Politiken bragte søndag et interview med sportsvært på Discovery Networks Mette Cornelius på politiken.dk.
Men mandag blev interviewet trukket tilbage og fjernet fra avisens hjemmeside, da der var fejl i nogle af de citater, som optrådte i artiklen, og da Mette Cornelius ikke har fået citaterne forelagt før publicering.
»Vi trækker artiklen tilbage, fordi der opstod tvivl om, hvorvidt nogle af citaterne er faldet præcist, som de stod i interviewet. Og da jeg undersøger sagen, viser det sig, at Mette Cornelius ikke har haft citaterne til gennemsyn, som vores etiske retningslinjer ellers siger, at de skal,« siger redaktionschef på politiken.dk Jakob Nielsen og fortsætter:
»Og da der samtidig er tvivl om kontrakten mellem journalisten og kilden, og da der heller ikke er nogen båndoptagelse med interviewet, så synes jeg ikke, at vi kan stå på mål for det længere, og så traf vi den beslutning at trække det tilbage.«
Men var det en del af kildekontrakten, at Mette Cornelius skulle have citaterne til gennemsyn?
»Nej, og der har vi svigtet. Det er en freelancer, der har skrevet artiklen, og vi har ikke fået dobbelttjekket, at freelanceren er blevet gjort klart opmærksom på den del af vores etiske retningslinjer, der hedder, at citaterne i sådan et interview skal forelægges interviewpersonen.«
»Så den fejl tager jeg på mig på avisens vegne og siger, at der har vi begået en fejl,« siger Jakob Nielsen.
»Meget sjældent vi trækker artikler helt tilbage«
Politiken blev gjort opmærksom på fejlen, da Mette Cornelius selv tog kontakt og forklarede, at der var citater i interviewet, som hun ikke kunne genkende.
Men hvorfor vælger I at trække artiklen i stedet for at rette?
»Det er en afvejning. Og jeg vil sige, at det er meget sjældent, at vi trækker artikler helt tilbage. Men her var det et spørgsmål om, at hvis alle citaterne skulle formuleres om, så Mette Cornelius kunne se sig selv i dem, ville det blive så omfattende, at det næsten ikke gav mening mere,« siger Jakob Nielsen og fortsætter:
»Jeg kan konstatere, at vi ikke har fulgt vores egne procedurer, og så synes jeg ikke, der var andet at gøre end at sige, at så må vi trække den.«
Kommer det her til at få yderligere konsekvenser?
»Ja, vi skal have indskærpet her i huset, at når vi arbejder med freelancere, som vi ofte gør, så skal vi være meget opmærksomme på, at vi er omhyggelige i forhold til at informere dem om vores retningslinjer og være med til at sørge for, at de bliver overholdt,« siger Jakob Nielsen og fortsætter:
»For det er selvfølgelig et svigt, som også i høj grad falder tilbage på os som avis.«
Mette Cornelius har udtalt til BT, at hun ikke ønsker at kommentere forløbet yderligere. Journalisten forsøger at få en kommentar fra Mette Cornelius.
Politiken bragte i går artikel med citater fra mig, som jeg havde svært ved at genkende og aldrig godkendt. Derfor: https://t.co/Cmw7x3XQoS
— Mette Cornelius (@mettecornelius) 25. juli 2016
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Peter Jensen, tolkningen af vores etiske retningslinjer foretager vi selv, og hvis ikke citattjekket gælder i en situation som denne, giver det ingen mening. Netop derfor pointerer jeg også, at det er en fejl fra avisens side, at skribenten ikke gjort mere tydeligt opmærksom på det
Hvad det konkrete forløb angår, har jeg ikke lyst til at være mere konkret, men jeg kan gentage, at det ikke var et spørgsmål om, hvis ord, jeg stolede mest på. Det var en samlet vurdering, hvori der indgik detaljer omkring forløbet og faktuelle forhold.
Jakob Nielsen - jeres regningslinjer siger "bør", ikke "skal". Hvis du ikke kan kende forskel på rækkevidden og betydningen af de to ord, så tag lige en snak med jeres jurister. Der er hjemmel i jeres etiske retningslinjer til at gøre, som freelanceren har gjort. Havde der stået "skal" i jeres etik, havde der ikke været det.
Men det er sådan set underordnet, for min præmis er følgende: I trækker vel ikke artikler tilbage, hver gang I opdager, at I har begået en processuel etisk fodfejl?
Nej, vel. Dermed er vi tilbage ved (med forbehold for, at journalisten erkender, at kilden sagde noget andet end det, der havnede i artiklen), at journalisten siger, at kilden sagde det, der står i historien (og så har lært på den hårde måde, at man skal bånde sit lort), mens kilden siger det modsatte. Og i den situation vægter Politiken så kildens troværdighed højere. Sådan er det så.
Jeg undrer mig nogle gange over, hvilke sager der er store nok til at havne i Journalisten.
En artikel indeholder forkerte citater og bliver trukket tilbage. Det er vel helt, som det skal være. Hvorfor skal den have en artikel med kommentarer? Fordi det er en journalist, det er gået ud over? Fordi det er sket på Politiken?
Hvis artiklen vil fortælle noget principielt om fejl og rettelser, hvorfor hæver den sig så ikke op til et lidt højere plan og finder frem til, hvor tit det sker, hvad der er normal praksis på forskellige arbejdspladser - eller måske endda, om det gør noget godt for troværdigheden, at der bliver reageret på en dum fejl? Der ville være mange veje at gå, som ville give artiklen indhold, der gjorde én lidt klogere. I stedet står den tilbage som en slags navne- eller sladderstof, som er inderligt ligegyldigt. Men det er måske også fint nok til Journalisten?
Kære Peter Jensen, I interview som det, der er tale om her, er der ingen tvivl om, at citaterne skal til gennemsyn. Men jeg forsøger i interviewet at sige meget klart, at det også er avisens svigt, at det ikke er blevet gjort klart for den pågældende freelancer. Det ændrer bare ikke ved, at vi er nødt til reagere, når vi opdager, at vi har fejlet. Og det var ikke et spørgsmål om, hvem man tillagde størst troværdighed. Jeg beklager så meget som nogen denne situation. Hilsen Jakob
Ifølge Politikens etiske retningslinjer "bør" - ikke "skal" - citater forelægges, hvor det er praktisk muligt. Interessant, at Politiken tillægger en kilde større troværdighed end en freelancer. Så ved man da, hvor man ikke skal henvende sig, hvis man altid vil være sikker på at have redaktøren i ryggen...
Flere