I tre måneder har Journalisten ventet på aktindsigt i landets 98 kommuner. Hver tredje har ikke svaret endnu. I kommunerne har de røde ører, men mange er også trætte af journalisters fisketure. (TILFØJELSE)
ÅBENHED. Omkring 40 procent af kommunerne lever ikke op til offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.
Fagbladet Journalisten har sendt tre forskellige anmodninger om aktindsigt til samtlige 98 kommuner i landet. De to af spørgsmålene har knap hver tredje kommune slet ikke svaret tilbage på, og omkring 12 procent har svaret for sent på dem. Kommunerne har ellers haft over tre måneder til at reagere på anmodningerne, der blev sendt af sted helt tilbage i slutningen af oktober 2008.
Viborg Kommune reagerede ikke på en eneste af Journalistens anmodninger om aktindsigt i slutningen af oktober 2008 og blev dermed undersøgelsens helt store taber.
Holstebro Kommune har ikke svaret på to af henvendelserne, og den tredje svarede kommunen først på efter svarfristens udløb.
»Jeg synes, det er så flovt. Vi har 10 dage til at svare, og kan vi ikke dét, så skal vi skrive, hvornår vi forventer at svare.«
Sådan lyder den spontane reaktion fra sekretariatsleder i Holstebro Kommune Else Hebsgaard.
I Holstebro svarede de tilbage på Journalistens spørgsmål om, hvor meget kommunaldirektøren tjener. Men et spørgsmål om uddannelse til unge med særlige behov og et spørgsmål om, hvorvidt kommunerne gør brug af en ny mulighed for at tilbageholde gravide alkoholikere, fik den vestjyske kommune aldrig svaret på.
Afdelingsforstander og mediejurist på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen mener, at Journalistens undersøgelse viser, at kommunerne ikke lever op til lovens bogstav.
»Offentlighedsloven giver journalisterne krav på indsigt, når der er offentlig interesse, og ikke når det passer politikere og myndigheder. De skal svare hurtigst muligt. Fristen på 10 dage er en maksimumsfrist,« slår han fast.
Oluf Jørgensens egen erfaring er, at selv når kommunerne bliver mindet om deres pligt til at svare, overholder omkring hver fjerde ikke tidsfristen.
SOM ET LED I UNDERVISNINGEN beder han sine studerende om at sende en anmodning om aktindsigt af sted til kommunerne. Det sker dog sjældent, at kommunerne slet ikke svarer. Oluf Jørgensen har to bud på, hvorfor kommunerne klarer sig dårligere i Journalistens test, end når hans elever søger.
»Det første er, at jeg i min vejledning siger, at det ofte er en fordel at starte med en telefonisk kontakt. Det fremmer behandlingen. Det andet er, at jeg siger, at de studerende skal rykke for svar, hvis der er gået 10 dage, og dér anbefaler jeg også en telefonisk kontakt,« siger Oluf Jørgensen.
Oluf Jørgensen understreger, at loven ikke stiller krav om telefonisk kontakt, selv om det ofte hjælper i praksis. Derudover var spørgsmålene i Journalistens henvendelser af en sådan karakter, at det burde være relativt simpelt for kommunerne at svare.
FREDENSBORG KOMMUNE SIDDER OGSÅ tilbage med en flov fornemmelse. I det nordsjællandske strandede Journalistens anmodning om aktindsigt i kommunaldirektørens lønforhold i personaleafdelingen.
Det oplyser politisk konsulent i Fredensborg Kommune Martin Ishøy.
»Vi kan konstatere, at der må være sket en menneskelig fejl. Den er simpelthen aldrig blevet ekspederet færdig. Vi betragter det ellers som meget væsentligt, at sager om aktindsigt bliver håndteret korrekt og ordentligt. Nu vil vi se på de procedurer, der er for behandling af sagerne,« siger Martin Ishøy.
Han vurderer, at kommunen får omkring 10 henvendelser om aktindsigt fra journalister om året. Senest har kommunen behandlet en ansøgning fra Ekstra Bladet, hvor journalist Sverre Quist har bedt om indsigt i borgmesteren og kommunaldirektørens eventuelle besøg på 15 konkrete barer og restauranter.
Derudover har Sverre Quist sammen med tre andre journalister fra avisen søgt om aktindsigt i udlandsrejser for byrådet. Anmodningen om aktindsigt i besøg på restauranter og barer var sendt til alle landets kommuner.
Fredensborg Kommune rådførte sig med Kommunernes Landsforening, inden man svarede Ekstra Bladet. Generelt lægger den nordsjællandske kommune vægt på, at der er åbenhed omkring, hvad der foregår i kommunen, men da Ekstra Bladet spurgte, var man i tvivl.
»Vi har den opfattelse, at der skal være offentlighed i forvaltningen. Det skal der ikke herske tvivl om. Men det kan klart være tidskrævende og derfor forholdsvis belastende for administrationen. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvad formålet er med henvendelser, hvor der ikke er en specifik sag. Det virker, som om det mere handler om at få så meget materiale som muligt og lede efter noget i det,« siger Martin Ishøy fra Fredensborg Kommune.
UD OVER DET GANSKE LAND oplever kommunale embedsmænd det som en ekstra belastning, når de modtager en ansøgning, som er sendt til samtlige kommuner.
Kontorchef for juridisk kontor i Kommunernes Landsforening Vibeke Vinten understreger, at det selvfølgelig ikke er lovligt, når kommunerne overskrider svarfristen for anmodninger om aktindsigt, men at kommunernes svartid eller manglende svar kan forklares.
