Berlingske Media skal igen ud i en smertefuld fyringsrunde, imens JP/Politikens Hus er så velpolstret, at ledelsen overvejer, om de skal opkøbe konkurrenten i Pilestræde. Det styrkeforhold skyldes, at Berlingske sov i timen igennem mange år, siger to analytikere.
For bare et par måneder siden sagde direktør i Berlingske Media Lisbeth Knudsen, at der ikke var flere sparerunder på vej. I går offentliggjorde hun så en ny sparerunde, der skal nedlægge 83 stillinger og fyre 13 redaktionelle medarbejdere. Det sker efter en lige så stor fyringsrunde i januar, og at julefrokosten blev sparet væk sidste år.
Det står sløjt til med at tjene penge, hvis man sammenligner med konkurrenten JP/Politikens Hus. Avismarkedet går generelt den forkerte vej, men alligevel er der stor forskel på de to store avishuse, når man kigger i deres årsregnskaber. Journalisten.dk har spurgt to analytikere af mediemarkedet, hvordan det kan være.
Der er ikke nogen enkel forklaring, lyder det fra både John Sørensen fra revisionsfirmaet PwC og Henrik Schultz fra SpareBank 1 Markets. Den mest umiddelbare forklaring er, at JP/Politikens Hus sælger flere aviser og har flere besøgende på deres hjemmesider. Både Jyllands-Posten og Politiken har større oplag og flere internetbrugere end Berlingske. BT har større oplag end Ekstra Bladet, men ekstrabladet.dk har flere besøgende end bt.dk.
»JP/Politikens Hus har langt flere læsere. Som økonom og aktieanalytiker må jeg bare konstatere, at deres produkter virker bedre – eller i hvert fald mere relevante for brugerne,« siger Henrik Schultz, der har fulgt Mecom og det danske mediemarked i mange år.
Det er ikke nødvendigvis journalisternes eller ledelsens skyld, siger han
»Det er et skalaproblem. Hvis man breder sig ud over for meget, har man måske heller ikke midlerne til at udvikle produktet. I stedet bliver der smurt tyndt ud over det hele. Det kunne tyde på, at JP/Politiken har en fordel, fordi de skalamæssigt er større. Jeg er begyndt at nå til at punkt, hvor jeg tror, at der kun er plads til et stort avishus i Danmark, fordi man skal have en vis størrelse for at kunne overleve og modernisere sig i medieverdenen i dag,« siger Henrik Schultz.
Ligesom SAS
Berlingske Media har ellers strakt sig langt for at frigøre midler. Man har solgt hovedbygningen, slået sportsredaktionerne sammen og indført free-seeting, blandt mange andre tiltag. Men det har været nødvendigt, fordi de kommer fra et meget højere omkostningsniveau end JP/Politikens Hus, siger John Sørensen:
»Berlingske har skullet skære mere, fordi de kom fra et højere niveau end de andre i branchen, og i lang tid ikke fik lavet de nødvendige justeringer. Der er lidt ligesom SAS. De kommer også hele tiden med nye spareplaner, fordi niveauet for deres omkostninger var højere end konkurrenternes. Kunsten er så at skære omkostningerne, uden at det går ud over omsætningen, men det ser ikke ud til, at det lykkedes,« siger John Sørensen.
Gammelt problem
Henrik Schultz mener også, at ansvaret primært hviler hos de tidligere ejere, der ikke sørgede for at modernisere forretningen i tide:
»Gennem 90'erne og frem til midten af 00'erne udvikler Berlingske et urimeligt omkostningsniveau, samtidig med at man slet ikke ser udfordringerne i øjnene. Man lod sig forblænde af den dominerende position, man havde i hovedstaden, og følte ikke, man havde brug for at omstille sig. Man regnede bare med, at det ville kapitalisere sig i de nye medier. Men det var, fordi ejerne manglede enten viden om branchen eller evne og vilje til at gennemføre de nødvendige ændringer, som måtte til,« siger Henrik Schultz med henvisning til henholdsvis Mærsk og Orkla.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Wow, hvor er det egentlig en ringe artikel, båret af en lille håndfuld tåbelige stavefejl og "eksperter", der mildest talt hverken virker kompentente eller særlig konkrete i deres analyse.
Jeg kunne ihvertfald både som almindelig læser og ansat i en større mediekoncern godt tænke mig at få uddybet, hvor det mere præ-cist er Berlingske har fejler i sammenligning med JP/Politiken.
Samtidig er der vist ikke belæg for at hævde Politiken oplagsmæssigt er større end Berlingske på papirsiden, men "eksperterne" har da i det mindste nok ret i, at antallet af brugere pæå nettet er større på Rådhuspladsen end i downtown Pilestræde og omegn.
Hvad er det mere konkret for "nødvendige ændringer" de såkaldte eksperter fabler om skulle være grundlaget for Berlingskes trængsler?
Det er næppe det utal af fyringsrunder, vertikalløsninger og free seating titlag koncernen har været igennem siden 2001, hvor Politiken og JP i sammenligning har været for intet at regne.