”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”

Sådan vil der stå på stemmesedlerne, når danskerne skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni, og den ordlyd har fået skarp kritik.

Enhedslistens forsvarsordfører, Peder Hvelplund, kalder det ’direkte manipulation’.

Jeg forstår godt, at regeringen er nervøs sådan som meningsmålingerne udvikler sig – men det er godt nok uordentligt, at manipulere med stemmesedlen! Mangel på respekt for vælgerne og demokratiet!#dkpolhttps://t.co/mnRK9fcIsJ

— Peder Hvelplund (@pederhvelplund) March 30, 2022

Folkebevægelsen mod EU kritiserer i en pressemeddelelse, at spørgsmålet hverken nævner ’EU’ eller ’forbehold’ og vil klage over formuleringen i et høringssvar.

Meddelelse fra Folkebevægelsen mod EU Via Ritzau: Vildledende og stærkt manipulerende stemmeseddel #eudk #dkpol #dkforsvar https://t.co/jVVLmmswwP

— Pressemeddelelser Via Ritzau (@ViaRitzau) March 31, 2022

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har indbragt regeringen for Ombudsmanden for at vildlede befolkningen.

Jeg har indbragt regeringen for Ombudsmanden for at vildlede befolkningen. Den stemmeseddel, man har foreslået til 1.juni, er helt uacceptabel og lever ikke op til de krav, lovgivningen stiller..! #dkpol pic.twitter.com/lztBegre67

— Morten Messerschmidt (@MrMesserschmidt) March 31, 2022

Morten Messerschmidt har udtalt til Politiken, at han vil stille et ændringsforslag om at ændre ordlyden til: ”Ønsker du at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold ..?”

Ifølge Anna Rørbæk, selvstændig i Rørbæk Kommunikation, er det en ’fuldstændig standard diskussion’, næsten en rituel indledning på en valgkamp om EU, som nu er skudt i gang.

’Samarbejde’ klinger positivt

”Der er nærmest tradition for, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten er ude og kritisere ordlyden på afstemninger om EU,” siger Anna Rørbæk, der har været presserådgiver og pressechef i Radikale Venstre fra 2006 til 2011.

Hun drager en parallel til valgkampen om euroforbeholdet i 2000, hvor der var en hed diskussion om, om afstemningen skulle handle om at afskaffe den danske krone eller tilslutte sig den fælles valuta.

Anna Rørbæk understreger, at regeringen i hendes øjne er på ’solid, redelig grund’ med ordlyden til stemmesedlerne. Men lige når det kommer til ordet ’forbehold’, kan hun godt følge kritikerne et stykke af vejen.

”Man kan godt diskutere, om man skulle lade danskerne stemme om ordet ’forbehold’ for at imødekomme noget af den kritik, der er kommet,” siger hun.

Hun peger på, at spørgsmålet i sin nuværende ordlyd lader danskerne tage stilling til et ’samarbejde’. Noget, som for de fleste vil klinge positivt i sit udgangspunkt. For EU-skeptikere kan det tage sig ud som en decideret eufemisme, altså et forsøg på at få noget dårligt til at lyde godt.

”Hvem kan sige nej til et samarbejde lige nu, hvor der er krig på det europæiske kontinent,” siger hun.

Ordlyden virker som priming

Mens ordlyden på stemmesedlen næppe har betydning på selve valgdagen, så spiller den en afgørende rolle i den valgkamp, som går forud for afstemningen, vurderer Anna Rørbæk.

”Ordlyden har betydning for hele den priming, hele den valgkamp, der ligger forud for afstemningen,” siger hun.

”Den, der vinder kampen om sproget, vinder til en vis grad også vælgernes tanker eller kan styre vælgerne i den retning, som man ønsker sig. Kampen om sproget, diskursen og retorikken gælder generelt i politik og også specifikt her.”

Spørgsmålet på stemmesedlen er udformet i Udenrigsministeriet. I en mail til Journalisten oplyser ministeriet, at spørgsmålet som ved tidligere folkeafstemninger afspejler titlen på det lovforslag, som er grundlaget for folkeafstemningen.

”Folkeafstemningen 1. juni handler grundlæggende om, at Danmark som noget nyt vil kunne deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Derfor hedder loven: ”Lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar,” lyder det i mailen til Journalisten.

Lovforslaget er koordineret og godkendt i regeringen.

Anna Rørbæk tvivler på, at kritikernes høringssvar og ændringsforslag reelt kommer til at ændre på, hvilket spørgsmål vælgerne får i stemmeboksen 1. juni.

”Regeringen har jo et bredt flertal i Folketinget bag sig i det her spørgsmål, så selv om der er mulighed for at ændre ordlyden, så er det mest sandsynlige, at de fastholder den,” siger Anna Rørbæk.