DSB's kundemagasin vandt en guld- og sølvmedalje ved stor gallafest i New York.
Den amerikanske sammenslutning af grafikere og art directors, Society of Publication Designers, uddelte lørdag nat priser til fremtrædende magasindesign fra hele verden. DSB's Ud & Se kunne gå hjem med to medaljer.
Som Journalisten.dk skrev i fredags, var Ud & Se nomineret til hele tre medaljer i konkurrencen.
Magasinet vandt guld for et foto taget af fotografen Sergio Claudio. Billedet forestiller en argentinsk cowboy, der tæmmer sin hest. Derudover kunne art director Torsten Høgh Rasmussen også pakke en sølvmedalje i tasken. Den fik DSB for Kristian Djurhuus' fotoserie fra Bakken.
Ud & Se måtte dele scenen ved gallafesten med magasiner som Rolling Stone, Wired og GQ Magazine, der tog den prestigefyldte pris som Magazine of the Year.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.