search

Det er næsten flabet at ignorere facebook

»Jeg kan godt lide selv at styre, hvem der ser hvad om mig. Derfor har jeg indstillet mine privatlivsindstillinger på Facebook.«

»Jeg kan godt lide selv at styre, hvem der ser hvad om mig. Derfor har jeg indstillet mine privatlivsindstillinger på Facebook.«. Foto: Uffe Karlsson

Lars Damgaard Nielsen, 31 år, skifter d. 1/5 fra manager of communications på Just Fair/Just Scan til DR som Facebook-reporter.

Hvis man ikke er venner med dig på Facebook, så er din profil meget lukket. Hvorfor kan jeg ikke engang se, hvem du er venner med?
Jeg kan godt lide selv at styre, hvem der ser hvad om mig. Derfor har jeg indstillet mine privatlivsindstillinger på Facebook. På Facebook har jeg min egen lille politik om, at jeg vil have mødt folk i virkeligheden, inden jeg bliver Facebook-venner med dem. Og det bliver næsten altid overholdt 😉 Rent privatlivsmæssigt opfatter jeg mig dog ikke selv som nogen fanatiker. For eksempel viser min blog altid min gps-position, som min telefon hele tiden sender ud.

Meget Facebook-journalistik ender med at blive '10.000 har meldt sig ind i gruppen mod abort'. Hvordan laver man god Facebook-journalistik?
Det gør man ved at behandle kilderne fra Facebook lige så kritisk som alle de andre kilder. Man bliver nødt til at dykke ned i substansen og ikke kun tænke i overskrifter, der giver sidevisninger. Titlen som Facebook-reporter er nok mere et populært navn. Jeg ser det selv mere som en social media-reporter.

Hvorfor skal vi overhovedet have Facebook-reportere?
Vi skal have reportere, der forstår de sociale medier og kan bruge dem. Lige nu er det stort set kun den yngre generation af journalister, der bruger blogs, Twitter, Facebook, RSS læsere og Yahoo-Pipes. Det ændrer sig selvfølgelig i takt med, at de sociale medier bliver lige så mainstream som sms'en. Meget af det, man kan, er bare ikke sat i system i større journalistiske organisationer herhjemme. Det er næsten flabet, for Facebook er jo vores nye forsamlingshus.

Hvordan kan vi bruge Facebook bedre?
Man kan bruge Facebook til at få brugerne til at hjælpe med at lave historier, komme med billeder eller video. Og så kan man selvfølgelig lave historier med udgangspunkt i de ting, der sker på Facebook. For eksempel da det blev offentligt, hvad danskerne skulle have tilbage i skat, var der tusindvis af statusopdateringer, som handlede om sløve servere.

Kan Facebook bruges til andet end research og brugerinddragelse?
Svaret er ja! Det er jo oplagt, at når 2,3 millioner danskere er på Facebook og bruger lang tid der – jamen, så skal man også distribuere sine historier der, hvor læsere, lyttere og seere er. Min holdning er, at det ikke er nok bare at kopiere alle nyheder over, så de alle sammen optræder i dine fans' nyhedsfeeds. Det skal være tilpasset den enkelte bruger.

Hvorfor er du fascineret af sociale medier?
Med de sociale medier er det blevet lettere at organisere de fællesskaber, vi er interesseret i at være med i. Det fascinerende er, at det er blevet mainstream. Vi mennesker er nu, som vi altid har været. Sociale. Også på nettet – og nu er det bare en naturlig ting og ikke længere noget, der kun er forbeholdt drenge på 14 i en fugtig kælder.

Nu har du prøvet et interview over Facebook. Hvordan synes du, det gik?
Vores interview har strakt sig over to dage. Det er godt, fordi vi begge har tid til at reflektere lidt mere – men det fylder mere, end hvis vi lige havde snakket i en halv time i telefonen, hvilket ikke er optimalt, hvis du sidder på et dagsaktuelt medie.

Til sådan et interview her ville jeg foretrække at bruge det sociale medie Google Wave, hvor vi kunne sætte os ned i realtime og skrive frem og tilbage. I GW ville du kunne se, hvad jeg skriver, tegn for tegn live.

CV: Afgang fra SDU i 2004 og cand.it i 2009. Tidligere radiovært på Radio Silkeborg og The Voice. VJ og journalist på TV/Midt-Vest fra 2002-2007 og freelance i DR fra 2007-2008.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen