Kunder i familien
Satsningen sker i erkendelse af, at indtjeningen på avissalg er for lille. Berlingskekoncernen ønsker simpelthen at øge indtjeningen på de journalistiske produkter ved at sælge dem flere gange – samtidig ser koncernen muligheder for, at artikelsalget kan hjælpe svagere familiemedlemmer – de lokale og regionale dagblade, som Berlingske har aktier i.
Der er da også allerede kunder, der glæder sig til at kunne købe ind i ’det Berlingske supermarked’. En mindre kø af Berlingskes familiemedlemmer står uden for den endnu ikke åbnede forretning.
“Det er uhyre interessant,” siger Ulrik Merild, administrerende direktør på den stærkt pressede avis, Århus Stiftstidende.
I det midt/vestjyske sparer man heller ikke på begejstrede ord.
“Det lyder forjættende og ville være en tiltrængt hjælp. Jeg vil da gerne kunne gå ind i et kæmpestort supermarked og så kunne vælge nærmest hvad som helst,” siger chefredaktøren på Thisted Dagblad, Hans Peter Kragh.
Hans indkøbsliste bliver hurtig lang, når han remser op, hvad han godt kunne tænke sig af Berlingske-varer til sin avis: forbruger-, udlands- og erhvervsstof og politiske analyser. Han drømmer om at købe hele tillæg. Samme ønske har kollegaen på en af de andre Bergske Blade, Ringkøbing Amts Dagblad.
“Forbrugertillægget Tæt på og tillægget Fri ville jeg være uhyre interesseret i. Det er fantastisk godt stof. Også deres Rejseliv,” siger Kristian Sand fra dagbladet i Ringkøbing og understreger, at antallet af artikelindkøb selvfølgelig vil afhænge af prisen.

Trussel mod Liberal Presse
De Bergske Blade, som er 50 procent ejet af Berlingskekoncernen, tæller i alt fire dagblade i det midt- og vestjyske. De jubler over udsigten til et kommende artikel-supermarked, fordi de kan få det landsstof, de ikke selv har ressourcer til at producere. Netop de Bergske Blade konkurrerer hårdt med Jyllands-Posten, og med styrket lands- og erhvervsstof vil de stå langt bedre i kampen om læsernes gunst.
“Berlingske har masser af godt baggrundsstof. Det ville styrke os og give os en kvalificeret modvægt til de mange gode JP-historier,” siger Hans Peter Kragh.
De Bergske Blade afviser, at det vil føre til afskedigelser af journalister lokalt. De forestiller sig, at det vil frigøre ressourcer til at styrke det lokale stof.
Til gengæld vil de ikke længere have brug for artikler fra Den Liberale Presse. Adskillige kilder peger i øvrigt på, at hvis Berlingske får etableret en videresalgsforretning, vil det betyde Den Liberale Presses død. Ingen mener, at Berlingskes satsning på nogen måde kan true Ritzaus Bureau.
Men det er ikke alle blandt Berlingskes allierede, der har penge-pungen klar til artikelindkøb. Én af de mere økonomisk velfungerende aviser i Berlingskekoncernen, JydskeVestkysten, er nærmest ikke interesseret.
“Det er meget begrænset, hvad vi bruger af landsstof. Og til landsstoffet har vi vores eget bureau – 4S. Berlingskes journalistiske briller ser verden fra København, og det passer ikke til os. 4S-samarbejdet er derimod meget regionalt funderet,” siger Karsten Madsen, chefredaktør på JydskeVestkysten.
Han vil koncentrere sig om at styrke avisens lokale stof, fordi det er det, avisen skal sælge sig selv på.
“Men jeg skal da ikke udelukke, at jeg vil købe lidt featurestof, i stedet for at købe de freelancehistorier, vi køber af og til. Og måske kunne vi engang få brug for en madspalte,” siger Karsten Madsen.
De sidste to aviser i 4S-samarbejdet siger direkte nej tak til Berlingske.
“Man skal ganske vist aldrig sige aldrig, men umiddelbart er jeg ikke interesseret,” siger Hans Dam, chefredaktør på Fyens Stiftstidende.
“Vi har 4S. Det dækker fint vores behov. Jeg kan ikke forestille mig, at det ville blive aktuelt,” lyder det fra chefredaktøren på NORDJYSKE Stiftstidende, Per Lyngby.
Både Madsen, Dam og Lyngby taler gerne om 4S’ fortræffeligheder og afviser fuldstændig, at Berlingskes initiativ kan erstatte 4S. En væsentlig forskel på Berlingskes kommende udsalg og 4S er blandt andet, at de fire regionalaviser kan bestille historier i 4S, og de dermed kan have indflydelse på vinkler. I Berlingskes artikelmarked vil det alene være allerede trykte historier.
“Vi har en helt anden læsersammensætning end Berlingske. Berlingskes historier vil ofte virke for elitære på vores læsere. Og der må ikke være for store niveauspring i avisen. Historier til os skal simpelthen skrives på en anden måde,” siger Per Lyngby, som er bestyrelsesformand for 4S.

www som kunder
Berlingskekoncernen vil ikke alene satse på at sælge til dagblade, men ser også tv-, radio- og Internetvirksomheder som kunder. Berlingske sælger allerede i dag – i en prøveperiode – redaktionelt stof til www.cnn.dk, til TvDanmarks tekst-tv og til Mobilix’ SMS-tjeneste.
“Det er klart, at den slags leverancer skal gøres permanente og udbygges, hvis journalisterne siger ja til videresalgsaftalen,” siger koncerndirektør Joachim Malling, som ikke er særlig glad for at tale om kunder, før aftalen er stemt hjem blandt journalisterne.
“Vi har jo ikke nogle varer på hylderne endnu,” siger Malling.
Journalisterne på B.T., Berlingske og Weekendavisen afleverer deres ja eller nej til videresalgsaftalen den 15. august. Og før aftalen træder i kraft, forudsætter det et ja fra Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening.