Mine håndflader var endog meget fugtige, og jeg tjekkede konstant den nyindkøbte og uhandy mobiltelefon, fordi jeg ikke var sikker på, at den overhovedet virkede, når nu den ikke gav lyd fra sig.

’Panikdagen’ i foråret 1999, da jeg sammen med mine studiekammerater på Journalisthøjskolen skulle finde en plads som journalistpraktikant, kan jeg stadig genkalde mig i detaljer. 

Haagerup, daværende chefredaktør på Jyllands-Posten, gjorde et stort nummer ud af, at han stod meget tidligt op den dag for at hente ansøgningerne fra håbefulde praktikanter hos postmesteren i Ry klokken seks. Så var han på forkant og fik de bedste praktikanter for næsen af andre arbejdspladser. ­­Ha ha. ’Gå efter guldet,’ sagde han, og så kunne man sidde der med sine svedige håndflader og tænke over, at når man ikke var blevet ringet op lidt over seks, var det nok, fordi man ikke var guld.

Panikdagen er nu omdøbt til Store Match Dag, men det bliver den faktisk ikke rarere af. Når man fra sidelinjen følger dagen, hvor arbejdspladser og studerende fra journalist-, fotojournalist- og TVM-uddannelserne skal finde hinanden, får man indtrykket af, at der er tale om livsomstyrtende beslutninger for begge parter. 

Nogle arbejdspladser opfører sig, som om de skal spotte og signe en Ronaldo i en flok af Serie 3-spillere. Og blandt studerende kan der indsnige sig en stemning af, at vejen til et godt og meningsfyldt arbejdsliv nødvendigvis må indledes på et af de store, landsdækkende medier.

Det er hysterisk. Alle praktiksteder er godkendt, fordi de har noget at tilbyde en studerende, og fordi de er villige til at påtage sig opgaven som læringssted. Alle studerende er dygtige, nysgerrige og ivrige, men de er heldigvis forskellige og kan komme til at stå i fuldt flor inden for meget forskellige discipliner. Øvelsen går ikke ud på at jagte et sted eller en praktikant, som objektivt set er bedre end andre – øvelsen går ud på at lave det bedste match.

Praktik er læring. Praktik er den periode, hvor studiet tager praktisk form. Hvor man kan stille spørgsmål, begå fejl, lære af fejl, suge til sig fra erfarne kolleger, finde sine egne ben, sin egen stemme, sin egen modus. Praktik er den periode, hvor man bliver taget i hånden og gradvist slipper taget igen.

I DJ er vi meget optagede af at cementere, at praktik er en del af et uddannelsesforløb.

I skrivende stund forhandler vi med arbejdsgiverne om at lave en ny Praktikantaftale, som er den overenskomst, der fastsætter løn- og arbejdsvilkår for de studerende i praktik.

Vi har blandt andet stillet krav om uddannelse af praktikantvejledere, læringsdage, systematisk feedback og retten til at vende tilbage til praktikstedet efter endt barsel. Desuden vil vi gerne have aftalen til også at omfatte kommunikationsstuderende, som på 6. semester selv skal ud at forhandle vilkår i deres lønnede praktik.

Arbejdsgiverne ønsker én ting: Lavere praktikløn.

Jeg medgiver, at lønnen for praktikanter – i dag 16.621 kroner om måneden – i årevis er steget med langt højere procentsatser end dimittend-lønningerne. Med høj løn følger også høje krav.

Derfor har jeg og resten af DJ’s forhandlingsdelegation sagt, at vi er indstillet på at veksle noget af lønnen til mere læring under praktikforløbet. Jeg håber inderligt, at det lykkes. Begge sider af bordet viser stor vilje, men det er svært at lande og derefter implementere aftalen.

8. november er der igen Store Match Dag. Pas på jer selv og hinanden derude. Må det bedste match og den bedste læringskurve vinde.