search

Derfor skal et fagblad IKKE have frihedsbrev

»At give et frihedsbrev svarer til at give sit stærkeste kort fra sig,« mener kommunikationsrådgiver Karin Sloth. Hun kan sagtens forstå, at mange fagforeninger i dag ønsker mere koordineret kommunikation. Michael Valentin bakker hende op: »Den, som betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles«

»Pas på journalistikken!«

Sådan lyder det advarende fra Mogens Tanggaard, redaktør for Magisterbladet gennem 12 år, i det seneste nummer af Journalisten. I artiklen advarer han og andre fagbladsredaktører mod det, de oplever som et øget politisk pres på fagforeningsbladene.  

»De politisk valgte ledelser i fagforbundene har mindre forståelse for, at det er sundt at have fagmedier, som fungerer som medlemmernes advokat. De opfatter det i bedste fald som spild af medlemskroner at slippe journaliststikken fri,« opsummerer kommunikationskonsulent i DJ Esben Ørberg, som kalder udviklingen en skam for medlemmerne.

Men dén opfattelse er misforstået, mener kommunikationsrådgiver Karin Sloth:

»Jeg synes egentlig, det er ufatteligt, at fagforeningerne så længe har accepteret frihedsbreve. For dybest set er et frihedsbrev en mistænkeliggørelse af fagbosserne,« siger Karin Sloth.

Affind dig med, at andre bestemmer 

Karin Sloth forstår derfor godt, at mange fagforeninger ønsker det, hun kalder en mere koordineret kommunikation. Og sådan en kræver, at man fra ledelsens side også kan bruge fagbladet som en kommunikationskanal, mener hun: 

»Medlemsbladet er jo den vigtigste og tætteste kontakt til medlemmerne. For mange er det den eneste kontakt, de har til deres faglige organisation. Og derfor giver det ikke mening, hvis du som ledelse siger, at lige præcis medlemsbladet er det eneste, vi ikke vil blande os i,« siger Karin Sloth og tilføjer:

»At give et frihedsbrev svarer til at give sit stærkeste kort fra sig. Det ville være et selvmål ikke at have klare mål og retningslinjer for, hvad et medlemsblad skal have af sigtelinje,« mener Karin Sloth.

Hun bakkes op af Michael Valentin, administrerende direktør i a-kassen Akademikernes og forfatter til bogen ’Bare det holder min tid ud’ om fagbevægelsens fremtid:

»Jeg går stærkt ind for en åben og fri presse. Men jeg mener også, at den, som betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles. Som journalist ansat i en virksomhed eller en organisation må man derfor affinde sig med, at dem, som betaler ens løn, er dem, som bestemmer, hvad der skal skrives,« siger han.

Mere miskmask, mindre demokrati  

Set fra fagforeningens side er det altså hul i hovedet at have et fagblad, der er så uafhængigt, at det også kan skrive kritisk om sin udgiver, mener både Karin Sloth og Michael Valentin.

Men er det også en fordel for medlemmerne, hvis organisationen skrotter frihedsbrevet og bruger fagbladet som kommunikationskanal?

»Ja, det er mere demokratisk. For hvis du som journalist hæver du dig op over dem, som er parlamentarisk valgt af medlemmerne, så bringer du faktisk også dig selv i en situation, hvor det bliver mere udemokratisk. Hvis vælgerne er utilfredse med de politisk valgte ledere, kan de jo vælge nogle andre. Men de vilkår er man ikke underlagt som journalist,« påpeger Michael Valentin.

Også Karin Sloth peger på, at der med frihedsbrevet følger en indbygget risiko for, at de politiske processer bliver mudrede og mindre demokratiske.   
»Fagbladet kan i værste fald blive journalistgruppens private legeplads, hvor de kan politisere alt det, de vil. Dermed risikerer du, at det bliver journalistgruppens medarbejdere, der driver politikken, frem for de valgte politikere. Og det er noget miskmask,« siger hun.

