Siden 1986 havde Jon Rytter arbejdet som journalist, fotograf, klipper og tonemester med radio og tv i DR.

Undervejs havde han som led i en efteruddannelse fået topkarakter for sin opgave på Danmarks Journalisthøjskole, der handlede om stress. Fra 2002 til 2004 arbejde han tilmed på DR-programmet ’Lægens Bord’, hvor emnet tit blev berørt.

Men da stressen i november 2006 gav ham en blodtud i bogstavelig forstand, så han det ikke komme. På det tidspunkt var han rykket til DR's markedsføringsafdeling.

[[nid:33031]]

»Jeg sad til et planlægningsmøde i DR-Byen med bordet fyldt med papirer, da det begyndte at styrtbløde fra min næse. Ud på papirerne på bordet. Mine kolleger kiggede bekymret på mig. Jeg skyndte mig ud på toilettet og kom tilbage med toiletpapir i næseborene. Mine kolleger mente, jeg burde tage hjem. Jeg mente sagtens, jeg kunne fortsætte,« siger han.

Svigtende hukommelse

Næseblodet var bare et af de mange symptomer, der viste sig i den periode. Han gik til læge og kom i behandling for kraftig hovedpine og forhøjet blodtryk. Hukommelsen begyndte at svigte.

»Der var for meget pølsefabrik over det. Forholdene var rigtig ringe. Vi sad fire mand i et støjfuldt kosteskab af et kontor og klippede præsentations-trailere. Vi skulle skrive vores tekster på en delecomputer i nabokontoret. I løbet af et år blev jeg mere og mere syg,« siger han.

Jon Rytter havde fået til opgave at bane vejen for flytning af en afdeling til DR-Byen. Han kæmpede forgæves for at få bedre arbejdsforhold, samtidig med at han skulle stå for undervisning, hvor rammerne slet ikke var klar.

Først da en god kammerat i 2006 tog fat i ham, meldte han sig syg. Lægen rådede ham til at skifte arbejdsplads, forklarer Jon Rytter. Han var sygemeldt i tre måneder.

Mens han var syg, ringede en god håndfuld kolleger for at spørge til ham.

»En af dem, der ringede, var en kollega, som senere selv gik ned med stress,« siger han.

Da han blev syg, blev han henvist til en psykolog.

»Det var ikke til nogen hjælp. Psykologen snakkede mig bare efter munden. Så jeg købte selv timer hos en psykoterapeut. Jeg fik også tilbudt af DR at gå hos en coach. Jeg brugte coachen til at blive afklaret om, hvad jeg ellers kunne lave,« siger han.

Forlader DR

Da han blev sygemeldt, overvejede han sin fremtid på DR.

»Jeg vidste jo godt, at det var arbejdsforholdene, arbejdspresset og dårlig ledelse, der gjorde mig syg. Jeg legede også med planer om at lave noget helt andet. Begynde at bygge huse,« siger han.

Han kom tilbage til DR, først på fuld tid, men efter eget ønske på halv tid i 2007 i februar. Blandt andet for at lave programmet ’Viden Om’.

»Mine kolleger var lidt håndsky. Det lå i luften, at nu var jeg tilbage, og så snakkede vi ikke mere om det. Men jeg kunne jo se, at flere af de ansatte i afdelingen gik ned med stress, og at det fortsatte, efter at jeg stoppede. At forholdene i DR-Byen ikke blev bedre,« siger han.

Efter knap et halvt år tog han beslutningen en sommerdag, hvor han i august 2007 cyklede over Langebro.

»Jeg var lige blevet gift. Jeg var i godt sommerhumør, men da jeg så DR, fik jeg det fysisk dårligt. Der besluttede jeg mig for at forlade stedet,« siger han.

Presset afdeling

Steen Kramhøft er tillidsrepræsentant i afdelingen DR Medier. Han var også tillidsmand, da Jon Rytter forlod DR.

»Der var for mange kokke inde over. Chefer og mellemledere. Der skulle omstruktureres. Vi skulle deles op i en produktionsafdeling og en overordnet markedsføringsafdeling, der skulle stå for strategierne. Det skabte forhold, hvor folk blev stressede,« siger han.

Steen Kramhøft husker minimum fire tilfælde, hvor ansatte bukkede under for stress.

»Det var et psykisk pres, for vi skulle performe hele tiden. Det, vi lavede, kunne blive lavet om flere gange, inden det blev godkendt, fordi der var så mange interessenter,« fortæller Steen Kramhøft.

Han understreger, at hvis afdelingen ikke havde så godt et socialt liv og en chef, der forsøger at skærme af for indblanding udefra, ville det stå værre til med sygemeldinger.

»Vi arbejder på at holde andre fra at blande sig for meget i vores daglige arbejde, men det er en svær balance,« siger Steen Kramhøft.

Indsatsområde

Kreativ produktionschef i DR Søren Lindhardt var ikke chef for Jon Rytter dengang, men for en anden del af afdelingen. Han er i dag chef for området, og han kan godt huske tiden omkring flytningen.

»Det var en rigtig hård tid, fordi vi både stod med en flytning til DR-Byen og med en overgang til ny teknologi, og det er vist ikke for meget at sige, at der var store startproblemer med begge dele. Så det var en kæmpe opgave, Jon Rytter sad med, og det var en ret kaotisk periode, fordi så mange ting skulle gå op.«

Nu er det efterhånden otte år siden, og ifølge Søren Lindhardt er der sket meget siden.

»Først og fremmest har vores rammer været på plads i nogle år nu. Vi sidder rigtig godt i DR-Byen, og de største tekniske problemer er løst, så dagligdagen fungerer. Derudover har vi generelt stort fokus på at undgå, at presset bliver for meget.«

Han fortæller, at det er en afdeling, hvor der hele tiden er pres på.

»Vi sørger for, at presset kommer ud i det åbne rum. Vi har en fast aftale om, at vi holder øje med hinanden og støtter hinanden, når der er pres på. Jeg er altid åben for, at man kan lægge opgaver ned, når det bliver for meget. Derudover diskuterer vi det, som Steen Kramhøft siger, løbende i vores samarbejdsudvalg, og det er et indsatsområde i vores trivselsproces,« siger Søren Lindhardt.

Undgår 100 procent

Der stod Jon Rytter så i 2007. En mand på 43 år, der havde været ansat hos DR i 21 år. Han fik en god fratrædelsesordning, så han kunne realisere en drøm om at blive selvstændig.

Nu lever han af at lave undervisnings- og reklamefilm, der bruges internt og eksternt i firmaer og organisationer i sit eget firma Danish Media ApS.

»Jeg definerer selv mine arbejdsforhold. Mine kunder i dag er kommercielle, og jeg føler mig godt tilpas. De ser mig som en, der hjælper dem med en opgave. Det er også meget nemmere at komme igennem med ideer,« siger Jon Rytter, der også oplever travlhed.

»Det er på en anden måde. Da jeg blev syg, var det en dødsdømt opgave, jeg blev sat til at løse. Nu laver jeg noget, som jeg godt kan lide. Men jeg sørger hele tiden for, at jeg ikke kommer i nærheden af en 100 procents belastning. Når jeg kommer til 90 procent, så skal jeg have en timeout,« siger han.

»Nu laver jeg noget, som jeg godt kan lide. Men jeg sørger hele tiden for, at jeg ikke kommer i nærheden af en 100 procents belastning. Når jeg kommer til 90 procent, så skal jeg have en timeout,« siger Jon Rytter. Foto: Jacob Nielsen