At Jón Brian Hvidtfeldt føler sig trådt på er selvfølgelig kedeligt, men det er også forunderligt, da Frihedsbrevet ikke har sagt andet end det, som mange journalister og medieeksperter i Færøerne har sagt gang på gang. Det er nu også en anelse præmaturt at komme med kritik, inden vi har publiceret én eneste historie.

I august i år var der en stor mediekonference i Nordens Hus i Færøerne. Vært var KVF-chefen Ivan Niclasen. Selv beskriver han arrangementet som en ”nødvendig konference”, som kaster lys på udfordringer og løsninger for medielandskabet. Han snakker både om de 100 journalistiske arbejdspladser, der er forsvundet de seneste 15 år, og om andre udfordringer i en globaliseret verden.

Efter konferencen var der mange, der gik til tasterne på sociale medier. En af dem var Bjarne Arge, medieekspert, som før også har skrevet om medielandskabet. I maj sagde han blandt andet: ”Jeg vil gå så langt som til at påstå, at der er mellem ingen og næsten ingen kritisk journalistik tilbage i Færøerne, og det er en skandale.” Efter mediekonferencen skrev han sine bud på, hvordan man kan redde journalistikken i Færøerne.

Til det debatindlæg påpeger sågar et mangeårigt bestyrelsesmedlem i samme journalistforbund, som Jón Brian Hvidtfeldt er formand for, Øssur Winthereig blandt andet således:

“En ting er, at vi for tiden ikke får meget kritisk journalistik, men situationen er så alvorlig, at vi næsten heller ikke får almindelig, godt lavet journalistik.”

I øvrigt medførte disse kommentarer ikke nogen kritik fra formanden for journalistforbundet.

Jeg ville næsten mene, at formanden for det færøske journalistforbund bør tåle, at også Frihedsbrevet, ”den nye dreng i klassen”, som Jón Brian Hvidtfeldt kalder os, siger det samme som så mange andre i medielandskabet. Og det undrer en anelse, at Jón Brian Hvidtfeldt mener det nødvendigt at komme med et debatindlæg, inden vi overhovedet har udgivet en eneste historie. Vi er ikke herrer over, hvordan vores udsagn bliver modtaget af læserne, i den forstand skal jeg nok tage imod det ”venlige råd fra formanden” og kigge indad. Men jeg er også bange for, at læseren opfatter smækket fra journalistforbundet lidt anderledes end det, Jón Brian Hvidtfeldt har tiltænkt.

Frihedsbrevet fylder et tomrum

For at præcisere: Jeg mener absolut, at der er mange dygtige journalister på arbejde hver dag i Færøerne, men vi er vel alle enige om, at journalistikken i Færøerne har set bedre dage.

Det, som Frihedsbrevet.fo påpeger i denne lancering af vores nye medieeventyr, er, at vi kommer til at levere en anden form for journalistik end de eksisterende medier. De private medier i Færøerne er hårdt pressede. Det tror jeg ikke, der hersker nogen tvivl om. Det efterlader så KVF, som er det færøske public service-medie, som har de finansielle ressourcer til at vægte gravende, undersøgende journalistik. Med det er ikke dagligdagskost i KVF, og der tror jeg også, Jón Brian, som er en af redaktørerne i KVF, må erkende. Selvfølgelig laver KVF en masse kritiske indslag og vigtige historier, men det betyder ikke, at de prioriterer gravende, undersøgende journalistik i deres medieflow. I hvert fald ikke meget af det.

Det er det, som Frihedsbrevet kommer til at fokusere på. Vi har ikke samme pres på deadlines som de eksisterende færøske medier, og derfor har vi tid og ressourcer til at grave, undersøge og kun publicere, når historien er der.

Tak for det venlige, kollegiale råd, Jón Brian Hvidtfeldt, du får lige et retur også: Kig lige indad og vurder, hvorfor det er, du bliver fornærmet over, at jeg selv og Mads Brügger siger det samme, som nogle af jer i journalistforbundet selv gør. Og i øvrigt rigtig mange andre med interesse for journalistik.

Barbara Holm er chefredaktør på Frihedsbrevet.fo