Det er den frie presses opgave 

Ifølge Karin Sloth kan det ligefrem koste medlemmer, hvis man som fagblad har et frihedsbrev. Alene fordi man dermed indirekte siger til sine medlemmer, at de ikke kan have tillid til organisationens demokratisk valgte ledelse.

»Det, der ligger bag et frihedsbrev, er jo en tankegang om, at der er noget, som kan afsløres. At der er snavset vasketøj – og at man derfor har brug for et frihedsbrev,« siger hun.

Men hvad nu, hvis der rent faktisk er noget ’snavset vasketøj’ i organisationen?

»Jamen hvis nogen gør noget, de ikke må, så har du et system i organisationen, som skal tage hånd om det. Whistleblower-ordninger, ekstern revision osv. Det er ikke journalistgruppen, som én ud af mange medarbejdergrupper i organisationen, der har til opgave at bringe sådan noget frem,« mener Karin Sloth.

Michael Valentin peger desuden på, at de uafhængige medier har en rolle at spille, hvis der er uregelmæssigheder i en organisation:

»Er der noget, som skal underlægges den frie presses opmærksomhed, så betaler jeg med glæde mit abonnement til en avis, som må påtage sig opgaven og skrive de historier, der måtte være. Hvis der er noget at komme efter,« siger han.

Kommentarer
18
Bo Schriver
27.10.14 09:27
Kogt ned, så handler det om:
Kogt ned, så handler det om: hvad er læsernes/brugernes interesse for et medie. Et fagblad repræsenterer IKKE ledelsen i et fagforbund, men brugerne, der jo reelt er dem, der betaler gildet.
Såe nøgternt vil ovenstående sikre, at der kan eksistere en nuanceret debat, der samtidig kan sætte et ritisk fokus, hvis dette er nødvendigt, på hvordan en fagforenings ledelse agerer.
Fremhævet af Journalisten
Christian Vangsø Bentsen
27.10.14 09:53
Det er medlemmerne der
Det er medlemmerne der betaler Michael Valentins løn - og med Valentins egne ord - medlemmerne der bestemmer "over" Valentin.

Men medlemmerne bestemmer jo netop ikke over Valentin og det opfølgende spørgsmål Journalisten burde have stillet Valentin lyder:

Vil du foranledige at medlemmerne spørges om de ønsker at deres fagblad skal styres af ledelsen i fagbevægelsen eller om medlemmerne, altså dem der betaler din løn, spørges om de ønsker et fagblad der er autonomt i forhold til den ledelse hvis livsførelse medlemmerne finansierer?

Journalistens eget fagblad burde i øvrigt varedeklarere Karin Sloth og spørge ind til den surrealistisk kontraintuitive påstand om at et frihedsbrev kan koste medlemmer. Fagbevægelsen bærer jo rundt på en lang historie og tradition for nepotisme og kammerateri på medlemmernes bekostning.

In short: Fagblade er medlemmernes værn mod at deres medlemskroner går til andet end hvad det er tiltænkt!

Valentin og Sloths forestillinger burde føre til et ramaskrig blandt medlemmerne hos danske fagforeninger og pensionskasser. Selvfølgelig skal medlemmerne da læse afsløringer hvis deres medlemskroner går til dyre middage, rejser og andet hejs. Men det skal de ikke læse i dagspressen men derimod i deres eget fagblad.

Det er netop fagbladets legitimitet at det rent faktisk også beskæftiger sig med hvad medlemmerne betaler for.
Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
27.10.14 10:10
Det virker efterhånden som om
Det virker efterhånden som om, der er bag kulisserne i DJ foregår en kamp om, hvem der skal redigere Journalisten. Og at ovenstående er et argument for, at det i alle tilfælde ikke skal være journalister.

Venlig hilsen
Bodil Rohde
Fremhævet af Journalisten
Kurt Westh Nielsen
27.10.14 10:17
Meget enig i med de fleste af
Meget enig i med de fleste af de tidligere indlæg. Et organisationsblad er medlemmernes. I det øjeblik det styres i retning af at være en direkte kommunikationskanal for den til hver tid siddende politiske ledelse, så reduceres medlemsværdien og troværdigheden potentielt. Det er en klar fejltolkning at sætte automatisk lighedstegn mellem en politisk ledelse og medlemmernes ønsker og interesser.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
27.10.14 10:39
Kære Bodil

Kære Bodil

Tak for din kommentar.

I al almindelighed ser der ud til, at være en "kamp" i flere organisationer om, hvem der skal styre fagbladet. Du har sikkert læst den store artikel, vi har skrevet om emnet. En tese er, at organisationer, der mister medlemmer, ønsker at ensrette kommunikationen.

Og det er rigtigt, at der er fokus på Journalisten, fordi DJs ledelse netop nu kigger på hele DJs samlede kommunikation og hvad den koster.

Men jeg fornemmer absolut IKKE, at der er nogen, der ønsker at ændre på den nuværende model, hvor Journalisten har redaktionel uafhængighed. Alt tyder også på, at vi i fremtiden har samme økonomi til at varetage den uafhængige dækning.

Når vi interviewer kilder, der er skeptiske over for den redaktionelle uafhængighed, viser det kun, at vi på redaktionen netop bruger friheden til at lade så mange stemmer som muligt komme til orde. Det er jo styrken i det frie ord.

Der findes jo også en del medlemmer af DJ, der arbejder på fagblade, der ikke har samme redaktionelle uafhængighed som Journalisten. De skal også favnes af vores dækning.

Med venlig hilsen
Fremhævet af Journalisten
Anne Serlev
27.10.14 11:21
Jeg vil bare gøre opmærksom
Jeg vil bare gøre opmærksom på at journalistik og kommunikation ikke har noget med hinanden at gøre.
Fremhævet af Journalisten
Thomas Nielsen
27.10.14 12:32
Lad dog medlemmerne selv
Lad dog medlemmerne selv bestemme. Hvis de vælger politikere, der ønsker et medlemsblad uden frihedsbrev, så må man vel respektere dette. Et frihedsbrev kan både bruges og misbruges ligesom et fraværende frihedsbrev kan.
Fremhævet af Journalisten
Erik Lyngsø-Petersen
27.10.14 13:14
Jamen dog, er der virkelig
Jamen dog, er der virkelig nogle journalister ikke kan se forskel på journalistik, kommunikation og pr ... :-(
Fremhævet af Journalisten
Lotte Bilberg
27.10.14 14:10
Kære Øjvind

Kære Øjvind
Jeg kan kun have sympati for dine betragtninger som redaktør. Men jeg kunne godt ønske, at I på redaktionen var mere kritiske i valg af kilder, efterprøvende under interview, når I interviewer kolleger fra kommunikationsbranchen - og også gerne mere kritiske i vinklingen. Jeg skriver, fordi emnet her er hjerteblod for undertegnede. Men jeg har flere gange tænkt tanken, når jeg har læst lignende artikler i mit højt værdsatte fagblad. Ja, for nu at være ærlig har jeg et par gange tabt underkæben, når I har bragt artikler, hvor jeg havde et indgående kendskab til "the corporate reality." Jeg har selv arbejdet i organisationer gennem ti år, og jeg har mindst lige så stor respekt for det arbejde, som mange kolleger der udfører, som det journalister udfører på diverse medier. Og ikke mindst af hensyn til de dygtige kolleger i diverse organisationer, vil jeg glæde mig til at læse gennemarbejdede artikler fra den del af branchen. Tro mig, også der er man helt på det rene med, hvem der slås for fagligheden - og hvem, der går på arbejde med det formål at "gøre dem, der betaler for musikken, glade."
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
27.10.14 14:15
Kære Lotte

Kære Lotte

Tak!

Gerne. Jeg er sikker på, vi kan blive skarpere. Og dine ord er noteret.

