Torsdag eftermiddag på Folkemødet var journalisters lave troværdighed emnet for en debat i teltet hos specialforeningen Journalisterne i DJ.

Journaliststandens troværdighed ligger altid lavt i målingerne fra Radius Kommunikation, der årligt spørger et udsnit af danskerne om 25 faggruppers troværdighed.

I år lå journalisterne tredjesidst.

Top og bund i samme panel

Seancen i teltet hos Journalisterne i DJ begyndte med, at panelet blev præsenteret – inklusive deres placering i den seneste troværdighedsmåling.

• Leila Lindén, sygeplejerske, nummer 2 på troværdighedslisten
• Thomas Thors, læge, nummer 4 på listen
• Flemming Pless, præst, nummer 7 på listen
• Steffen Lorentzen, ejendomsmægler, Rønne Ejendomshandel. Ejendomsmæglere er nummer 22 på listen
• Bjarne Hansen, chefredaktør, Bornholm.nu. Journalister er nummer 23 på troværdighedslisten

Sygeplejersker lytter

Panelet skulle svare på, hvorfor journalister har så lav en troværdighed.

Leila Lindén, sygeplejerske, forklarede sin stands høje placering i troværdighedsmålingen med, at selve gerningen indgyder tillid:

”Jeg tror, at man som sygeplejerske er vant til at lytte og observere. Man handler på det, folk siger,” forklarede hun og tilføjede en slags pragmatisk nødvendighed som forklaring på den høje score:

”Når man er syg og dårlig og svag og ligger ned, er man nødt til at have tillid til de mennesker, der skal hjælpe en.”

Flemming Pless var som præst godt tilfreds med ikke at ligge helt i top. Han forklarede syvendepladsen med, at kristendommen ikke altid fremstår som lige ren fakta for alle:

”Jeg repræsenterer noget, der er svært at tro på, hvis man er uden for kirken,” sagde han – og tilføjede:

”Men man vinder automatisk folks troværdighed, når man begraver de døde.”

Jordemødre skal være gode

Steffen Lorentzen kunne som ejendomsmægler ikke genkende, at hans stand er specielt utroværdig. Han understregede, at der altid er afregning ved kasse 1:

”Hvis man laver sine annoncer, så folk kommer og ser ejendommen, men opdager, at det ikke er rigtigt, så bliver de skuffede,” forklarede han.

Lægen Thomas Thors lancerede en mere overordnet forklaring på, hvorfor nogle fag scorer højt i troværdighed og andre lavt:

”Dem, samfundet har valgt, skal være gode, de er øverst på listen. Det er sygeplejersker og jordemødre; de skal være gode,” sagde han.

Lægen er derimod en slags embedsmand, forklarede han.

”Vi udsteder attester, der kan være afgørende for, om man får en førtidspension. Men sygeplejerskerne skal være gode hele tiden.”

Det går for hurtigt

Panelet zoomede derpå ind på deres oplevelser med journalister.

”Et problem for journalistikken er, at det skal være smarte overskrifter. Det skal være hurtigt og en god historie, og en god historie er ikke en, hvor det går godt,” sagde sygeplejerske Leila Lindén.

Læge Thomas Thors forklarede, at journalister automatisk er utroværdige, fordi de er så eksponerede. Han sammenlignede med, at han som læge også er politiker:

”Da jeg gik fra at være læge til at være politiker, var der en, der skrev, at hun lige havde betalt 100 kroner for at slippe for mig som læge – men at hun ville give 1.000 kroner for at slippe for mig som borgmester.”

Præsten Flemming Pless slog også ned på hurtigheden.

”Vi har et mediebillede, hvor det går meget hurtigt, og hvor historier kan skrives af alle, som er hurtige på tasterne. Vi får de journalister, som vi vil betale for,” sagde han.

Undervejs meldte salen ind.

”Jeg er en af dem, der godt ved, at det også handler om pengene. Jeg siger altid til avissælgerne, når de ringer, at jeg vil have det til fuld pris,” lød det.

Hvorpå salen applauderede.

JOURNALISTEN ANMELDER FOLKEMØDET

Arrangement: ”Hvorfor tror I ikke på os journalister?”

Arrangør: Journalisterne i DJ, specialforening i Dansk Journalistforbund

Deltagere: 

Leila Lindén, sygeplejerske
Thomas Thors, læge
Flemming Pless, præst
Steffen Lorentzen, ejendomsmægler
Bjarne Hansen, chefredaktør, Bornholm.nu
Regitze Bryld, journalist, Journalisterne i DJ, ordstyrer

Journalistens dom: I en ramme, hvor salen fik lyst til at byde ind, og hvor der dermed blev skabt dialog mellem tilhørere og panel, lykkedes det at afdække nogle forklaringer på journalisternes lave score på troværdighedsbarometret – de er fx ikke udpeget som helte af samfundet. Personligt savnede jeg, at ordstyreren i forlængelse fik sat fokus på, at journalister, der udfordrer magten – fra fagblad til dagblad – aldrig vil blive systematisk rosende omtalt af alle. Ordstyrer Regitze Bryld lod tilhørerne score panelet med klapsalver: Hvem blev der klappet mest af? En gimmick, der i sig selv ikke var troværdig.

–

Journalisten anmelder udvalgte arrangementer på Folkemødet. Vi giver 1 til 6 mikrofoner. Vores kriterier er: Brændte deltagerne igennem? Blev emnet tilført noget nyt? Blev publikum inddraget? Blev der svaret på de spørgsmål, som blev stillet? Og var der Folkemøde-stemning – humor, nærvær og uhøjtidelighed?