Designere på nettet

Visuelt Forum har fået sin egen hjemmeside. Dermed har tegnere, grafikere og visuelle designere i DJ fået fast bolig på Internettet.

Visuelt Forum har fået sin egen hjemmeside. Dermed har tegnere, grafikere og visuelle designere i DJ fået fast bolig på Internettet.

På http://www.visueltforum.dk/ kan de 230 medlemmer og andre læse det sidste nye om visuelt design.

"Vores medlemmer forventer, at de kan finde os på nettet. Det tilbud, som Journalistforbundet giver specialgrupper på DJs egen side, kan ikke dække vores behov," siger formanden for Visuelt Forum Gert Nielsen.

Hjemmesiden gør det også muligt at følge med i foreningens aktiviteter, fyraftensmøder og konferencer.

"Medlemmerne kan for eksempel tilmelde sig online. Og vi giver en kort omtale af alle de jobannoncer, vi opdager inden for vores område. Jobannoncerne er det mest søgte på siderne," siger Gert Nielsen.

0 Kommentarer