Et referatforbud gælder for hele retsmødet, mener en dommer i Odense. Hans kollega i Nyborg mener, at forbudet først er gældende fra det øjeblik, dommeren nedlægger forbudet.

Journalister, som har deres gang i byretten, bør bevæbne sig med en fintfølende juridisk næse. Ellers risikerer de at komme grueligt galt afsted.

Det må Tom Brehm fra Fyens Stiftstidende sande. Han har nemlig fået dom for overtrædelse af retsplejeloven. En bøde på ganske vist »kun« 500 kroner, men anklagemyndigheden ankede 15. september afgørelsen med krav om skærpelse.

Sagen startede 24. april 2002, hvor Tom Brehm overværede et retsmøde i Nyborg. I løbet af retssagen afsagde retsassessor Dorit Kring kendelse om referatforbud, hvilket fik Tom Brehm til at spørge sin normale juridiske kilde, dommer Lars Ryhave fra Nyborg, om forbudet gjaldt hele retsmødet eller blot fra og med kendelsens afsigelse.

Lars Ryhave mente – og gør det stadig – at kendelsen kun var fremadrettet, altså kun angik indholdet af retsmødet efter referatforbudet.

»Det er hovedreglen, at et referatforbud gælder, fra man nedlægger det,« siger Lars Ryhave.

Tom Brehm gik derefter hjem på redaktionen og skrev historien, hvor han referede til blandt andet den tiltaltes egen forklaring, der faldt, før retsassessor Dorit Kring nedlagde referatforbud.

Det fik efterfølgende anklagemyndigheden til at rejse sagen, og anklageren fik medhold i byretten i Odense, hvor dommer Torben Kildemoes siger:

»Det er min tolkning af retsplejelovens paragraf 30B. Et referatforbud gælder normalt for hele retsmødet, medmindre andet besluttes. Andre dommere kan have en anden opfattelse.«

Torben Kildemoes erkender, at Tom Brehm muligvis var i god tro ved at lytte til dommerkollegaens tolkning, men at det ikke ændrer på kendsgerningen, nemlig at retsplejeloven var overtrådt.

Til det juridiske spørgsmål i sagen siger Eva Smith, professor ved Københavns Universitet:

»Jeg er enig med dommer Kildemoes’ tolkning, altså at et referatforbud gælder for hele retsmødet, men nu får vi jo se, hvad landsretten siger.«

Hvis Tom Brehm tilfældigvis havde forladt retten i Nyborg, før referatforbudet blev nedlagt, havde han været i “god tro” og var derfor “næppe blevet dømt” – ifølge Eva Smith.

Tilbage sidder Tom Brehm med sin første dom i over 20 år som retsreferent og undrer sig.

»Jeg synes, det er dybt uretfærdigt, at jeg dømmes, når jeg har fulgt bogen og dommer Ryhaves råd. Det er på sin vis en fordel, at anklagemyndigheden anker sagen. Landsretten kommer næppe til samme konklusion som byretten i Odense.«