search

»Det er ikke noget, vi kommer til at tjene penge på«

Lisbeth Knudsen siger, at Radio24syv er en samfundsopgave, man ikke kan tjene penge på. Alligevel har Radio24syv budgetteret med et overskud på 22,5 millioner kroner, og størstedelen af annonceringen er lagt hos hovedejerne, Berlingske Media. Journalisten forsøger at finde klare svar i sagen.  

Lisbeth Knudsen siger, at Radio24syv er en samfundsopgave, man ikke kan tjene penge på. Alligevel har Radio24syv budgetteret med et overskud på 22,5 millioner kroner, og størstedelen af annonceringen er lagt hos hovedejerne, Berlingske Media. Journalisten forsøger at finde klare svar i sagen.

RADIOØKONOMI. "Vil du være med?"

Sådan lyder Radio24syvs indbydende invitation til interesserede bidragydere. Hvis man skulle føle sig fristet af tilbuddet på radioens hjemmeside om at producere til kanalen, er der dog et klart budskab, man skal forstå:
"Før du læser videre, vil vi gerne være sikker på, at du er klar over, at Radio24syv ikke er en kommerciel radio. Der er ikke reklamer på Radio24syv, og kanalen må ikke tjene penge. Radio24syv er 100 procent public service og har et eneste mål i de otte år, kanalen eksisterer; at frembringe eksperimenterende, fornyende og progressiv taleradio," står der på Radio24syvs hjemmeside.

Bestyrelsesformand i radioen Lisbeth Knudsen har fremført samme budskab. Når Berlingske Media og People Group er gået sammen om at lave en radio, så er det en publicistisk opgave. De to store firmaer kommer ikke til at profitere på de godt 800 millioner offentlige kroner, som staten betaler, understreger hun.
Men ud over de lancerede noble motiver bag Danmarks nye taleradio lader det dog også til, at der – i strid med budskabet fra radioens ejere – er økonomiske og forretningsmæssige fordele at hente.
»At det er et rent filantropisk projekt, holder ikke. Skulle en virksomhed, der er ejet af internationale investorer, gå ind i så stort et projekt alene for at gavne den mediemæssige situation i Danmark? Der er både penge og forretningsudvikling at hente,« siger Jesper Grunwald, der har været chef for DR Radio og var projektchef i JP/Politikens Hus, da det overvejede at byde på den nye radio.

Jesper Grunwald understreger, at det ikke er en fantastisk god forretning. Det samme siger studievært på P1-programmet "Mennesker og Medier" Lasse Jensen. Men han tror heller ikke på, at Mecom, der ejer Berlingske Media, kun er interesseret i at lave public service til den danske befolkning.
»Lisbeth Knudsen er i en situation, hvor hun skal til at skære ned igen. Hun får da ikke lov af sine chefer til at investere tid, energi og penge i et projekt, som de ikke tjener penge på. Når de handler internt med ejerne, er det klart, at der også kan tjenes nogle penge der, men det er næppe mange,« siger Lasse Jensen.

Kort fortalt er der tre måder, hvorpå ejerne af Radio24syv kan profitere:

  • De kan hvert år tage nogle af de penge, staten betaler som overskud.
  • De kan få profit ved at sælge service og programmer til radioen.
  • Der er en langsigtet gevinst i at udvikle ny know-how og forretningsmodeller.

Journalisten har gennemgået de tre modeller med Lisbeth Knudsen, der ud over at være formand for selskabet bag radioen, Berlingske People, også er administrerende direktør for hovedaktionærerne, Berlingske Media.

I tilladelsen til Radio24syv står det klart, at ejerne må tjene penge på radioen. Hvert år må de tage en mindre del af det tilskud, som staten giver, og proppe dem i lommen. I budgettet, som Berlingske People indsendte med deres ansøgning om at drive radioen, har de budgetteret med et samlet overskud over de otte år, bevillingen varer, på 22,5 millioner kroner.
»Det svarer til en overskudsgrad omkring de tre procent. Det er ok for en medievirksomhed i disse tider, når man tænker på sikkerheden i statstilskuddet og udviklingsmulighederne i forretningen,« siger John G. Sørensen, der er partner og medieekspert i revisionsfirmaet PwC.

Lisbeth Knudsen ser anderledes på det:
»Det, du skal tage med i betragtningen, er, at vi har foretaget en investering, så likviditetsmæssigt har vi lagt penge ud for radioen i en periode. Der kommer først penge ind fra 1. november, og folk har arbejdet med radioen lige siden foråret,« siger hun.

Konsulent Christian Berg fra Styrelsen for Bibliotek og Medier fortæller, at modellen er skruet sådan sammen, at Berlingske People om otte år gerne skulle have fået deres oprindelige investering igen og derudover have et overskud?
»Det er under forudsætning af, at man vil have likviditet hængende ude i otte år. Vi kunne forrente de penge bedre, hvis vi investerede dem et andet sted. Det er også under den forudsætning, at der i otte år ikke er noget, der går i stykker eller skal udskiftes. Derfor har jeg også sagt, at vi i det store hele ikke regner med at tjene penge i vores budgetter. Det er lykkeligt, hvis det sker, men vi regner ikke med det.«

Du har tidligere sagt, at I ikke "kan" tjene penge på det, og på 24syvs hjemmeside står der, at I ikke må tjene penge på det. Samtidig siger konsulenten i Styrelsen for Bibliotek og Medier, at I ifølge ansøgningsbudgettet kommer til at tjene penge på det her. Det er ikke nogen guldrandet forretning, pointerer han, men I kommer til at tjene penge på det, ifølge budgettet.
»Der er rigtig mange ting, som skal forløbe uden afvigelser, før budgettet holder. Det er de færreste virksomheder, der kan lægge et otte- årigt sikkert budget. Det kunne de måske i Sovjet. Der vil altid være et eller andet, som man er nødt til at justere på. Vi har lagt et budget frem, som vi arbejder efter, tror på og håber på, men der sker altid noget undervejs.«

Du siger, at I tror og håber på budgettet, men at I alligevel ikke regner med at tjene penge undervejs?
»Jeg tror, at man skal se i øjnene, at meget kan ske inden for en otte års periode. Vi håber, det går, men der kan altid være noget uforudset. Så jeg fortæller dig, at jeg ikke har lagt det ind i vores egne beregninger, at der ligger en fortjeneste ved det her.«

Ud over overskuddet fra selve driften af radioen kan ejerne af Radio24syv tjene penge på at sælge ydelser og radioprogrammer til radioen. Det sker for eksempel, når Berlingske Media producerer det daglige businessprogram "Millionærklubben". Den handel skal foregå til markedspris, sådan at hverken ejerne af radioen eller radioen får en fordel, de ikke ville kunne få andre steder. Kontrollen af, om der reelt er tale om markedspris, sker hos Radio- og Tv-nævnet, men det er ingen eksakt videnskab.

»Man kan nok skrue på dem 10 procent plus minus og alligevel få dem godkendt, da det er svært at kontrollere helt præcist,« siger partner og medieekspert i revisionsfirmaet PwC John G. Sørensen.
I ansøgningen, som Berlingske People sendte, da den som den eneste bød på radiostationen, står der, at de regner med at købe radioprogrammer for cirka fem millioner kroner om året af Berlingske Media. I den samme ansøgning står der, at Berlingske Media skal levere fem-seks timers radio om ugen.

Men realiteten i dag er, at Berlingske Media leverer omkring 11 timers radio om ugen. Lisbeth Knudsen vil dog ikke kommentere på, om det betyder, at Radio24syv så køber radio for mere end de fem millioner kroner, de oprindeligt regnede med.

Journalisten har også efterspurgt et samlet tal på, hvor mange penge Radio24syv køber ind for hos henholdsvis Berlingske Media og People Group. De vil ikke udlevere det af konkurrencemæssige hensyn, siger Lisbeth Knudsen:
»Vi lægger ikke de enkelte kontrakter frem. Det gør DR heller ikke.«

Både Berlingske Media og People Group leverer forskellige programmer og services til radioen. Man ville ikke kunne se detaljerne i kontrakterne, hvis I oplyste om det samlede beløb. Forskellen på Danmarks Radio og jer er vel også, at det ikke er private firmaer, der handler med hinanden?
»Der er også private selskaber inde i DR. Ingen ved for eksempel, hvad Lasse Jensen får for at lave "Mennesker og Medier".«

Lasse Jensen bestemmer ikke, om P1 skal købe "Mennesker og Medier". Han er kun leverandør. I sidder på begge sider af bordet. Derfor ville det være interessant at vide, hvor mange af de offentlige midler der går fra det ene selskab til det andet.
»Vi kan sige, at ni procent af de samlede magasinprogrammer leveres af Berlingske.«

Jeg tænker ikke på procentdelen af fladen. Jeg tænker på den samlede procentdel af budgettet.
»Vi er forpligtet til, at den handel, der er imellem vores firmaer, er til samme markedspris som forretning med andre, man indgår aftaler med. Og det er det,« siger Lisbeth Knudsen.

Fordi Radio24syv skal betale markedspris – og en markedspris indeholder avance – tjener Berlingske Media og People Group penge på at handle med Radio24syv, medgiver Lisbeth Knudsen.
»På programproduktionen tjener vi penge, men det er ikke noget, nogen bliver forgyldt af. Det tror jeg også, den private radiobranche vil sige.«

Det er svært at gennemskue mængden og prisen på den handel, der foregår mellem Radio24syv og de to ejere. Men via tal fra Gallup Adfacts er det muligt at se, at 45 procent af radioens printannoncering har været i Berlingske Media.

Til sammenligning er det næststørste mediehus på listen JP/Politiken, som har fået 19 procent af midlerne.
Kampagnen er fordelt på de store dagblade, nicheaviserne og nogle regionale dagblade. Sådan ville Morten Kristensen, der er administrerende direktør i mediebureauet Phd, også fordele annoncerne, hvis han skulle lave en kampagne for Radio24syv, fortæller han til Journalisten. Rent målgruppemæssigt er der ifølge Morten Kristensen ikke nogen fordel i at annoncere i lige præcis Berlingske Media. De kunne også være i andre mediehuse, siger han.

Direktør Jørgen Ramskov i Radio24syv fortæller, at det intet har at gøre med, at man vil tilgodese Berlingske Media.
»Vi havde også tænkt os at annoncere i Politiken. At det ikke skete, skyldtes alene det faktum, at alle andre dagblade tilbød os rabat på annoncen. Det gjorde Politiken ikke, og derfor valgte vi dem fra. For at få mest muligt udbytte af licenspengene,« siger Jørgen Ramskov.

Ekspertkommentarer er en anden vare, som Radio24syv skal betale Berlingske markedspris for. Da en journalist, der udtaler sig som ekspert, angiveligt også opfattes som en vare af Radio og TV-nævnet, skal der betales en sum for det. Det er gjort op som et årligt samlet beløb.
Tillidsmand på Berlingske Frederik Juel fortæller dog, at det ikke er et beløb, som de journalister, der udtaler sig, ser noget til. Der er kun kompensation i form af vikarer til Berlingske-ansatte journalister, der tages ud af vagtplanen for at lave radio.

Berlingske-journalisterne får altså ikke nogen af de penge, som Radio24syv betaler Berlingske Media for deres medvirken som eksperter. Direkte adspurgt, om de penge så kan anses som ren profit for Berlingske, svarer Lisbeth Knudsen:
»Nej, det beløb omfatter nogle serviceydelser, som vores researchafdeling laver til 24syv. Blandt andet begivenhedslister. Derudover handler det om adgang til indhold på Berlingske. 24syv-journalister kan kigge ind i vores database og produktion af indhold. Det kan vi ikke give gratis væk, så kommer nævnet efter os.«

Men en del af dette beløb betaler Radio24syv for retten til at tale med Berlingskes journalister som eksperter. Berlingskes journalister får ikke selv noget for det, så kan det vel ikke andet end betragtes som ren profit for Berlingske?
»Det er ikke profit for os, forstået på den måde, at vi ikke må give disse ting videre, uden at der ligger en særlig aftale, og at der også er beregnet en pris for det. Vi må ikke give 24syv nogen fordele, som de ikke kunne få andre steder. «


Journalisten har talt med en række eksperter i researchen af Radio24syvs økonomi. De fleste er enige om, at ejerne bag må tjene penge på projektet. Men de fleste er også enige om, at den største gevinst for Berlingske Media og People Group er muligheden for forretningsudvikling. En af eksperterne er Jesper Grunwald, der selv sad og vurderede værdien af radioen for JP/Politikens hus:
»Den største profit er at have en kanal, hvor man over otte år får små 800 millioner af staten til tænkning og træning i – og virkeliggørelse af flermedialitet,« siger han.

Henrik Schultz, der er aktieanalytiker og medieekspert hos Argo Securities i Oslo, er enig:
»Man regner nok med at få viden og kompetence inden for digitale medier, som kan bruges til at udvikle nye forretningsmodeller i et hus, der ellers primært baserer deres forretning på en faldende indtægt fra print,« siger han.

Lisbeth Knudsen fortæller, at det var en del af begrundelsen for at gå ind i projektet.
»Det var en del af motivationen, men et kæmpe stort aktiv vil jeg ikke karakterisere det som. At udvikle nye talenter, arbejde med radio og få nogle af de kompetencer i vores virksomhed, det er et aktiv og en af grundene til, at vi sagde ja til at byde på radiostationen,« siger hun.

Når du i mediebilledet fremstiller jeres motiver for at gå ind i det her projekt, så lyder det, som om I kun er gået ind af den ene grund, at Danmark har brug for, at nogen påtager sig den samfundsopgave, det er at bryde DR's monopol. Du frasiger dig motiver, som kunne være at tjene penge eller få erfaringer, som I kunne tjene penge på senere. Nogle af de ting, jeg har fremlagt, synes jeg strider med det billede.
»Vi er gået ind i det her, primært fordi vi synes, det er et interessant publicistisk projekt. Det andet er så, som jeg lige har bekræftet over for dig, det aktiv, det er at være med til at udvikle talenter og have radioproduktion i vores virksomhed, som var en væsentlig grund til at gå ind i projektet. Omkring det at tjene penge: Jeg kunne godt gå ud og finde rigtig mange andre projekter, som havde en højere profit.«

Tilføjelse 9. december:
Lisbeth Knudsen fortæller, at det budgetterede overskud for den otteårige periode i dag er 12 millioner kroner, og ikke de 22,5 millioner, der er nævnt historien. Det skyldes at de 22,5 millioner kroner stammer fra det oprindelige ansøgningsbudget. Heri er indregnet 10,5 millioner kroner i profit for "anden forretning". Efterfølgende er Berlingske People blevet gjort opmærksom på, at sponsorindtægter ikke betragtes som "anden forretning". Lisbeth Knudsen fortæller, at da man havde regnet med at de 10,5 millioner kroner skulle komme fra sponsorindtægter, er de ikke længere en del af budgettet.

Produktionstimer og budget
Ud af de små 100 millioner kroner, som Radio24syv får årligt, går de 48.200.000 kroner til at producere cirka 7.800 timers radio om året. Til sammenligning har P1 ifølge Journalistens oplysninger omkring 50 millioner til at producere cirka 3.200 timer om året, da de må genudsende væsentligt flere programmer.

Citater om mulighederne for at tjene penge på Radio24syv

»Det er ikke noget, vi kommer til at tjene penge på. Det er et publicistisk projekt. Det er en samfundsopgave at få brudt Danmarks Radios monopol på landsdæk-kende radio.«
Lisbeth Knudsen, Berlingske 17. marts 2011.

»Vi gjorde det af publicistiske grunde. Ikke for at tjene penge på kanalen, for det kan man ikke med de udbudsbetingelser, som gælder. Vi gjorde det, fordi vi ikke kunne afstå fra så spændende en kreativ udfordring at være fødselshjælpere på en helt ny radiokanal, og fordi vi gerne vil bruge vores publicistiske erfaringer og kreative kompetencer til at give radiolytterne noget nyt og et alternativ til DR.«
– Lisbeth Knudsen, Berlingske.dk 30. oktober 2011

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen