Den nye offentlighedslov, som efter planen skal fremsættes i februar, kommer ikke i høring. Det fortalte Justitsministeriet i går til journalisten.dk. Der er ellers rigeligt med kritiske røster af det bebudede lovforslag, som ifølge kritikerne minder meget om det tidligere lovforslag, VK-regeringen blev nødt til at droppe.
De kritiske røster prøver man at undgå ved droppe høring, siger en af dem, Cavling-vinder Lars Rugaard:
»Det her skal gennemføres med så lidt besvær som overhovedet muligt. En proces, hvor folk kan komme med input og kritik, vil være til besvær.«
Jesper Tynell, der ligeledes har vundet Cavling-prisen og været kritisk over for den nye offentlighedslov, mener, at man slipper for en bred debat ved at droppe høringen:
»Det er ikke ualmindeligt, at man ikke sender et lovforslag i høring, når en betænkning har været i høring. Men i det her tilfælde er der tale om et lovforslag, der før ikke har kunnet blive vedtaget, som man har ændret i, og som man samtidig ved, at en række organisationer har skiftet syn på i løbet af den proces, der har været. Jeg synes, det ville have klædt demokratiet, hvis lovforslaget var sendt i høring, så havde regeringen været nødt til at forholde sig mere detaljeret til den brede kritik, der er af lovforslaget,« siger Jesper Tynell.
I det hele taget har det været en sær proces, forklarer Lars Rugaard, der har fulgt det politiske spil om den nye offentlighedslov:
»Aftalepartierne, som er de tre regeringspartier og V og K, har aldrig siddet alle fem og diskuteret, hvad det var, de gik ind til. Bødskov er gået til V og K og har en haft forhandling med dem på regeringspartiernes vegne. Det, jeg har fået at vide, er, at de aldrig har diskuteret den nye lov sammen. Det har ligget siden regeringsgrundlaget, at man skulle have en lov, og det har været underforstået, at det var den lov, som allerede var der,« siger Lars Rugaard.
Hans informationer stemmer overens med den udlægning af forløbet som, Tom Behnke tidligere har givet til journalisten. Den konservative næstformand for retsudvalget fortalte, at han blev inviteret til møde med justitsminister Morten Bødskov:
»Han fortalte, at regeringen havde tænkt sig at fremlægge et lovforslag, der var magen til det, som VK-regeringen havde fremlagt med en lille ændring i paragraf 24, og så spurgte han, om vi kunne tilslutte os det. Det kunne vi godt, for den lille ændring var vi også enige i før valget. Det er de nuværende regeringspartier, der har skiftet mening efter valget. Det er ikke os,« siger Tom Behnke, der mener, at der var et parallelt forløb med Venstre.
Journalisten har tidligere beskrevet, hvordan de nuværende regeringsparter tidligere har været meget mere kritiske over for de regler, de nu selv er med til at fremsætte. Her har både SF, Radikale og Socialdemokratiet svaret, at lovforslaget er ændret i forhold til det, de var kritiske over for tidligere.
Lars Rugaard mener, at den manglende høring er beviset på det modsatte:
»De har helt åbenbar ikke ment, at der var så store forandringer, at der var behov for at sende det i høring. Man kan tage det som et bevis på, at man ikke laver om på noget som helst reelt,« siger Lars Rugaard.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg synes det er meget useriøst, når man sletter et indlæg som er blevet besvaret/kommenteret, det ender jo op med, at det bliver nødvendigt, at man citere hele det indlæg, som man besvarer.
Hvis der er problemer med anonyme skribenter, som poster indlæg under mange forskellige og opdigtede navne, så bør man løse problemet med et system, hvor hver enkelt skribent skal oprette sig som bruger, og ved den oprettelse skal brugeren så oplyse navn, adresse, e-mail, o.s.v.
Man kan endda lave det sådan, at webredaktøren lige skal godkende alle nye brugere, og hvis man sender log-in og password retur til den oplyste e-mail adresse, så er man godt beskyttet mod falske e-mail adresser.
Et så rubust system vil dog også medføre, at webredaktøren helt skal afstå fra at slette indlæg, for man vil i alle tilfælde kunne finde frem til afsenderen, hvis et indlæg skulle resultere i injuriesag, eller politimæssig efterforskning.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
@ Jørgen Bishoff, alle politikere uanset om de er røde eller blå, har altid haft et meget stærkt ønske om, at styre pressen og kontrollere medierne.
I de ti år hvor VKO regeringen havde magten, der kunne de sagtens ha' nået, at privatisere DR og TV2, og de kunne også ha' afskaffet mediestøtten, så vi havde fået nogle medier, som reelt var frie og uafhængige af staten.
Men Anders Fogh Rasmussen var faktisk en så stor kontrol-freak, at han udnævnte sig selv til pressens minister. Hans regering nedsatte også et udvalg, der skulle komme med et forslag til den fremtidige mediestøtte, og en af Dyremoses opgaver var netop, at han skulle transformere støtten fra at være en distributionsstøtte til en produktionsstøtte, da den digitale udvikling i løbet af nogle få år vil medføre, at alle aviser vil ophøre med at udkomme på papir, og dermed afvikle grundlaget for distributionsstøtten.
I politiker sprog kaldes det for rettidig omhu, for den teknologiske udvikling ville havde resulteret i en afvikling af distributionsstøtten, og så havde politikerne mistet det instrument, som gør, at de kan kontrollere pressen.
Og alle medierne er jo blevet afhængig af de mange millioner, som også er med til at sikre en masse arbejdspladser og nogle særdeles gode lønninger til journalisterne, så de har affundet sig med, at de ikke er frie og uafhængige.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen