Det er bare ærgerligt!

FARVEL. Trafikjournalisternes Klub er ikke mere. I december 2009 blev det vedtaget, at klubben skulle opløses.

FARVEL. Trafikjournalisternes Klub er ikke mere. I december 2009 blev det vedtaget, at klubben skulle opløses.

Den blev i 1975 stiftet af redaktør Jørn Træholt, Danmarks Radio, og journalist Axel Petersen, Aarhus Stiftstidende, ved en generalforsamling i DSB's lokaler i København med cirka 25 deltagere og med nyhedsformidling, efteruddannelse og baggrundsviden som formål i bred betydning til lands, til vands og i luften, understøttet af såvel DSB og færgerederier som SAS.

Gennem årene har klubben arrangeret mange studieture rundt om i Europa, i USA, Grønland og Canada med hjælp fra danske myndigheder, herhjemme og ude i verden. Formandshvervet blev i 16 år varetaget af Jørn Træholt.

På generalforsamlingen i 2009 blev det afgjort, at klubbens kassebeholdning skulle anvendes til en studietur til Spanien for at se på højhastighedstog. Det blev et besøg i Barcelona og Madrid i dagene omkring den 1. marts under ledelse af Jesper Sejl med Hans Trier som kassemester og med praktisk hjælp i Madrid af Henning Petersen, tidligere Sjællands Tidende, og hans spanske kone, journalist Yolanda del Val. I Madrid mødte gruppen tidligere journalist på Jyllands-Posten og Børsen Jens Ulrich Petersen, der nu bor og arbejder i den spanske hovedstad.

Deltagerne var Jesper Sejl, Hans Trier, Jesper Baadsgaard, Lisbeth Ligaard, Bent Mikkelsen, Anders Borring-Møller, Erik Kristensen, Arne H. Hansen, Pernille Hermann, Peter Hertz, Søren Andersen og Hanne Følbæk.

Udtrykket: "Det er bare ærgerligt!", som er denne minderunes overskrift, lancerede Jørn Træholt på studieturen til Canada, da en deltager ikke fulgte med gruppen til næste destination og derfor selv måtte sørge for viderebefordring per taxa til dette træfpunkt, som lå mange, mange kilometer væk.

– Hanne Følbæk, journalist

2 Kommentarer

Trine Jakobsen
23. NOVEMBER 2019
Tak for de smukke ord om min bror Anders, som døde for 10 år siden af den skrækkelige sygdom ALS
Jeg er hans to år ældre søster
Mvh Trine Jakobsen
Jesper Baadsgaard
24. APRIL 2016
Trafikjournalisternes Klub
Trafikjournalisternes Klub blev opløst i december 2009:
Baggrunden for beslutningen om nedlæggelse af foreningen med de stolte traditioner var ganske simpel - eksistensberettigelsen var væk, tiderne skifter og dermed er det naturligt, at også foreninger kommer og forgår! Som alt andet har sin tid!
Personligt havde jeg den glæde at få et utroligt fagligt udbytte af de mange studieture, jeg deltog i og tillige møde en masse dejlige, kompetente, engagerede kollegaer, som hver især havde deres faglighed, netværk, sociale kompetencer og "personality" - som jeg i den grad var så priviligeret at kunne profitere af og fra!
i den forbindelse skylder jeg en stor tak til især Trakfikjournalisternes mangeårige formand, afdøde Anders Jacobsen en stor tak på mange måder! Da jeg som ansvarshavende redaktør på Erhvervsmagasinet Logistik Horisont med portal (i dag Erhvervsmagasinet SCM), som udgives af Horisont Gruppen a/s, var det netop Arne, der som formand, tog mig så godt imod mit som nyt medlem af foreningen, der blev stiftet i 1975 af den legendariske DR-trafikjournalist Jørgen Træholt, der varetog formandshvervet i 16 år! Arne var den, der introducerede mig til vores utallige studieture i ind- og udland! Vi var bl.a. i Amsterdam/Rotterdam, Hamborg, Riga (Letland), Bruxelles, Geneve, Sverige, Norge, USA bare for at nævne nogle !
Den sidste tur var et utroligt spændende besøg med infrastruktur, togproduktion, højhastighedstog, Metro og meget andet i Barcelona og Madrid i foråret 2010! Alt sammen fantastiske oplevelser og brugbare erfaringer, som jeg har kunnet bruge i hele mit virke inden for spedition, shipping, underviser, eksaminator, eksamensopgavekommisionsmedlem, godkendt PhD.-ansøgning i SCM, logistikkonsulent, bidrag til lærebog - og andre undervisningsmaterialer, boganmeldelser, konsulentopgaver, dirigent på og udvikler af konferencer og partnerskaber, fagredaktør på Erhvervsmagasinet Spektrum - Logistik & Ledelse og senere web-journalistik , konferencer og events på erhvervsportalen Udbudsmedia!. kort sagt! Et langt liv med transport - spedition, shippingmand NYC, konsulent, rådgiver, underviser/forskning, redaktør, journalist og konsulent i arbejdsgiverforeninger og erhvervsorganisationer Post Danmark A/S' Storkundesegment og meget andet.
Jeg har i den forbindelse meget at takke Anders Jacobsen for! Ulykkeligvis fik jeg aldrig gjort det! Vi havde nemlig ikke kontakt i den periode,,du pludselig blev syg, og det kom derfor som et chok for mig den dag, jeg hørte, at du havde været syg i en periode og var gået bort! Den dag i dag tænker jeg tit på, om om jeg kunne havde gjort en forskel! Sikkert ikke! Men jeg ved, at du ved, at jeg ville have gjort det, hvis jeg kunne - og - hvis jeg havde været vidende om det - at jeg havde gjort det!
Tak, Anders Jacobsen, for dit venskab - din humor &'din indsigt og dit udsyn!