»Hvor er det godt, at der på journalistiske virksomheder anvendes ressourcer på noget så grundlæggende som at tjekke fakta.«

Kan du huske, hvornår du sidst tog dig selv i at lufte et "Det var godt nok s…" over en nyhed? Altså, hvornår nyheden var så ny, overraskende eller noget helt tredje, at den sådan lige fik dig til at stoppe op?

Det sker ofte 1. april, hvor medierne fyrer opdigtede historier af, som de gerne vil have folk til at tro på. Om man nu kan lide den tradition eller ej, så sker det jo, at man siger enten "Det var godt nok s…". Eller i måske endnu højere grad: "Arrh, ka' det nu også passe?"

Det sidste skulle de redaktionelt ansvarlige på britiske BBC nok have spurgt sig selv, før de for et par måneder siden i en udsendelse om Danmark og Dansk Folkeparti ("Driving on the Right", hed udsendelsen) fortalte historien om, at flere udenlandske hjemløse døde i den danske vinterkulde, og at de forinden var blevet afvist af offentligt støttede danske herberger.

En fed historie, der kunne få mig til at udstøde et "Det var godt nok s…". Står det sådan til i landet? Bliver man afvist i et herberg, fordi man ikke er dansk hjemløs? Helt sikkert også en historie, jeg i første omgang ville tro på. Afsenderen, BBC, laver normalt troværdig journalistik. Og historiens kilder, blandt andet regeringens eget Rådet for Socialt Udsatte, gør umiddelbart, at det virker som en historie, som er grum, men som man godt kan tro på.

Så var der nogle journalister derude, der sagde: "Arrh, ka' det nu også passe?"

De gik i gang med at tjekke de oplysninger, der førte til den opsigtsvækkende konklusion på historien: I Danmark dør hjemløse på gaden, fordi de bliver afvist af offentligt støttede herberger. Og se: Beviseligt er ikke én eneste udenlandsk hjemløs død af kulde, fordi han/hun blev nægtet at komme ind på et herberg. De to dødsfald blandt hjemløse, som ifølge Københavns Kommune er registreret siden 2007, viste sig at være en polsk borger, der ikke ville tage imod hjælp fra kommunen, og en svensk borger, som ikke havde søgt ind på et herberg.

Fortællingen om en journalistisk historie er således blevet en journalistisk historie om, at den journalistiske historie bygger på oplysninger, som ikke er blevet grundigt tjekket for deres rigtighed. Og undervejs ned igennem de forskellige lag af kilder beklager de aktive og passive kilder, at de på den ene eller anden måde har bidraget til at fortælle en usand historie. For det er jo, når alt kommer til alt, hvad der er sket.

I ovennævnte tilfælde er det DR's P1-program "Detektor", der begyndte at tjekke fakta og alene gennem denne grundlæggende journalistiske øvelse fandt frem til, at historien byggede på en dokumentation, hvor tilliden til åbenbart troværdige kilder var større end trangen til at tjekke dem.

I et andet tilfælde har selvsamme program forsøgt at finde substans i udtalelser fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg og folketingsmedlem Anders Samuelsen om, at fagbevægelsen poster op mod 100 millioner kroner i sin opbakning til at vælte den nuværende regering. Også her viser et nærmere tjek, at beløbet er skudt over mål.
Her er det ikke journalistik om journalistik, det handler om, men om, hvordan politikerne bruger journalistikken til at fremføre urigtige påstande om "de andre". Alligevel: Kilden til historien om de 100 millioner kroner viste sig nemlig at være en journalistisk artikel i et dagblad.

Hvor er det godt, at der på journalistiske virksomheder anvendes ressourcer på noget så grundlæggende som at tjekke fakta. Og at det vokser rundt omkring. På DR og nu også på Jyllands-Posten, som for nylig lancerede FaktaMeter for at tjekke holdbarheden i politikernes mange udsagn. Sammenholdt med et stigende fokus på graverjournalistikken i landsdækkende og lokale medier er der derfor gode og sunde tegn på, at journalistikken øger sin opmærksomhed på noget af det mest grundlæggende vigtige: At alle, som journalistikken ønsker at tjene, kan stole på de oplysninger, der graves frem.

Lad det endelig blive en trend derude. Og lad det også blive en væsentlig del af at uddanne kommende journalister.

– Fred Jacobsen, næstformand for DJ – medier & kommunikation