Mvh
Fremhævet af Journalisten
Esben Ørberg
27.10.14 16:11
Mit citat om nødvendigheden
Mit citat om nødvendigheden af frihedsbrev er helt korrekt (det er nemlig afgivet skriftligt), men det mangler den sidste sætning, som er med i det trykte blad: ”De politiske ledelser tvivler på, at den frie journalistik kan holde sig inden for loyalitetens rammer. ”

Loyalitet er nemlig et nøgleord, som skal kunne gå hånd i hånd med friheden.
Hvor bred loyalitetens ramme er, må eksempelvis Øjvind Hesselager selv finde ud af. Min pointe er, at medlemsorganisationernes journalister selv må have fornemmelse for rammernes udbredelse.

Det er netop i medlemsorganisationer at fri journalistik giver mening – for medlemmerne.

Og netop fordi organisationerne er styrede og ejede af medlemmerne, er det sundt og klogt at tillade fri journalistik i medlemsbladene, som på den måde også kan kigge de politisk valgte ledelser og sekretariaterne efter i kortene.

Og ja, det har en pris, men den betaler vi i DJ (Læs: Den politisk valgte ledelse og langt den overvejende del af medlemmerne) gerne. Prisen kan være, at det af og til er ret bøvlet at nå de politisk fastsatte mål og efterleve strategierne.

Jeg kan efter 15 års ansættelse i DJ sige, at det holder os vågne i administrationen at have en kærlig og kritisk vagthund i hælene!

I DJ opfatter vi fagbladet Journalisten som en del af den demokratiske proces og som en del af forbundets to-sporede kommunikationsstrategi, hvori det hedder:

”Det er et helt særligt træk ved DJs kommunikation, at den består af en fri formidling og en styret formidling, som på det formelle plan fungerer uafhængigt af hinanden.
DJ's kommunikation er således to-sporet. Det ene spor er den uafhængige formidling styret via fagbladet Journalisten og Journalisten.dk. Det andet spor er den styrede kommunikation, forankret og koordineret i DJs kommunikationsafdeling, men med mange forskellige personer blandt tillidsvalgte og ansatte som afsendere.
De to spor er sammenhængende og uafhængige på samme tid.
Den uafhængige formidling er vigtig med DJ’s særlige målgrupper in mente. Den ikke-styrede og frie formidling og debat er væsentlig for medlemmerne. Inden for en løst defineret ramme - og under frihedsbrev - skal Fagbladet Journalisten og Journalisten.dk varetage rollen som vagthund over for branchen og forbundet og give medlemmerne den værdi, der ligger i at modtage formidling, der ikke er bundet af politisk eller kommerciel styring”.

Kommunikationsstrategien er besluttet i forbundets hovedbestyrelse og senest revideret i januar 2012.

Esben Ørberg
Uddannet journalist, ansat kommunikationskonsulent i DJ
Fremhævet af Journalisten
Paul Metelmann
28.10.14 00:01
Frihedsbrev - STORT JA og
Frihedsbrev - STORT JA og lille nej

Skal et fagblad være et kritisk selvstændigt medie, der selv kan tage historier op og også være kritisk overfor f.eks. ledelsen i en fagforening og dermed ens egne chefer. Eller skal fagbladet være ledelsens talerør, da det jo er den, der er valgt af medlemmerne til at lede organisationen?


Det er ikke noget let spørgsmål og svaret er ”Et Stort Ja og Et lille nej”.

