search

»Det er svært at få en indholdsmæssig diskussion«

Efter uklare svar fra Justitsministeriet og afbud fra flere ministre til Folketingets spørgetime efterlyser Enhedslisten og Liberal Alliance klare svar i diskussionen om den nye offentlighedslov

Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har til dagens spørgetime i Folketinget bedt alle ministre om at komme med eksempler på det fortrolige rum, de ikke har i dag, men som skal sikres under en ny offentlighedslov. 
Alle på nær Morten Bødskov har meldt afbud.

Det skete samme dag, som Justitsministeriet svarede Folketingets retsudvalg på, om man under den nye lov ville kunne få aktindsigt i ni konkrete sager, som har ført til store journalistiske historier.

Justitsministeriet kunne kun svare klart på tre af sagerne, som der ikke ville være aktindsigt i. I de resterende seks sager drejede det sig om andre ministerier, og da man ikke havde spurgt dem til råds, var svarene fyldt med forbehold.

»I hele denne her debat har det generelt været svært at få klare svar. Det virker, som om man prøver at krybe udenom, og det er svært at få en indholdsmæssig diskussion,« siger Pernille Skipper til Journalisten.

Hun var afsender på spørgsmålene om de ni konkrete sager, som Journalisten var med til at finde.

Simon Emil Ammitzbøll mener, at de mange uklare svar både handler om, at loven er uklar, og at ministerierne selv har en fordel i ikke at svare konkret:

»Det kan give et større frirum til at fortolke loven stramt, efter at loven er vedtaget,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Han mener, at uklarhederne og de forskellige vurderinger af loven burde give anledning til, at justitsministeren tager loven af programmet og lader retsudvalget finde nogle løsninger på de omdiskuterede paragraffer.

Det gjorde man også i 80’erne, da der var indvendinger mod den nuværende offentlighedslov, fortæller han.

Pernille Skipper er trods alt glad for, at Justitsministeriet har svaret på tre af sagerne, selv om resultatet ikke var det, hun håbede på:

»Det er ikke overraskende, men det er godt at have konkrete sager, så vi ved, hvad konsekvenserne af den nye lov er. Jeg er forundret over, at justitsministeren ikke blinker ved at fremsætte en lov, som ville betyde, at man ikke kunne få de informationer om skattesagen, som justitsministeren mente var vigtige nok til at nedsætte skattesagskommissionen,« siger Pernille Skipper.

Hun henviser til, at Politiken under den nye lov ikke havde fået adgang til de informationer om departementschef Peter Lofts møder, der blev katalysatoren til nedsættelsen af skattesagskommissionen.

Hendes efterlysning af en indholdsmæssig diskussion kommer, efter at justitsminister Morten Bødskov og flere andre støtter af den nye lov er blevet bedt om at komme med eksempler på, at der ikke eksisterer det fortrolige rum, som den nye lov skal sikre. Ingen har endnu fremlagt klare konkrete eksempler.

Justitsministeren har i et brev til Pernille Skipper forklaret, at det for ham handler om ”principper, og ikke om konkrete eksempler”.

I dag og i morgen bliver folketingsgrupperne hos Venstre, de Konservative og Socialdemokraterne også klædt på med bedre argumenter for den nye lov. De to juraprofessorer og tilhængere af loven Eva Smidt og Niels Fenger skal holde oplæg for grupperne, skriver Jyllands-Posten.

»Man bliver konfronteret med spørgsmål af sit bagland hjemme i vælgerforeningerne: ”Hvad er det for noget med den her offentlighedslov?” Derfor er det en god ide, at folketingsmedlemmerne bliver klædt på til at svare,« siger den konservative retsordfører, Tom Behnke, til Jyllands-Posten. Han mener, at medierne overdramatiserer loven, men vil ikke nævne konkrete eksempler.

Jan E. Jørgensen, der er Venstres ordfører på sagen, vil gerne tale om konkret indhold i forbindelse med de tre konkrete sager, som der ikke var blevet givet aktindsigt i under en ny offentlighedslov. Han mener, at informationerne om Peter Lofts møder, som førte til nedsættelsen af skattesagskommissionen, var kommet frem, uanset om Politiken havde fået aktindsigt i dem:

»Som folketingsmedlem kan man bede en minister redegøre for, hvilke møder der har været mellem Skatteministeriet og Skat København om en speciel sag, og det er jeg sikker på, at der var nogle, der havde gjort,« siger Jan E. Jørgensen til Journalisten.

Han kan heller ikke se noget problem i en af de konkrete sager om Tuneserloven.

Her fik Information aktindsigt i forarbejdet til loven, og aktindsigten afslørede, at den politichef med mest viden om emnet ikke mente, at der var behov for de stramninger, som regeringen lagde op til:

»Jeg synes, det er et godt eksempel på, at den nye lov kan virke som en kvalificering. Hvis han havde siddet i departementet, havde der ikke været aktindsigt i hans kommentar. Det er ret fornuftigt, at Justitsministeriet spørger ham til råds inden et lovforslag, men hvis han nu havde skrevet, at den nye lov ville være imod en FN-resolution, og en journalist havde fået aktindsigt, så ville journalisten lave en historie om, at Justitsministeriet overvejede konventionsbrud,« siger Jan E. Jørgensen.

Morten Bødskov havde den samme pointe, da han blev interviewet af Krasnik. Han brugte et eksempel om, at hvis Kriminalforsorgen over for Justitsministeriet foreslog at nedsætte straffen på seksuelle forbrydelser, og journalister fik aktindsigt i det, ville de skrive en historie om, at Morten Bødskov overvejede at nedsætte straffen for seksualforbrydelser. Kan du nævne et eksempel på, at medier har bragt historier om ufærdige lovforslag, som dig og Morten Bødskov fremlægger det?

»Jeg kan ikke huske nogen tilfælde lige nu,« siger Jan E. Jørgensen, der mener, at politichefens bemærkninger under en lov muligvis ville være med i et notat om faglige vurderinger, som der ville være aktindsigt i.

Men der er jo kun tale om endelige faglige vurderinger, hvor eventuelle uenigheder ikke nødvendigvis fremgår. Mener du ikke, at befolkningen skal kende dem?

»Hvis nogen er uenige i den endelige konklusion, så synes jeg ikke det skal med,« siger Jan E. Jørgensen, der dog påpeger, at det ikke er hensigten, at det bliver fremstillet, som om ingen er uenige, når der fremover fremlægges lovforslag.

Kommentarer
2
Jan E. Jørgensen
08.05.13 18:23
»Hvis nogen er uenige i den
»Hvis nogen er uenige i den endelige konklusion, så synes jeg ikke det med,«

Denne sætning giver jo ikke mening, og det er ikke noget, jeg har sagt.

Jan E. Jørgensen
Fremhævet af Journalisten
Bo Elkjær
08.05.13 19:02
Der var faldet et "skal" ud.
Der var faldet et "skal" ud. Det er rettet.

Mvh
Skipper
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen