Officielle beregninger fra regeringen, som eksperter kalder »vildledende«. Lidt for tætte relationer mellem et ministerium og en omstridt interesseorganisation. En borgerlig fløj i åben strid.
Mediernes dækning af regeringens landbrugspakke har været intens.
I alt har danske medier ifølge Infomedia lavet 3.800 artikler og indslag om miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens landbrugspakke de seneste tre uger. På sociale medier er brugen af hashtagget #gyllegate eksploderet.
Journalisten har talt med to af de medier, som satte gang i sagen.
Graverchef på Berlingske Lars Nørgaard Pedersen siger, at Berlingske allerede i begyndelsen af januar 2016 undrede sig over landbrugspakkens logik.
»Bundlinjen viste, at der ville blive udledt mindre kvælstof i alle årene fra 2016 til 2021. Vi havde en basic undren – hvordan kan det lade sig gøre, når man samtidig tillader mere gødning og afskaffer randzoner omkring søer og vandløb?« spørger han.
Knækkede regnskabet
I den første artikel 13. februar sagde forskere, at det videnskabelige grundlag for den nye landbrugspakke byggede på fordrejede tal.
Siden har Berlingske lavet omkring 30 artikler om kvælstofsagen.
»Vi dokumenterede, at der var store problemer med tallene, og allerede i de første artikler omtalte forskerne regeringens regnskab som vildledende, misvisende og kreativ bogføring. Rød blok reagerede meget offensivt. De Konservative har på det seneste kæmpet for en mere grøn profil. Og ministeren ville ikke undskylde. Jeg tror, at kombinationen af disse ting fik sagen til eksplodere,« siger han.
Hvad tror du, Berlingskes artikler har betydet for regeringskrisen?
»Det er ikke Berlingske, der har bragt regeringen i krise. Det har regeringen selv gjort. Men jeg tror, artiklerne har medvirket til, at politikere har fået øje på, hvad der præcist var galt med regnskabet,« forklarer han.
BT kom før Berlingske
Gravergruppen – især journalist Chris Kjær Jessen – har gravet i regeringens kvælstofregnskab.
»Bag nogle af beregningerne kunne der ligge op til 13-15 rapporter, som vi skulle ned og forstå. Vi forsøgte så at sige at rulle regnskabet baglæns,« siger Lars Nørgaard Pedersen.
En uge før Berlingskes første artikel – 8. februar 2016 – beskrev BT på forsiden de tætte bånd mellem fødevareministeren og interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.
Journalist Kaare Kronberg, der skrev artiklen, er overrasket over, at en lobbyisthistorie om grødeskæring og vandløbsvedligeholdelse baseret på en aktindsigt kunne sætte et så markant aftryk på nyhedsdagsordenen.
»Emnet er jo lidt nørdet,« siger han.
Artiklen 'Landmænd står bag miljøministerens nye plan' handlede om, at store dele af Miljø- og Fødevareministeriets kommissorium for den nye arbejdsgruppe ifølge BT mere eller mindre var kopieret fra et udkast formuleret af Bæredygtigt Landbrug.
Eva Kjer Hansen bekræftede i artiklen, at hun var “inspireret” af landbrugets lobbyister, men afviste, at det er et problem.
»Der var en relation, som nogen har kaldt en form for favorisering – det var i hvert fald et meget tæt samarbejde,« siger Kaare Kronberg.
Gik i gang ved årsskiftet
Det var nok ikke en typisk BT-historie, erkender han.
»Men det, som BT kan, er at bringe det ned i øjenhøjde. Så vi har for eksempel også været ude og besøge vandløb.«
Kaare Kronberg forklarer, at der gik halvanden måned, fra BT besluttede sig for at kigge nærmere på vandmiljøplanen, til den første artikel kom 8. februar 2016.
Berlingskes Lars Nørgaard Pedersen siger, at Berlingske overvejede at bringe den første historie i serien allerede søndag 7. februar. Dagen efter kørte BT deres historie.
»Der var vi flere, der tænkte: ”Åh, nej nu løber de fra os”. Men de skrev om Bæredygtigt Landbrugs rolle, ikke om beregningerne bag landbrugspakken. Mit bud er, at BT med fine artikler faktisk hjalp os, fordi avisen dygtigt kædede ministeren meget tæt sammen med landbruget,« siger Lars Nørgaard Pedersen.
BT's Kaare Kronberg er overrasket over, hvordan sagen er kommet til at rulle.
»Jeg havde aldrig kunnet gætte, at vi skulle have en så dramatisk dag, som vi havde på Christiansborg forleden. Det kom bag på mig,« siger Kaare Kronberg med henvisning til De Konservatives mistillidsvotum til Eva Kjer Hansen og krisen i blå blok.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jamen selv tak da, Steen Ole Rasmussen ;-) Vidste du, at per kvadratmeter udleder Kbh. mere kvælstof, end der tilsvarende siver ned fra landbrugets marker? Apropos balance i dækningen http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/3955/kjoevenhavnske_gyllespredere_iii.html
Erik Høgh-Sørensens indlæg er en fin markering fra den side, som jeg er stolt af at kunne sige, at jeg ikke tilhører.
Han begynder med at lægge københavnere og deres københavneri for had. Dejligt, så ved vi, at han ikke er københavner og at han hader københavnere.
Så taler han om skumle forbindelser mellem københavnere og Danmarks Naturfredningsforening, samtidigt med, at sidstnævnte forening kategoriseres om en grim lobbyorganisation.
Vi ved så ikke, hvori det skumle består. De odiøse forbindelser fremstilles dunkelt, hvorfor Erik frivilligt indskriver sig i de skulende/skumles kreds, som han tager afstand fra. Dejligt, jeg elsker den slags. Så behøver jeg nemlig ikke selv at tage afstand fra noget her.
Det er klart, at københavnere og Danmarks natur-frednings-forening er noget slemt noget, og interessen for naturen kun er alt snæver en egeninteresse at gå rundt med, helt modsat "Bæredygtigt landbrug", som kun har sine sande almengyldige økonomiske interesser, som den gåede Eva Kjer Hansen med al ret gik ind for pr. diktat, citat, og fuldt honør fra selv samme organisation, som kun kæmper for sine og sines almengyldige sande økonomiske interesser.
Dansk Landbrugs mere generelt udbredte argument for fortsat at modtage broderparten af sit dækningsbidrag fra det offentlige går da også på, at ”de bedst egnede på markedet” ikke bør gå under for markedets lov. Det har jeg vidst allerede skrevet i mit første glimrende indlæg her på tråden. Konkurrence, det vil de offentligt støtteoppebærende ikke gå under for.
Der er grund til at holde fast i, at der er ikke grænser for, hvor store støttebeløb man kan bære fra det offentlige her i venstres stærke bagland, og derfor holder man fast i støtteordningerne, som gør, at erhvervet er det tungest subsidierede af alle. Man går ind for fuld konkurrence om. hvor meget støtte man kan opnå fra det offentlig via sine helt åbne og ærlige kontakter til Venstre-regeringen.
En lille detalje: Maltbyg skal have så lavt proteinindhold som muligt, og protein er organiske kvælstofforbindelser. Hvis Dansk landbrug ville lave maltbyg, så hører bønnen ikke til her i relation til netop vedtagne landbrugspakke, som tillader tilførsel af mere kvælstof til markerne, hvilket alt andet lige vil give mindre maltbyg.
Kravene om at spare på gift og gødning omkring vandløb m.m. blev kategoriseret som ulovlig indskrænkning af den private ejendomsret.
Retten til at råde over sin ejendom figurerer højt inden for EU-ret og national ret, så derfor havde københavnerne og naturforvalterne klart nok ikke tænkt sig om her.
Grundvand, fisk, dyr, fugle, hav, menneskers sundhed osv. er eksternaliteter, dvs. noget som ikke hører ind under den private ejendomsret. Først den dag, hvor de ejes, vil de kunne forvente effektiv retssikring. Der er lange udsigter her. Det samme gælder det globale klima. Hvis det var nogens, så ville det ikke være noget problem at beskytte det. Den der med, at vi undergraver forudsætningen for at det hele taget giver mening at skalte og valte, hvis vi smadre livets forudsætninger i det hele taget, det er alt for langhåret for de driftigt almene. De er alt for optaget af det gode, sande og almene, til at kære sig om de skumle snævert fokuserede interesser i at bevare klima, natur, dyr osv. De sidste er nogle forbandede københavnere og de første er stolte bønder, som passer sit erhver uden at ødelægge det for andre.
Grundlæggende, så har dansk landbrug og finanssektoren fat i den lange ende, også her. Klart nok.
De Konservative bakkede villigt op om landbrugspakken, det var slet ikke det, netop fordi man godt vidste, at de helt store interesser er bag ofringen af miljøet, også selv om den økonomiske merindtægt til erhvervet kun beløber sig til et sted mellem en og to milliarder ekstra om året som følge af pakken.
K valgte at lade som om, at man var betænkelig ved selve offerritualet. Det skete så med ofringen af en venstreofficer. Det var somend det hele. Stor ballade for ikke helt ingen ting! For grænsen mellem land og by, erhverv og natur, sandhed og løgn blev trukket utilsigtet klart op i forløbet.
Det havde ingen inden for erhvervene og partiet venstre interesse i.
Tak til Erik Høgh-Sørensen, fordi du viser os det så klart.
Der er ikke noget galt med kampagne-journalistik som sådan, men i dette tilfælde fremstår BT og Berlingskes dækning som drevet af en flok "kjøvenhavner"-journalister tæt sammenflettet med "anonyme" kilder og lobbyorganisationen Danmarks Naturfredningsforening. Den manglende balance siver ud af ovenstående: "... mit bud er, at BT med fine artikler faktisk hjalp os, fordi avisen dygtigt kædede ministeren meget tæt sammen med landbruget." Uhadada, det fæle "landbrug". Hvori består i grunden det kriminelle at lytte til en af de berørte interesser? Og hvor er den afbalancerede kritiske dækning af DN - en organisation bestående af mennesker, som med egne snævre interesser for øje smadrer andre menneskers erhverv? Hvor er alle historierne om den urimelige konkurrenceforvridning, der i flere år har ramt dansk landbrug, eks i sagerne om maltbyg, bjergbonderegler og randzone-bruddet på Grundlovens paragraf 73?
Al respekt til BT for at udbrede historien om Kjer Hansens forbindelse til BL. Men det var nu altså Kjeld Hansen, der var først med den afsløring – helt tilbage i december skrev han dette på baggrund af aktindsigt i samme dokumenter som BT: http://gylle.dk/eva-kjer-hansen-danser-efter-protestlandmaendenes-pisk/
Man kan undre sig over at medierne hellere vil koncentrerer sig om #gyllegate - misforstå mig ikke for selvfølgelig skal sådan noget svineri *forstod I den?) Frem i lyset - fremfor at et trafikselskab (Movia) hellere vil gøre alt for at lukke alle privatbaner ned udenfor hovedstaden. Problemet med Movia er at der er 2 regioner der er ejere hvor den ene region ikke har samme agenda som den anden region. Udover det, lever nepotisme i bedste velgående ;-)
Flere