»Det er billig profilering, for vi skal jo lave det her alligevel«

I sidste del af Journalistens serie om symbiosen mellem bankkilderne og medierne kan du møde Steen Bocian. Cheføkonomen fra Danske Bank er citeret 993 gange i årets første fem måneder. Og det er banken glad for

De økonomiske ekspertkilders oldermand. Det er næsten sådan, man tænker om cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank.

I årevis har han kommenteret og udlagt den økonomiske udvikling – vækst, betalingsbalance, arbejdsløshedstal – i medierne. Tilbage i nullerne var Bocian landets mest citerede økonom år efter år, og hver tiende gang Danske Bank blev omtalt, var det i forbindelse med hans navn.

Og selv om han ikke længere er enehersker på citathitlisten, er han stadig med helt i toppen.

Her er hans medie-cv:

Navn: Steen Bocian

Medieomtale: 993 gange fra 1/1 til 11/6

Emne: Nationaløkonomi

Job: Cheføkonom i Danske Bank

Anslået annonceværdi i perioden: 26.916.269 kroner

(Antal omtaler og annonceværdi er jvf. en Infomedia-kørsel)

Steen Bocian er en af de bankkilder, Journalisten har interviewet om at være mediernes yndling.

Tidligere i serien mødte vi Jacob Pedersen fra Sydbank og Lise Nytoft Bergmann fra Nordea.

Du kan læse baggrundsartiklen her.

Billig profilering

Bocian har kun taget over, hvor andre slap, forsikrer han, da han tager imod Journalisten i et kontor bag lange rækker af fladskærme, hvor obligationsmarkedet bliver overvåget af en bataljon af yngre mænd.

»Man har altid haft cheføkonomer, der har profileret bankerne. Både min forgænger og min forgængers forgænger optrådte i medierne, og det har været med sigte på at profilere banken. Det er billig profilering, for vi skal jo lave det her alligevel. Vi er sat i verden for at lave analyser, men der er et spinoff, det ville være fjollet ikke at benytte sig af,« fortæller han.

Steen Bocian er bankens makroøkonomiske ekspert. Han analyserer og udtaler sig om den overordnede økonomiske udvikling, og han kommenterer således ikke på aktier og virksomheder. Han kom til Danske Bank i 2000 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor han også blev brugt af medierne som ekspertkilde.

Selv om Bocian stadig hører til de mest citerede, føler han selv, at han optræder mindre i dag, end han gjorde for nogle år siden.

»Der er sket et kæmpe skift på to punkter. De økonomiske kommentarer, som vi laver, er typisk noget, der går ud på netmedier, TV 2 News og måske en radiostation. Men det kommer ikke i de skrevne medier, som det gjorde for 10 år siden, for der er det allerede yesterday’s news. Derudover er der bare flere økonomer i marken, man kan citere fra, både fra bankerne og fra interesseorganisationer,« fortæller han.

Topscorerlisten er mest til dril

Kigger I på listerne over de meste citerede?

»Det er nok mest, fordi det er sjovt at drille hinanden, at vi kigger på listerne. Jeg har ikke oplevet, at chefen kommer og dunker mig i ryggen eller skælder ud over for få citater.«

Men hvis der kommer en liste, hvor banken ikke har nogen folk i top 20 – vil I så diskutere det som en udfordring?

»Det, man jo kunne gøre, er at råbe højere. Det er nemt at komme i pressen, hvis man siger noget rabiat. Men jeg opfatter Danske Bank som nogen, der laver et sobert stykke arbejde. Hvis det ikke har fagligt indhold, har det ikke en mening.«

Nem kundekontakt

Selv om han ikke har opfundet talsmands-rollen, så var det Steen Bocian, der i sin tid begyndte øvelsen med at sende økonomiske kommentarer direkte til journalisterne.

»Det, vi bruger pressen til, er, at det for os er en nem måde at tale til vores kunder. Hvis banken sender et brev til vores kunder, er der mange, der ikke læser det. Men for banken er der en interesse i, at vores kunder økonomisk set er velunderrettede om, hvad der foregår. Den anden del er en kompetence-signalering – at vi trods alle vores fejl og mangler faktisk godt kan finde ud af noget,« siger Bocian med en lidt skælmsk hentydning til den store renomme-krise, Danske Bank har haft de senere år.

»Det, mange tror fylder meget, men som i realiteten ikke fylder noget, er interessevaretagelse. Dels vil nogen sige, at bankerne prøver at påvirke kunder til for eksempel at omlægge lån og dermed øge deres indtjening. Men vi laver ikke vores prognoser med det sigte. Det andet er mere politisk, hvor vi nogle gange bliver skudt i skoene, at vi er de blå lakajer. Det har jeg svært ved at genkende. Vi skal være stor bank under både blå og røde regeringer. Så vi prøver at sige det, vi mener, uanset om det er politisk opportunt.«

Har banker en interesse i at tale økonomien i gang?

»Det har alle. Hvis jeg evnede det, ville jeg aldrig nogen sinde forsømme at gøre det. Men jeg tror ikke, man kan.«

Hermed er serien om mediernes yndlingskilder i bankverdenen slut.

Foto PR

0 Kommentarer