search

Derfor vil danskerne betale for indhold på nettet

RUC-forsker Ida Willig giver tre gode grunde til, at danskerne gerne vil betale for journalistik på nettet. Jon Lund ser fire mulige betalingsformer for nyhederne på nettet.

RUC-forsker Ida Willig giver tre gode grunde til, at danskerne gerne vil betale for journalistik på nettet. Jon Lund ser fire mulige betalingsformer for nyhederne på nettet.

Betalingsmuren gør snart sit indtog for alvor i den danske medieverden. Børsen eksperimentererallerede med betaling for udvalgte nyheder og i sidste uge meddelte Politikens chefredaktør, at Hørups gamle avis fra nytår indfører artikelbetaling på nettet.

Spørgsmålet er, om læserne vil gribe til lommerne.

Forskeren Ida Willig fra Roskilde Universitet maner i Berlingske til besindighed. Hun giver tre eksempler på, at danskerne er villige til at betale for nyhederne.

»For det første betaler alle danske skatteydere allerede en hel del til nyhedsstrømmen – abonnenter eller ej. Det gør de via de omkring 6 mia. kroner, der hvert år gives i direkte og indirekte mediestøtte,« skriver Ida Willig, der samtidig fastslår, at danskerne aldrig har brugt så meget tid på medier som i disse år. 

Som det sidste eksempel nævner Ida Willig de høje priser på avisabonnementer. 
»Spørgsmålet om, hvorvidt vi »vil« betale for papiravisen, giver derfor bedst mening for dem, der rent faktisk »kan« betale, uden at det skal koste dem turen til Legoland eller to måneders børnehave til lille Eigil,« skriver Willig.

I dagens udgave af Politiken skriver Jon Lund, at der tegner sig fire mulige betalingsformer for nyheder på nettet.

1. Chefen betaler. Ifølge Jon Lund nyder Børsen godt af denne model.
2. Gratis nyheder, dyre fristelser. Pengene til nyhederne bliver hevet hjem ved hjælp af annoncer og specialtibud (løbeklubber etc.). Berlingske og Jyllands-Posten arbejder ud fra dette. 
3. Avisens sjæl. Løsningen sigter efter læsere, der elsker avisen, og det er meningen, at de almindelige artikler koste. Det er denne model, som Politiken har valgt. Ifølge Jon Lund bliver det svært at tjene penge. 
4. Hvad hjertet begærer. Læseren tegner på abonnement på nyheder fra alle mulig medier – ligesom musiktjenesten Spotify. Denne model bliver brugt i bl.a. Slovakiet, hvor man for 30 kroner pr. måned får adgang til 58 forskellige aviser.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen