”Det er klart, at det er en spareøvelse”

Framing. Spin-ord. Ord-spin. Et strategisk velvalgt ord kan sætte og styre en offentlig dagsorden. Journalisten kigger på nogle af dem, der var aktuelle i 2018. I denne artikel: ’Omprioriteringsbidrag’
  • Foto: Johan Strindberg/Ritzau Scanpix
03.01.2019 · 11:45

”Jeg synes, man skal kalde en spade for en spade.”

Sådan sagde tidligere minister Bertel Haarder til Journalisten, da han skulle forklare, hvorfor han i sin tid valgte at bruge det kontroversielle ord ’ghetto’ om danske boligområder med mange indvandrere.

Men spade-princippet gælder ikke altid i statsadministrationen. Reformer og lovændringer med negative konsekvenser har det undertiden med at få navne, der pakker tingene pænere ind, end de i virkeligheden er.

Et eksempel på det er en systematisk besparelse, der er blevet lagt på alle statslige institutioner, som har fået navnet ’omprioriteringsbidrag’. Uddannelser, museer, styrelser, teatre, forskningsinstitutioner, nødhjælpsorganisationer ... alle får hvert år skåret to procent af deres tilskud, hvilket selvsagt har skabt stor frustration blandt medarbejdere og brugere, og de frustrationer blev debatten i 2018 i høj grad præget af.

Det hedder besparelse

Det med at skære i statstilskuddet findes der nogle helt præcise ord for, og det er ikke ’omprioriteringsbidrag’, siger Lars Andersen, økonom og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

”Besparelse er vel det mest neutrale ord. Skal man vælge et mere negativt ladet, vil det være nedskæringer. At kalde det omprioriteringsbidrag må være, fordi man gerne vil give tingene en mere positiv klang,”

Men ordet er ikke retvisende, mener Lars Andersen. For pengene, der spares, kommer ikke tilbage til institutionerne igen.

”De institutioner, der rammes af omprioriteringsbidraget, skal i realiteten bare spare. Som jeg ser det, er omprioriteringsbidraget noget, der bliver brugt til skattelettelser. Så kan det også være, regeringen finder et område, hvor man vil hæve udgifterne, eksempelvis ved et forsvarsforlig. Men det er på helt andre områder. Det er ikke sådan, at man omprioriterer inden for sektoren.”

Helt bevidst

Ifølge Lars Andersen er det ikke ualmindeligt, at man selv blandt Finansministeriets kontante regnedrenge bruger små tricks, der får tingene til at se godt ud i offentligheden. Han nævner som eksempel, at man, når man bevilger penge til noget, summerer alle årene op og fortæller om det samlede beløb – det gør man sjældent, når det handler om besparelser.

”Når man læser en finanslov, er det ofte sådan, at alt, der kan virke negativt, vil man forsøge at omdøbe til noget med en positiv klang. Jeg tror dog, det er helt bevidst og noget, man tænker over blandt embedsmændene.”

Det er lidt svært at tidsfæste præcis, hvornår ordet ’omprioriteringsbidrag’ opstår. Første gang det optræder i en finanslov, er i Finansloven 2011, hvor det nævnes en enkelt gang. Ifølge Finansministeriet selv har omprioriteringerne, forstået som effektiviseringskrav inden for staten, fundet sted siden midten af firserne, hvor begrebet ’grønthøstermetoden’ blev opfundet som beskrivelse af gradvise besparelser på alle områder.

Begrebet var retvisende – dengang

Anders Eldrup arbejdede i Finansministeriet fra 1986 til 2001, de sidste 10 år som departementschef, og han var med til at udvikle omprioriteringsbidraget som finansielt værktøj.

”Som jeg husker det, brugte vi ordet omprioriteringsbidrag i min tid. Men det blev nok mest brugt internt. Det er dog værd at understrege, at det dækkede over en realitet, nemlig at de to procent, der blev skåret af med grønthøsteren, blev delt ud igen til nye initiativer. Så tanken var at fjerne to procent af det gamle og erstatte det med to procent nye initiativer,” fortæller han.

Derfor synes han, begrebet var ganske reelt – dengang.

”Jeg synes, det var et ganske retvisende begreb, som det blev brugt i sin tid – når man omprioriterer fra gamle aktiviteter til fordel for nye initiativer. Hvordan det bruges i dag, har jeg ikke tilstrækkelig indsigt i,” siger han.

Omprioriteringsbidraget har været en væsentlig faktor for nedskæringer og dårlig økonomi i mange institutioner, og derfor optræder ordet ofte i medierne. I magasinet Danske Kommuner var ordet særligt i vælten, da regeringen for et par år siden ønskede at pålægge kommunerne et ’omprioriteringsbidrag’ på en procent.

Prøver at lægge afstand

”Det var jo et ord, der kom fra Finansministeriet i forbindelse med økonomiforhandlinger. Men det er klart, at det er en spareøvelse. Finansministeriet og finansministre har deres eget sproglige univers, hvor det handler om at få noget til at se ud, som om det burde være særdeles spiseligt, hvad det så ikke er,” siger Tom Ekeroth, der er redaktør for Danske Kommuner.

Men det var ikke på tale at boykotte navnet på spareøvelsen.

”Begrebet var der, så det ville have været svært at give det et andet ord officielt. Det ville være mærkeligt. Men vi skrev kritiske artikler og havde masser af kommunale kommentarer, der sagde, at det var en spareøvelse, der ville forringe økonomien voldsomt. Så der er ingen tvivl om, at omprioriteringsbidraget blev gennemskuet, og vi gjorde vores indsats for det,” siger Tom Ekeroth.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd prøver man at markere sin modstand ved at skrive ”det såkaldte” omprioriteringsbidrag.

”Det er, hvad vi gør, for at lægge afstand og sige, at vi ikke accepterer begrebet. Vi er jo ikke stærke nok til at omdefinere ord, men hvis man bevidstløst bruger det uden at forholde sig til det, går man budbringerens ærinde,” siger Lars Andersen.

 

”Many journalists still assume that language is neutral, that you can just repeat language and it’s completely neutral. In fact, language is never neutral. Language is always framed in a certain way, and it always has consequences.”

Professor i retorik George Lakoff på Twitter 16/11.

 

Kommentar

Seneste jobopslag

Redaktør til TV Avisen

DR
Ansøgningsfrist: 24.01

Danwatch søger Ansvarshavende Chefredaktør

Danwatch
Ansøgningsfrist: 17.02

Dansk Psykolog Forening søger en psykologfaglig redaktør

Dansk Psykolog Forening
Ansøgningsfrist: 12.02

BARSELSVIKAR: KOMMUNIKATIONS- OG MARKETINGMEDARBEJDER

MCH - Messecenter Herning Kongrescenter
Ansøgningsfrist: 15.02

Erfaren kommunikationskonsulent til Tandlægeforeningen

Tandlægeforeningen
Ansøgningsfrist: 30.01

Vikar til lokalredaktionen i Svendborg

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 28.01

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01