»En spredehaglsanmodning skal selvfølgelig besvares. Men når fristen kan skride, kan det være, fordi det kan opfattes som demotiverende, fordi man i de enkelte kommuner tidligere har oplevet, at der ikke kommer noget ud af det. Jeg tror, at mange kommuner er kede af at bruge kræfter på journalisters fisketure,« siger Vibeke Vinten.
Journalist fra Ekstra Bladet Sverre Quist kan til en vis udstrækning godt forstå de kommunale embedsmænds frustrationer.
»Men jeg ved ikke, hvad man skulle gøre anderledes. Vi har nu engang de regler at spille ud fra. Der er mange ting, man kunne ønske sig anderledes,« siger Sverre Quist og nævner som eksempel, at han kunne ønske sig bedre elektronisk adgang.
SVARFREKVENSEN FOR SVERRE QUISTS seneste anmodning ligger på niveau med Journalistens forespørgsel. Sidst han tjekkede, manglede 20-25 kommuner endnu at svare.
»Hvis man spørger 98 kommuner, og halvdelen ikke svarer, giver det et kæmpe arbejde at få dét, man burde få umiddelbart ved at søge om aktindsigt,« siger Sverre Quist.
Det giver især problemer, hvis han ønsker at give læserne en samlet liste over svarene i alle kommuner. Dengang der var 273 kommuner før kommunesammenlægningen, spurgte han for eksempel, hvad der var brugt på borgmesterkæder og borgmesterportrætter.
»Når der er 220 kommuner, der svarer og gør et stort arbejde ud af det, må det da være frustrerende, hvis arbejdet ikke bliver til noget, fordi kolleger i de andre kommuner ikke svarer,« siger Sverre Quist.
Viborg Kommune, der ikke svarede på en eneste af Journalistens anmodninger om aktindsigt, har svært ved at forklare, hvad der er gået galt. Efter at Journalisten tog kontakt med Viborg Kommune, blev vi ringet op af en embedsmand, der bad om at få genfremsendt de tre måneder gamle anmodninger om aktindsigt. Det gjorde vi. Men inden deadline hørte vi ikke mere fra Viborg Kommune.
TILFØJELSE: Mandag d. 16. februar – efter deadline på bladet – svarede Viborg Kommune på henvendelsen om kommunaldirektørens lønmæssige forhold. Senere har Viborg Kommune udsendt en pressemeddelelse. I kommentarfeltet nedenfor kommenterer fagbladet Journalisten denne.
Her er undersøgelsens resultater:
Tvangsbehandling til gravide alkoholikere
Intet svar
27
For sent svar
12
Inden for 10 dage
59
Uddannelse til unge med særlige behov
Intet svar
30
For sent svar
12
Inden for 10 dage
56
Kommunaldirektørens løn
Intet svar
8
For sent svar
9
Inden for 10 dage
81
• Onsdag den 22. oktober sendte Journalisten tre forskellige anmodninger om aktindsigt ud til landets 98 kommuner. Første anmodning handlede om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har benyttet sig af en ny lov, der giver mulighed for at tvangsbehandle gravide alkoholmisbrugere. I den anden anmodning spurgte vi til antallet af unge i kommunen på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og aldersfordelingen blandt de unge. Den tredje anmodning om aktindsigt gik på kommunaldirektørens lønforhold. Se i boksen, hvor mange kommuner der ikke svarede, svarede for sent, eller svarede inden for offentlighedslovens frist på 10 dage.
LOV PÅ VEJ
For syv år siden blev der nedsat en offentlighedskommission. Kommissionen fik til opgave at fremkomme med et forslag til en ny offentlighedslov. Statsminister Anders Fogh Rasmussen venter, at kommissionen præsenterer sin betænkning i løbet af 2009.
EU-kommissionen fremsatte sidste år et nyt lovforslag om aktindsigt, som er under behandling.
Hver tredje kommune svarer ikke på anmodninger om aktindsigt
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Den 19. februar har Viborg Kommune udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at ”den ene begæring om aktindsigt blev besvaret allerede dagen efter, den anden først efter en rykker, og den tredje har Viborg Kommune aldrig modtaget”.
Vi ser forløbet anderledes.
Hvad angår den første aktindsigtsbegæring, der angik kommunens brug af tilbageholdelse af gravide alkoholikere, har vi ikke modtaget det svar, Viborg Kommune hævder at have sendt.
Anmodningen om aktindsigt i kommunaldirektørens lønmæssige forhold besvarede Viborg Kommune mandag den 16. februar – det vil sige 11 dage efter, at journalist Signe Højgaard Nielsen den 5. februar kontaktede kommunen og gav den muligheden for at udrede og kommentere forløbet, og 107 dage efter 10-dages-fristens udløb.
Den tredje aktindsigtsanmodning omhandlende kommunens brug af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov afsendte vi den 22. oktober kl. 15.35 til adressen buforvaltningen@viborg.dk. Denne e-mail afstedkom ingen fejlmeldinger eller andre indikationer af, at e-mailen ikke skulle være nået frem. At Viborg Kommune ikke skulle have modtaget denne mail, var en af de ting, kommunen havde haft mulighed for at gøre klart, hvis kommunen havde valgt at reagere på Signe Højgaard Nielsens henvendelser inden bladets deadline.
Hilsen
Mikkel Arre, redaktionssekretær, fagbladet Journalisten