinder.

Kristian Lund begyndte i 1985 som journalist på bladet, siden blev han chefredaktør og administrerende direktør i 14 år. Han siger, at tanken oprindelig var, at artiklerne i magasinet skulle være kritiske, analytiske – og gerne korte. Men ofte sneg de sig alligevel op på 5, 10 eller 15 sider.

»Vi ville jo gerne lave dybdeborende journalistik. Og hvis vi havde den rigtige historie om de rigtige mennesker, blev det læst, selv om det var 18 sider langt,« siger han.

 


Peter Straarup: »Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, var den største og mest magtfulde finansmand i Danmark. Først ville han ikke fotograferes af mig, fordi jeg havde taget et billede af ham, som han ikke brød sig om. Men vi endte med at lave mange billeder, også kontroversielle. Jeg havde faktisk et godt forhold til ham. Da jeg senere mødte ham på Strøget, hilste han pænt på mig og min kone – det var underligt at blive hilst på af ham,« siger Per Morten Abrahamsen.

 

Tre journalister i en uge

Magasinets fordel var, at man havde en uge til at lave de historier, andre erhvervsjournalister skulle lave på en halv dag. For eksempel afsatte bladet engang tre journalister til at interviewe ledende medarbejdere i Danske Bank på Holmens Kanal – hver dag i en hel uge, fortæller Kristian Lund.

»Mange af de historier, vi tog op, havde været fremme på andre medier, men andre medier havde ikke de samme ressourcer som os. Vi kom længere med historierne,« fortæller han.

 


Mærsk Mc-Kinney Møller: »Mærsk Mc-Kinney Møller er en af de mest karismatiske mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg havde en masse fordomme om, hvordan han var, men han har virkelig humor. Da vi skulle tage billedet, blev han ved med at spørge mig om alt muligt om finansverdenen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, så jeg sagde en lyd ligesom Anders And, og så grinede han – og jeg trykkede på knappen,« siger Per Morten Abrahamsen.

 

Image og magtliste

Nogle af de tilbagevendende elementer i magasinet har været den årlige magtliste og imagenummeret, hvor Novo, Lego og A.P. Møller på skift havde det bedste omdømme.

Da A.P. Møller vandt imagekonkurrencen første gang, kom selveste Mærsk McKinney-Møller og holdt en tale.

»Det var en blåstempling, at vi kunne få ham til det,« siger Kristian Lund.

Fakta var, at topcheferne gerne ville i bladet, selv om der ikke var nogen garantier for positiv omtale, siger Kristian Lund.

»De risikerede at få en på sinkadusen. Hvis de ikke stillede op, lavede vi bare historier med andre kilder. De skulle i hvert fald ikke bestemme, mente vi.«

Og det var ikke alle læsere, der var lige begejstrede for, hvad de læste.

Kristian Lund var for eksempel med til at lave en kritisk historie om skjulte værdier i Carlsberg, der førte til, at bryggerigiganten trak alle sine annoncer og boykottede bladet i en årrække.

»Carlsberg var en af Danmarks største annoncører, og deres hvid vand var som skabt til bladet,« siger han.

Den udfordrende attitude prægede også billedsiden, hvor Per Morten Abrahamsen var fast fotograf.

»Bladet bragte fotos, som erhvervslivet ikke havde set før,« siger Kristian Lund.

 

Jørgen Hansen: »Jeg fotograferede mange yuppier i begyndelsen. Jeg kan på bagsiden af billedet se, at det er Jørgen Hansen fra 3P, der står sammen med Asger Domino og Gunnar Kristensen i 1986. Yuppier stod for alt det, jeg ikke selv stod for. Men jeg udstillede dem ikke, når jeg fotograferede dem. De udstillede sig selv,« siger Per Morten Abrahamsen.

 

Fotografen kom krybende ind

Fotograf Per Morten Abrahamsen siger, at fotografers opgave dengang almindeligvis var at trykke på knappen, når chefen havde taget plads bag skrivebordet.

»Direktørerne satte dagsordenen, og fotografen kom krybende ind.«

Per Morten Abrahamsen introducerede et andet billedsprog med lys i kraftige farver, hvor direktørerne blev iscenesat i uvante og ofte legende situationer. Gennem årene er for eksempel Lars Rebien, Lars Larsen, Mærsk McKinney-Møller og Henning Dyremose blevet portrætteret i BNY.

 


Poul Nyrup Ramussen: »Da Poul Nyrup Ramussen tiltrådte som statsminister, fulgte jeg ham en hel dag for BNY. På billedet har han smidt masken og puster ud i et privat øjeblik. Jeg havde ikke set den side af ham før,« siger Per Morten Abrahamsen.

 

Charlottenborgs Efterårsudstilling?

Per Morten Abrahamsens første fotoopgave var et billede af tre yuppie-direktører, som han fotograferede nedefra med gult lys.
»Da den ene redaktør på bladet så billederne, smed ham dem fra sig og spurgte, om det var til Charlottenborgs Efterårsudstilling. Men den anden redaktør Rolf Geckler kunne godt lide billederne,« fortæller Per Morten Abrahamsen

Det endte med, at hans billeder blev en så central del af Børsens Nyhedsmagasins samlede udtryk, at direktører og politikere med tiden glædede sig til at medvirke i en af de vilde fotoserier.

»Til sidst var de skuffede, hvis de ikke blev fotograferet på en anderledes måde. Når jeg fik dem ud af deres vante rammer, blev det ofte lidt drengerøvsagtigt, og så blev det et fælles projekt. Vi var to, der var ude at opleve noget sammen.«

Vibeke Vestergård har overlevet syv redaktører og arbejdet sammen med mindst 300 forskellige kolleger på BNY. På det sidste nummer af Berlingske Business Månedsmagasin optræder Årets Entreprenør Michael Mortensen fra ejendomsselskabet Casa. Vibeke Vestergård har blandt andet skrevet om ’businessåret 2015’.

Hvordan har du det med, at bladet lukker?

»Jeg synes, det er trist, at der ikke er plads til et erhvervsmagasin i Danmark. Det er der både i Sverige og Norge.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen