search

Derfor gider de unge ikke læse avis

Et helt nyt feltstudie af de 12-19 årige afslører, hvorfor halvdelen af de unge slet ikke føler behov for at læse trykte aviser. Og hvorfor andre gerne følger med. Se resultaterne her.

Et helt nyt feltstudie af de 12-19 årige afslører, hvorfor halvdelen af de unge slet ikke føler behov for at læse trykte aviser. Og hvorfor andre gerne følger med. Se resultaterne her.

Hvem er de? Og hvad vil de have?

Sådan lød opgaven for Medieundervisning.dk og Bugge Media Consult, da de to konsulentvirksomheder for et halvt år siden satte sig for at kortlæge de helt unge avislæseres vaner og præferencer på tryk.

Nu er undersøgelsen færdig, og overordnet er der både godt og skidt at fortælle. Til det positive hører, at de unge rent faktisk gerne vil både informeres og underholdes. De 12-19 årige er således hverken nyhedsignoranter eller digitale dogmatikere, viser studiet. (Mere herom senere).

Der er nemlig også lige et alvorligt problem: Selvom op mod halvdelen af de unge svarer, at de bruger mere eller mindre tid på avisen dagligt, føler en stor gruppe af dem, at de ikke bliver taget alvorligt som målgruppe.

»Det er de unges indtryk, at aviserne ofte fremstiller de unge som dumme, der drikker for meget, og som ikke kan skrive. Det vil de ikke læse. De vil fremstilles loyalt og have aviser med flere billeder og underholdende elementer, samt et format, der ikke falder fra hinanden når man folder det ud,« siger Aslak Gottlieb, der er en af initiativtagerne til undersøgelsen, der offentliggøres i dag.

Undersøgelsens konklusioner bygger på resultater af interviews og fokusgruppearbejde med 65 unge i alderen 12 til 19 år fra hele landet. Under interviewene blev de unge blandt andet bedt om at udklippe og opklæbe de mest interessante trykte enheder på plancher. Plancherne skulle repræsentere ideelle avissider, som de selv kunne ønske sig dem. Undersøgelsen afslører endvidere, at 'de unge' ikke lader sig beskrive som en homogen målgruppe med fælles holdninger og problemer. 

Samtidig fremgår det af fokusgruppernes svar, at de unge tager deres vaner fra den digitale nyhedsformidling med sig, når de skifter til de trykte aviser. Derfor foretrækker de overskrifter og billeder. Og de har store forventninger til avisernes troværdighed, som generelt vurderes højt – lige under TV Avisen.

»Vi fandt, at de avislæsende 12-19-årige er meget kræsne læsere, som vurderer avisens troværdighed højt. Deres holdninger til mediet er kritiske og nuancerede. Og selvom digitale platforme er en integreret del af de unges hverdag, tager vi deres tilvalg af avisen som udtryk for, at der fortsat findes et yngre publikum til print,« udtaler Aslak Gottlieb.

I rapporten om de unge avislæsere, som er vedhæftet denne artikel, konkluderes det desuden, at de unge avislæsere findes. Og at de rent faktisk siver langsommere end de ældre. Forbavsende mange af de 12-19 årige oplyser således, at: "De brugte minimum fem minutter på at læse avis i går".

På landsplan er gruppen vigende, men sammenholdt med ældre læsergrupper ikke nær så hastigt.  

Som en del af feltstudiet blev de unge som sagt bedt om at udklippe og opklæbe deres egen favoritavis. Plancherne skulle repræsentere avissider sådan som de unge helst så dem udformet.

Heraf har konsulentvirksomhederne vurderet, at de 12-19 årige overordnet kan deles op i  to læserprofiler. Den ene har fået betegnelsen "jeg-læseren", som er en person, der leder efter, hvad avisen kan tilbyde "mig" og hvilke behov, der opfyldes i "min" hverdag.

Nære områder, som er umiddelbart identifikationsbare og/eller sensationelle, er jeg-læserens pejlemærker i avisen. Lokalt stof er i høj kurs. I provinsen også navnestof, boligannoncer og servicestof generelt. 

Den anden læserprofil har fået betegnelsen "vi-læseren", der ifølge forfatterne er optaget af emner, der kan siges at ligge fjernt fra vedkommende selv. Altså emner indenfor områder, man traditionelt vil kategorisere som publicistiske, samfundsrelaterede og "medborgerlige".

Vi-læseren lader til i akademisk forstand at bære et højt niveau af kulturelt kapital med sig. En junior kosmopolit så at sige, der – på tværs af private interesser i øvrigt som sit særkende – orienterer sig mod stof som indland, samfund og politik.

Herunder er indføjet en vi-læsers karakteristisk bud på den ideelle avis, der er orienteret efter webmediernes konventioner.

 

Og videre et eksempel på hvordan en typisk jeg-læser, der er orienteret efter avisens trykte konventioner, gerne så den trykte avis udformet:

 

De to konsulentvirksomheder bag undersøgelsen har afslutningsvis formuleret  ti redaktionelle bud til dagblade, som ønsker at målrette en journalistisk indsats mod målgruppen. De lyder:

  1. Accepter infotainment som en dimension af journalistikken
  2. Iscenesæt formidlingen – fx gennem fortællende journalistik, føljetoner og cases
  3. Brug teasende rubrikker og artikelindgange og leg med sproget
  4. Vær loyal i sprogbrug – brug for eksempel ikke et udtryk som "cafépenge" om SU til hjemmeboende
  5. Skriv i øjenhøjde – lad fx 'eleven' være subjekt i vinklen, hellere end 'skolen'
  6. Lyt til aldersgruppen – fx i voxpops eller gennem ungepaneler i holdningstilkendegivelser og forbrugertests
  7. Gør billeddækningen reportageorienteret i videst muligt omfang
  8. Anvend tegninger og tegneserie til informationsformidling
  9. Prioriter petitstof
  10. Hæft avisen og brug magasinlignende formater 

 

PS: Det er muligt at læse mere om undersøgelsen på www.ungeavislaesere.dk.  

Undersøgelsen om unge avislæsere er udarbejdet på eget initiativ af Marianne Bugge Zederkof og Aslak Gottlieb og med støtte fra Dagspressens Fond, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Ritzau og WEBPOL. 

Kommentarer
1
Mads Nyvold (30 år:-)
10.05.11 13:16
Re: Derfor gider de unge ikke læse avis

"Nære områder, som er umiddelbart identifikationsbare og/eller sensationelle, er jeg-læserens pejlemærker i avisen. Lokalt stof er i høj kurs. I provinsen også navnestof, boligannoncer og servicestof generelt."

 Hmmm. En fejlslutning, skævhed i undersøgelsen eller også er de unge i dag bare markant anderledes end min og tidligere årgange? At 12-19 årige skulle interessere sig for boligannoncer er hvert fald nyt og overraskende for mig. Så har man hørt det med.

 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen