Diversitet

”Det er noget hø,” siger DR om oversete kilder

”Det er en rigtig skidt historie. Punktum,” siger DR’s mangfoldighedsredaktør, der vil opfordre redaktioner til at tage problem med kilder alvorligt

”Jeg elsker kultur. Spørg mig!”

Det er teksten på et af de håndmalede skilte, som en af de omkring 10-15 demonstranter stod med foran JP/Politikens Hus onsdag formiddag.

Forsamlingen bestod af en gruppe unge med minoritetsetnisk baggrund, der var stimlet sammen i anledning af en ny kortlægning af etniciteten på danske nyhedsmediers kilder, der blev udgivet i starten af ugen. Kortlægningen er den tredje af sin slags, siden den første gang blev lavet i 2011.

Konklusionen denne gang er, at andelen af kilder med ikke-vestlig baggrund ligefrem er faldet i indlandsstoffet i årenes løb. Det er, selv om andelen af indvandrere og efterkommere i det danske samfund er steget i samme periode.

”Vi blev megaforargede over, at det over 10 år er kommet til at stå dårligere til,” siger Marek Azolylay, der er forperson for foreningen Mino Danmark, der står bag protesten foran JP/Politikens Hus.

Udgør 3,5 procent

Undersøgelsen ’Dem vi (stadig) taler om’ er udarbejdet af Hanne Jørndrup, lektor i journalistik på RUC, og bygger på en analyse af 1.244 nyhedshistorier i danske dagblade, regionalaviser og nyheder fra DR1 og TV 2. Ud af de 3.044 kilder i historierne var bare 3,5 procent indvandrere, mens de udgør 14 procent af den danske befolkning. Sidst undersøgelsen blev lavet, var i 2016, og da var andelen af kilder af etniske minoriteter på fire procent.

Heidi Sivebæk, redaktør for Mangfoldighed og Tilgængelighed i DR, tøver ikke med at sætte ord på undersøgelsens resultater:

”Det er noget hø for os alle sammen. For det enkelte individ og for dig og mig. Det er vigtigt, at man kan se sig selv i medieverdenen, fordi den er så vigtig i at danne billeder af rigtigt og forkert. Det er vigtigt, at vi forstår hinanden ved at se hinanden,” siger hun.

På Marek Azolylas skilt er budskabet skrevet med versaler: ”Tal med os.”

Tidligere på dagen har han og resten af gruppen været ved DR Byen på Amager, og nu har de taget opstilling ved indgangen til JP/Politikens Hus. Målet er at skabe dialog og forsøge at tale sig frem til løsninger sammen.

”At der kun er 3,5 procent med minoritetsetnisk baggrund, mens vi udgør 14 procent af befolkningen, er for lidt. Og det går ud over demokratiet, fordi nyhedsbilledet ikke er repræsentativt, i forhold til hvordan befolkningen tager sig ud,” siger Marek Azolylas.

Optræder i problem-historier

Både den nye undersøgelse og tidligere undersøgelser er kommet frem til den samme konklusion og kritik af nyhedsbilledet, når det kommer til at få borgere med anden etnisk baggrund end dansk til orde.

Nemlig at de optræder i det, der bliver kaldt nyhedsreservater. Så når de endelig kommer til orde, er det i historier, der handler om problemer med integration, diskrimination, terror eller religion.

”Man går på arbejde, i daginstitution, i skole, til idræt, til lægen, bliver indlagt på hospitaler, går i butikker, i biografen, rejser på ferie osv. Alle de nyheder, der handler om, hvordan vi skal indrette den hverdag, vi lever i, kan lige så vel kalde på stemmer fra minoritetskilder som fra majoritetskilder. Men det sker overraskende sjældent,” lyder det fra Hanne Jørndrup, der tilføjer:

”Mon ikke det skulle være muligt at finde relevante minoritetskilder inden for disse emner også?”

”Det er en rigtig skidt historie”

Som mangfoldighedsredaktør i DR er det Heidi Sivebæks job at lave analyser og afdække blinde vinkler for DR’s redaktioner og skubbe på, hvis der er udfordringer i forhold til mangfoldighed, som de bør være opmærksom på.

De seneste år har DR Nyheder haft stort fokus på at dække de forskellige landsdele i Danmark mere ligeligt, og redaktioner som ’Deadline’ og ’Følg Pengene’ på P1 har lagt sig i selen for at få flere kvindelige kilder på DR’s flader.

