Blot for indledningsvist at understrege intimiteten i arrangementet i Allinge:

Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på BT, havde større held med at få et bord på restaurant Margeritten i går aftes end undertegnede, der måtte vente noget længere.

Og Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør i DR, kom trampende på en damecykel på vej mod Allinge for en lille time siden.

Nu står de to herrer denne fredag formiddag på Dansk Journalistforbunds scene bag røgeriet i Allinge, hvor et telt fyldt med folkemøde-gæster er klar til at høre dem tale om ”muligheden for en mere konstruktiv og løsningsorienteret journalistik”.

En kort opsamling

Tillad mig at sammenfatte, at den har vi hørt før – og det mest overraskende i dag er, at tabloide BT denne gang skal supplere Haagerup, der længe har rejst med analysen af, at folk er trætte af konflikter og politikere, der slås.

"Problemet er, at vi er et fag med en indbygget systemfejl. De sidste 25-30 år har vi lært at sætte et bestemt filter op for øjnene. På Journalisthøjskolen fik vi at vide, at en god historie er en dårlig historie. Hvis nogen vil have en positiv historie i avisen, så må de indrykke en annonce, lærte vi," sagde Haagerup i 2012.

Og i 2008 dette:

»Vi skal stadig lave den kritiske dækning med skurke og problemer. Men vi skal også vise den del af virkeligheden, som man bliver glad over.«

Og:

»Det verdensbillede, vi journalister samlet giver, er skævt. Du bliver ikke løftet. Der er ingen muligheder.«

Journalistik til fællesskabets bedste

Men mange af tilhørerne i teltet var ikke journalister. Og for mange af dem er ordene og erkendelsen ny.

Ulrik Haagerup lagde ud:

»Jeg blev journalist for at gøre noget godt for verden. Men jeg må konstatere, at den måde, jeg har bedrevet mig egen journalistik på, ikke altid har været til fællesskabets bedste.«

Haagerup sammenfattede med et citat:

»Journalistik er ikke bare et spørgsmål om at skrive det ned, folk siger. Journalistik handler om at søge den bedst opnåelige version af virkeligheden. Gør vi det som nyhedsjournalister?«

Og Ulrik Haagerup citerede kommunikationsmanden Sune Bang, der til Journalisten har sagt, at journalistik er samfundets største problem. Og derpå serverede han en række kritikpunkter, der har været rettet mod journalistikken. Bertel Haarder har for eksempel sagt:

»Pressen har sænket en dyne af stupiditet ned over samfundet.«

Ulrik Haagerup siger det med lidt andre ord:

»Vi fortæller om hullerne i osten i stedet for om osten.«

Og:

»Vi elsker at vælte præsidenter. Vi går efter alle autoriteter. Men er alle borgmestre korrupte? Er der ingen forsikringsselskaber, der gør det godt?«

Server løsningen for i morgen

Haagerups konklusion er, at journalistikken ikke bare skal fortælle historien om, at noget ikke virkede i går eller i dag. Den skal også se på dagen i morgen:

»Vi skal give inspiration til løsninger på fællesskabets vegne.«

»Der er gode historier i historier, der handler om i morgen.«

»Hvad er din ide? Hvad er løsningen?«

Og han forklarede, at da TV Avisen havde lavet en bunke indslag om faren ved resistente bakterier i svinefarme, sadlede man om – og fandt en hollandsk landmand, der havde løst problemet ved at udkonkurrere de farlige bakterier med ufarlige.

BT er også konstruktiv

Olav Skaaning Andersen lagde frisk ud med at påpege, at BT jo ikke, i modsætning til DR, får kørt 3,7 milliarder ind ad døren hvert år, men selv skal tjene sine penge.

Han viste BT-historier om Se og Hør med overskrifterne SKANDALE og USET OG UHØRT.

»Vi skal være den, som Ulrik også var, da han gik ind på Journalisthøjskolen. Vi skal afsløre,« forklarede og forsvarede Olav Skaaning Andersen.

Men han forklarede også, at BT også har et massivt fokus på guide-historier, der hjælper folk med deres liv.

For eksempel forsider som ”Vælg det bedste boliglån” og ”10 sikre veje til et sundt hjerte”.

»Der er ikke bare én virkelighed. Det synes jeg er interessant. Der er mulighed for at få et pluralistisk verdensbillede,« forklarede Olav Skaaning Andersen.

»Vi laver de ting, danskerne interesserer sig for. Afsløringer, skandaler – men også historier om konstruktiv journalistik, der går tæt på de enkelte læsere,« sagde Olav Skaaning Andersen – der derpå satte det stød ind, der delvist redder Journalistens konfliktorienterede vinkel:

»Det mest problematiske ved det, Ulrik siger, det er, at DR jo ikke bare er konstruktiv. Og det skal DR selvfølgelig være, med de mange penge de får. Men det, vi oplever, er, at de fine medier, DR, Politiken, går på strandhugst hos os.«

Olav Skaaning Andersen fremhæver denne historie fra dr.dk: 'VIDEO Uheldige Løkke: Se sagerne gennem årene'.

»Det viser jo, at DR gerne vil have klik på nettet. Er det konstruktivt? Er det i orden at vise alle hans sager gennem årene. Det er jeg ikke sikker på,« lød det fra Olav Skaaning Andersen.

»Ulrik skal sørge for, at DR er konstruktiv på alle platforme og overlade de tabloide vinkler til os, der har forstand på det og skal tjene penge på det. Det er ikke DR's opgave.«

Den konflikt havde Ulrik Haagerup dog ikke lyst til at gå i dybden med:

»Kan vi ikke tage den med, hvad DR skal lave en anden gang?!«

Indrømmelse fra BT

Kun to ikke-journalister tog ordet i debatten. Mathias Kierkegaard var en af dem:

»DR kørte en stribe dueller, hvor to politikere var sat op imod hinanden. Ordet ”duel” er afslørende. I en duel er der en, der dør. Er det et syn, medierne skal give seerne på politik? Hvorfor forsøger journalistikken ikke at få parterne til at mødes i stedet for at skabe uenighed.«

Og Olav Skaaning Andersen kom med en indrømmelse, da han reflekterede over, hvordan medierne havde jagtet tidligere udenrigsminister Lene Espersen, da hun ikke valgte at prioritere et internationalt møde.

Der fik den destruktive og kritiske journalistik måske for stort et offer og kørte for langt:

»Måske var Lene Espersen en historie, der fik lov at køre for langt og for længe. Medierne spurgte ikke sig selv: Hvad er der egentligt galt? Og hun var måske for længe om at sige undskyld. Men når snebolden ruller, er det svært at stoppe den igen.«