Med BNB's aftale med Folketinget bliver Berlingske toneangivende i den politiske journalistik, vurderer Søndagsavisens politiske redaktør, Søren Strandman-Møller.
En bombe faldt i det danske mediebillede i onsdags: Folketinget havde pr. 31. december opsagt aftalen med Ritzaus Bureau om at levere nyheder. Journalisten.dk kunne samtidig afsløre, at Berlingske Nyhedsbureau var Folketingets nye leverandør af nyheder.

Søndagsavisens politiske redaktør, Søren Strandman-Møller, har en fortid som politisk reporter og forretningsudvikler på nyhedsbureauet Newspaq, som blev opkøbt af Ritzau tidligere i år. Han kalder det fascinerende, at BNB har kørt Ritzau ud på sidelinjen.

»Det er en bitter pille for Ritzau at sluge, når de mister Folketinget som kunde. Mange MF'ere bruger Ritzau intensivt i deres overvågning af det politiske billede og samfundsdebatten. Fordi politikerne kommenterer Ritzaus historier, har bureauet i mange tilfælde været dagsordensættende på det politiske medieflow,« siger Søren Strandman-Møller til journalisten.dk.

Newspaq og Søren Strandman-Møller havde stor indflydelse på, at Ritzaus monopolstatus kom til debat. Det var oprindeligt efter henvendelse fra det lille bureau, at Folketingets præsidium begyndte at diskutere Ritzaus – med Strandman-Møllers ord – "monopol" i Folketinget.

»Den nye aftale betyder, at Berlingske bliver mere toneangivende. Nyhedsmøllen vil ændre sig, for politikerne vil i højere grad begynde at kommentere historierne fra Berlingske, BT og alle de andre medier, der har adgang til Glastrappen. For det er jo deres historier, som politikerne vil blive præsenteret for på Folketingets nyhedsfeed,« vurderer Søren Strandman-Møller.

Glastrappen er et fælles artikelarkiv for aviser under Berlingske Media. Artikler som Berlingske placerer på Glastrappen, kan for eksempel også publiceres af den store regionalavis JydskeVestkysten.

I onsdags sagde Hanne Rasmussen, der er chef for Folketingets bibliotek, til journalisten.dk:
»Der er en forskel i pris (På Ritzau og BNB, red.). Det indgår i den samlede vægtning. Forskellen i pris er større end forskellen på kvalitet og hurtighed.«

Hvor stort et budget snakker vi om?
»Det ved jeg ikke, om jeg kan oplyse. Prisen indgår i den samlede vurdering. Nogle af tilbudsgiverne har betinget sig, at de oplysninger er fortrolige,« sagde Hanne Rasmussen og slog samtidig fast, at forskellen i pris fra de bureauer var til at føle på.

På vegne af Newspaq udarbejdede Søren Strandman-Møller bureauets tilbud på nyhedslevering til Folketinget. Han vil dog ikke gisne om, hvor meget BNB tjener på aftalen. Men:

»Jeg vil ikke bruge ordet "pengeko", men for et nyhedsbureau er det at komme ind på et sted – som ikke er et medie – en god måde at tjene ekstra penge på: Ved at sælge de nyheder, de allerede har solgt en gang. For eksempel laver Ritzau primært deres historier til de danske medier, og når de så kan gensælge det samme produkt, der jo allerede er lavet, til for eksempel Folketinget, giver det god ekstra indtjening,« siger Søren Strandman-Møller.

Han fortsætter:
»Så vidt jeg var orienteret, ville BNB fokusere på at levere til andre medier, så når de nu går ud og lander en aftale med Folketinget, åbner det for en masse positive muligheder for BNB. På den anden side får Ritzau endnu mere travlt. Når BNB begynder at sælge til mennesker uden for medieverdenen, bliver Ritzau presset på endnu en del af deres marked.«

Journalisten sammenlignede i januar produktionerne fra Ritzau, BNB og Newspaq – en sammenligning, der viste, at Ritzau målt på mængde distancerede BNB: Ritzau leverede 176 enheder, mens BNB sendte 135 enheder ud.

»BNB kan holde kvaliteten. De har mange og dygtige journalister. Spørgsmålet er, om de kan holde kvaliteten oppe og prisen nede. Jeg kender ikke BNB's budget, men aftalen med Folketinget er ikke stor nok til, at bureauet kan ansætte flere journalister,« vurderer Søren Strandman-Møller.

Er det her begyndelsen til enden på Ritzaus Bureau?
»Det tvivler jeg stærkt på. Ritzaus ejere ved, at de ikke længere har et monopol som nyhedsbureau. De er begyndt at tænke nye strategier,« siger Søren Strandman-Møller.