Et stort Ja
Et fagblad med et frihedsbrev kan på mange måder være en fordel frem for et blad, der styres og redigeres af en organisationens ledelse. Først og fremmest handler det om, at en ledelse i en fagforening sjældent er kompetente nok til at redigere et fagblad. Selv ikke i en organisation som Journalistforbundet. Og i andre faglige organisationer og andre organisationer eller firmaer vil kvaliteten lide overlast, hvis ledelsen skulle bestemme indholdet i et fagblad. Jeg har både arbejdet i organisationer og firmaer, hvor der var et frihedsbrev og hvor der ikke var et. De steder hvor der var et frihedsbrev, var bladet ofte mere interessant og mere læst, end de steder hvor ledelsen sad tungt på bladet. På et universitet gik man fra et uafhængigt blad til at have et mere traditionelt blad, der ikke blev læst eller var så populært som det uafhængige.
Desuden så blander man ofte æbler, pære og bananer, når man snakker om blade i organisationer. Karin Sloth og Kim Valentin gør bladet til kun at være en kommunikationskanal på linie med alle andre kanaler, der primært virker som en transportør af information fra en afsender til mange modtagere. I mange sammenhænge er det fornuftigt at have en samlet kanalstrategi og bruge mange forskellige medier til at ramme forskellige målgrupper med forskellige budskaber og informationer. Men et blad kan meget mere end det. Et godt blad kan blive en institution i en organisation, som læseren glæder sig til kommer og som de refererer til på en helt anden måde end et nyhedsbred eller en hjemmeside. Et blad kan være bærer af organisationens kultur. Det er heller ikke et enstrenget medie med kun et budskab. Så kunne man lige så godt udgive en pjece. I stedet har bladet en masse forskellige stemmer, hvor nogle er meninger og kommentarer – nogle fra ledelsen, redaktøren, gæsteskribenter eller medlemmerne. Mens andre stemmer optræder i form af interview, annoncer og alt mulig andet stof. Tænk bare på ”sladresiderne” i Journalisten og DJØF-bladet, der vistnok stadig er det mest læste, hvor man kan læse hvem der nu har fået nyt job, fyret eller er gået bort. Det sidste er et eksempel på at blade kan være og indeholde institutioner, der i sig selv ikke kan passes ind i en forkromet strategi. Men bare er og måske endda gør meget mere for medlemmernes tilknytning til fagforeningen end nok så mange kommentarer af formanden og strømlignede budskaber fra den politiske ledelse.
Og endelige så er det interessant, at vi udadtil hylder den fri presse, der skal fungere som vagthund og fjerde statsmagt i samfundet. Men indadtil så skal vi ikke have nogen, der kan fange uenigheder, tage dem op og få sat fokus på dem. De almindelige medlemmer opdager ikke ret mange af de fejl, mangler eller endda svindelnumre, der sker i en fagforening, hvis ingen tager dem op og skriver om dem. Det har de ikke mulighed for og heller ikke resurserne til. Og hvad hvis et kritisk læserbrev bliver censureret bort af en direktør eller formand, der har fået rollen som ansvarshavende redaktør for det hele?
En del organisationer og virksomheder kunne spare mange penge på konsulenter, whistleblower-ordninger og interne revisioner, hvis de faktisk tillod en ”fri presse” også indenfor dørene.

et lille nej
Men er alt så kun fryd og gammen med et frihedsbrev til fagbladene? Nej, for et par år siden valgte Journalistforbundet at udgive et magasin til de medlemmer, der var kommunikationsfolk. Tanken var at lave noget specielt til en gruppe, der følte og nok stadig føler sig marginaliseret i forbundet. I den forbindelse fik jeg at vide af en af beslutningstagerne i forbundet, at man ikke kunne integrere noget af stoffet fra magasinet i Journalisten. Årsagen var, at ledelsen i DJ ikke kunne pålægge redaktionen at have mere kommunikationsstof i Journalisten, fordi det var imod den redaktionelle frihed, som bladet havde. Den historie afslører et problem med det uafhængige blad. Hvad nu hvis redaktionen besluttede sig til at den hellere ville skrive om sex&sport frem for om det, der lå inde for forbundets og medlemmernes interesser? Ville de så kunne gøre det?
Så en eller anden styring skal der være, hvor der er nogle rammer for bladets indhold og de emner som redaktionen tager op. Men det skal være en styring, der fastsætter nogle rammer for bladets profil, koncept og redaktionelle udvalg af stof. Og samtidig giver redaktionen råderum til at være en kritisk vagthund – også indenfor murerne.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
28.10.14 07:56
Kære Paul

Kære Paul

Tak for dit indlæg.