”Jeg synes, meget tyder på, at det her er en bold, vi skal have øjnene på nu. Og foreslå, om ikke vi skal gøre noget her. Jeg vil stadig have respekt for, at kulturforandring tager lang tid,” siger hun.

Men det er ligefrem gået tilbage. Tager kulturforandring virkelig så lang tid?

”Det skal ikke gå tilbage. Det er en rigtig skidt historie. Punktum.”

Hun opfordrer journalister og redaktører til at sætte gang i redaktionsmøder, hvor man spørger sig selv, hvordan det så ud med repræsentationen i går, og hvordan der kan rettes op på det.

”Der, hvor bevidstheden skal være, er, hvis man laver et indslag om for eksempel børnepasning og så husker, at en casefamilie også kan være en familie, der har anden etnisk baggrund. Det gælder også indslag om skattefradrag. De meget store, brede historier, der kan få dem ud af reservaterne,” siger hun.

JP og Nordjyske i bund

I analysen har 2,7 procent af DR1’s kilder ikke-vestlig baggrund, mens 1,1 procent har anden vestlig baggrund, og DR skiller sig på den måde ikke synderligt ud fra resten af medierne.

Jyllands-Posten og Nordjyske ligger omvendt i bund. For Jyllands-Postens vedkommende har 0,4 procent af kilderne ikke-vestlig baggrund, mens 0,4 procent har anden vestlig baggrund.

Nordjyske udmærker sig med tal, der lyder på henholdsvis et rundt nul og 0,2 procent.

”Indrømmet, vi kunne godt trænge til at få flere indvandrere og efterkommere ind i vores nyhedsdækning af Nordjylland. Men øjebliksbilledet fra undersøgelsen giver nu et lidt for skævt billede,” skriver chefredaktør for Nordjyske Karl Erik Stougaard i et skriftligt svar til Journalisten.

Han uddyber, at Nordjyske det seneste års tid har bragt flere artikler med fokus på indvandrere og flygtninge, som klarer sig godt i Nordjylland.

”Det er lige fra butiksejere i Støvring til murere i Aalborg. Integrationsindsatsen er langt bedre end sit rygte, og det er vi meget bevidste om at få afspejlet i vores journalistik,” skriver han.

Vanetænkning står i vejen

Hos Jyllands-Posten er chefredaktør Marchen Neel Gjertsens umiddelbare reaktion, at der er en udfordring. Samtidig understreger hun, at Jyllands-Posten dog har skrevet en masse om ghettoer, æresrelaterede problematikker og de dansk-tilknyttede børn, der skal hjem fra Syrien.

”Men hele pointen er vel også, at kilder med den her baggrund ikke kun skal optræde i den sammenhæng,” indskyder hun.

Jyllands-Posten gennemførte for nylig en undersøgelse af sin egen journalistik for at finde fordelingen af henholdsvis mænd og kvinder, der optræder som kilder. Også her viste der sig det problem, at kvinder kun udgør en tredjedel af Jyllands-Postens kilder. Forklaringen på det problem er ifølge Marchen Neel Gjertsen langt hen ad vejen den samme, som når det kommer til etnicitet.

”Det er den der vanetænkning, hvor vi ringer til den samme kilde som sidst, der er vores største udfordring.”

Derfor er Marchen Neel Gjertsens opfordring – og det, der også er blevet talt om på Jyllands-Postens redaktioner – at man som journalist bruger lidt længere tid på at finde nye kilder, i stedet for at ringe til dem, man plejer.

”Sandsynligheden for at få tilført noget nyt er bare større, hvis du ringer til en anden end sidst. Det bliver en fælde for diversitet og original journalistik, hvis vi ikke gør os umage med det,” siger hun og tilføjer:

”Men vi kommer aldrig til på min vagt at indføre et regime af kvoter og kildekrav, som bare vil føre til et dokumentationshelvede og registrering,” siger hun.

Både Hanne Jørndrup, Heidi Sivebæk, Marchen Neel Gjertsen og Marek Azolylay nævner netop vanetænkning som den største barriere for at få et mere bredt udvalg af kilder.

”Vi er vanedyr, og vi skal aflære de her blinde vinkler. Det kræver at turde at tage nogle chancer og finde nogle nye steder at lede efter kilder,” siger Marek Azolylay.

”Der er mange perspektiver i det, og det er ret svært at finde en løsning. Den tror vi ikke på kommer lige i dag, men nu starter vi i hvert fald dialogen,” siger han, før han løber over til interview med TV 2 News. Som minoritetskilde. Om minoritetskilder.