Det åbne billedbureau

  Siden 1987 har Chili Foto i Århus bestået af tre freelancefotografer og to billed- og regnskabsbestyrere, men nu har gruppen taget 39 andre fotografers billeder med ind i arkivet. Freelancefoto. Siden 1987 har Chili Foto i Århus bestået af tre freelancefotografer og to billed- og regnskabsbestyrere, men nu har gruppen taget 39 andre fotografers billeder med ind i arkivet.Dog kun freelancefotografer, der er medlemmer af Dansk Journalistforbund.

 

 
Siden 1987 har Chili Foto i Århus bestået af tre freelancefotografer og to billed- og regnskabsbestyrere, men nu har gruppen taget 39 andre fotografers billeder med ind i arkivet.

 

Freelancefoto. Siden 1987 har Chili Foto i Århus bestået af tre freelancefotografer og to billed- og regnskabsbestyrere, men nu har gruppen taget 39 andre fotografers billeder med ind i arkivet.

Dog kun freelancefotografer, der er medlemmer af Dansk Journalistforbund.

»Vi slår en ring omkring os og kvaliteten,« siger Claus Haagensen, der er fotograf og har været i Chili siden starten.

Salget deles med 60 procent til fotografen og 40 procent til Chili, uden at den enkelte fotograf først skal betale et indskud for at være med.

Til sammenligning giver Scanpix 50 procent af billedets pris til fotografen. Også på Polfoto bliver de billeder, der i dag ligger i arkivet, afregnet med 50 procent til fotografen. Fremover får fotograferne dog kun 40 procent for hvert billede, der bliver solgt gennem Polfoto.

Chilis fotoarkiv tog sin begyndelse med en investering i en Amiga-computer til 20.000 kroner i 1987. Det var fremtiden, der blev taget hul på, da Chili oprettede et arkiv bestående af lidt tekst om hver eneste billede – og en kode, der gjorde det nemt at finde negativet i skufferne. I midten af 90erne begyndte fotograferne at scanne deres billeder ind, og for fem år siden lykkedes det at få det gamle elektroniske arkiv flyttet over på en moderne platform.

Det er godt et år siden, at Chili så småt begyndte at sælge andre fotografers billeder. En jurist formulerede kontrakterne, så der var styr på ophavsretten. I dag er 39 fotografer samt Chilis tre egne med i Chili Arkiv, mens Chili Foto fortsat består af de tre Chili-fotografer.

Kunderne kan selv gå ind på Chilis online-arkiv på nettet og søge i billederne. Det er ikke nødvendigt med password.

Hver tredje måned får fotograferne en opgørelse over, hvor mange billeder, de har solgt, hvem køberen er, hvor store de enkelte fotos er, og på hvilken side de er blevet bragt.

Billederne bliver afregnet efter en prisliste, der minder om Pressefotografernes gamle prisliste, det vil sige en stykpris på mindst 715 kroner – og dertil tillæg for forside, helside og andre fordyrende ting.

Et billede indbringer i snit 1.043 kroner, hvilket giver 626 kroner til fotografen og 417 til Chili Arkiv.

0 Kommentarer