Omkring eventuelle vilde julelege, hvor redaktionen vil skrive om sport og sex (!), så er det jo rigtigt, at redaktøren "skal redigere fagbladet Journalisten efter principperne om fuld redaktionel frihed og uafhængighed af særinteresser."

Men det sker inden for en begrænsning, der refererer direkte til DJs formålsparagraf og værdigrundlag. Det vil sige at Journalisten blandt andet skal:

" ... arbejde aktivt for fagets interesser og en udvidelse af presse- og ytringsfriheden over for arbejdsgivere, lovgivningsmagten og myndighederne."

Det er der knapt så megen sport og sex i ...

Mvh
Fremhævet af Journalisten
Jan August Hillers
28.10.14 23:09
Jeg har et par gange forsøgt
Jeg har et par gange forsøgt at skrive en kommentar til artiklens udsagn fra de kommunikatører. Med Esbens indlæg blev det lettere, for kommunikation i en organisation bør jo være to-sporet.
Ikke kun DJ har brug for en kritisk vagthund for at kunne udvikle sig. Vagthundene vejrer ådsler og trusler og gør. Skødehundene slikker ejerne og får en ekstra godbid.

Fremhævet af Journalisten
Jan August Hillers
28.10.14 23:12
Der skulle stå "de to
Der skulle stå "de to kommunikatører".
Det ville være dejligt, hvis der var en mulighed for at rette i sin tekst. Eventuelt bare at man kunne slette den og sende den nye version .
Fremhævet af Journalisten
Paul Metelmann
30.10.14 10:26
Kære Øjvind

Kære Øjvind
Når jeg nævner sport&sex, så er det selvfølgelig en overdrivelse. Men formuleringen fra det citat du har fra jeres frihedsbrev er jo også meget bred. Jeg synes det kan være svært at finde balancen mellem at et fagblad tager hensyn til organisations interesser, og her tænker jeg mest på medlemmerne, og så de hensyn de tager til, hvad de selv synes er interessant. Når det handler om Journalisten er jeg enig i et af de tidligere indlæg, der efterlyser et bredere syn på faget end kun den meget snævre nyhedsjournalistiske og de ”rigtige” journalisters arbejdsforhold. Det sidste er et indtryk og ikke baseret på en optælling, men jeg får ofte ikke læst særlig meget i bladet. Det kan skyldes, at jeg ikke synes indholdet er så relevant for mig.

Jeg synes også det er interessant, at der i dit citat står, at Journalisten skal: ”... arbejde aktivt for fagets interesser og en udvidelse af presse- og ytringsfriheden over for arbejdsgivere, lovgivningsmagten og myndighederne."

Så skal der jo også være ytringsfrihed i organisationens fagblad og andre medier. Det mener jeg faktisk skulle gælde alle organisationer, uanset om de er private virksomheder, offentlige institutioner eller andet. Hvorfor synes vi, at det er godt med en fri presse i vores demokratiske samfund. Men lige så snart vi er inde i organisationen, så gælder det helt andre regler og så er det måske endda ligefrem skadeligt med en fri udveksling af viden og meninger. Og begreber som ”loyalitet” kommer ind fra højre, men betyder mest at man ikke må være uenig med og kritisere ledelsen. Og det handler nok mere om forfængelige chefer og politikere end det handler om organisationens ve og vel.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
30.10.14 10:36
Kære Paul

Kære Paul

Tak. Jeg forstår ikke helt hvad du mener med, at der skal være ytringsfrihed i organisationens fagblad. Jeg mener: Det er der da også?
Fremhævet af Journalisten
Paul Metelmann
30.10.14 20:29
Hej Øjvind

Hej Øjvind

Ja, det er nok lidt uklart fordi diskussionen herinde både er kommet til at handle om Journalisten og så fagblade generelt. Der er frihed for Journalisten og det er godt på mange måder, selvom jeg også har nogle kritikpunkter af hvordan den frihed så bliver forvaltet.

Organisationen som jeg nævner er en generalisering, som dækker over både private og offentlige organisationer. Det var ikke møntet på Dansk Journalistforbundet.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen