Derfor går det ikke at skelne Privat-Per fra Arbejds-Per

Sagen om Per Christensens mangeårige dobbeltliv er ’en Hiroshima af uhæderlighed og bedrageri og løgne’, og derfor virker de almindelige krisegreb ikke, siger ekspert

”Selv om denne sag også har flere sider, ønsker jeg ikke at kommentere på mit privatliv. Jeg håber, pressen herefter vil lade privatliv være privat.”

Sådan skrev tidligere 3F-formand Per Christensen i et længere Facebook-opslag torsdag eftermiddag, hvor han forsøgte at komme B.T.’s historie om hans årelange dobbeltliv i forkøbet.

Et opslag, som Per Christensen opnår  flere ting med, vurderer Ida Strand, kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse, i podcasten ’Budskab’.

Dels kommer han på forkant med historien og får afmonteret nogle af beskyldningerne i den kommende artikel, mener hun. Og så lykkes han med at positionere sig som offer.

”Han får hævet sagen til at blive en mere principiel diskussion om grænserne mellem privat og offentlig for offentlige personer,” siger hun.

Ida Strand understreger, at hun ikke tror, kommunikation kunne have reddet hans job. Men hun ser, at hans framing har sat sig i kommentarsporet på Facebook og også i flere af de udtalelser, som er faldet i pressen, efter at han er stoppet som formand i 3F.

”Jeg synes, hans eftermæle er overvejende positivt, i hvert fald når man ser på de udtalelser, der har været,” siger hun.

’En Hiroshima af uhæderlighed’

Steffen Hjaltelin, stifter af Hjaltelin Stahl, mener til gengæld ikke, at opslaget er vellykket.

Per Christensen skulle have været meget mere tydelig i sin anger, mener Steffen Hjaltelin, som kalder sagen ’en Hiroshima af uhæderlighed og bedrageri og løgne’, og derfor rammer Per Christensen i hans optik ikke det rigtige ’niveau’ med opslaget.

Argumentet om at skelne mellem Privat-Per og Arbejds-Per virker højst i 3F-kredse, mener Steffen Hjaltelin.

”Han har jo en række andre interessenter, hvor jeg tror, situationen er en ganske anden,” siger han og henviser til Per Christensens relationer til politikere og stakeholdere i andre organisationer.

Her er sagen ganske enkelt for stor til at kunne henføres til privatlivets fred, mener Steffen Hjaltelin.

Han peger også på, at sagen kunne udsætte både Per Christensen og 3F for en stor risiko, hvis politikere eller konkurrenter, som vil 3F det ondt, fik kendskab til sagen, og derfor er sagen efter hans mening ikke rent privat.

”Det er jo derfor, man baggrundstjekker ministre og så videre. Så man ikke kan komme i en situation, hvor man har en hemmelighed, der er så stor, at folk kan sætte pres på en,” siger han.

3F arver framingen

Da B.T. offentliggjorde sin artikel fredag aften, levede framingen om at skille Privat-Per fra Arbejds-Per videre i kommunikationen fra 3F.

B.T. refererer nemlig 3F’s næstformand, Tina Christensen – som i dag konstitueres som formand for 3F, for, at ledelsen i 3F betragtede hele sagen om Per Christensens dobbeltliv som en privatsag.

Tirsdag formiddag efter et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i 3F om Per Christensen-skandalen kom hun dog med en anden forklaring til pressen:

”Måske var det sådan engang, at man kunne skille sit privatliv fra sit arbejdsliv, når man nu var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation,” sagde hun.

Kunne være røget i 70’erne

Ida Strand mener, 3F er tvunget til at holde fast i framingen om at adskille ’Privat-Per’ fra ’Arbejds-Per’, set i lyset af, at 3F-ledelsen ifølge Altinget har kendt til formandens dobbeltliv siden december.

”Ellers vil de stå tilbage og blive spurgt: Hvorfor har I ikke gjort noget tidligere?”, siger hun.

”Så hun er nødt til at tage samme fortælling om, at der er noget, der hører til privat, og noget, der hører til offentlig.”

Steffen Hjaltelin mener, at argumentet om privatliv er ’svagt’, og hæfter sig også ved, at Tina Christensens udtalelse lægger op til, at noget i tidsånden skulle have ændret sig.

”Men i min bog har sagen her ikke noget som helst at gøre med den tidsånd, der er, på MeToo, sexisme eller krænkelser. Det er simpelthen en helt anden boldgade, som handler om hæderlighed og troværdighed for en vigtig person. Og jeg tror, man kunne være røget på det her i 70’erne,” siger han.