”Nu er han dømt. Hvorfor sløres hans ansigt stadig samt intet navn? Befolkningen har da ret til at vide, hvem svinet er nu.”

”Er der stadig navneforbud? Når han er dømt?”

”Lad os nu se manden.”

Det skorter ikke på danskere, der vil kende identiteten på den tidligere journalist hos Ekstra Bladet og Sjællandske Medier, der i Landsretten i forgårs fik skærpet sin straf, efter han i byretten sidste år blev kendt skyldig i 167 tilfælde af blufærdighedskrænkelse, flere fysiske seksuelle overgreb mod mindreårige – også hans egne børn – samt besiddelse af børneporno.

I byretten blev han idømt 3,5 års fængsel, mens landsretten altså idømte ham forvaring, som er en af de hårdeste straffe i det danske strafferetssystem.

En så hård dom vil sædvanligvis medføre, at medierne straks nævner navnet på gerningsmanden.

Men altså ikke i det her tilfælde.

Og det må jo betyde, at medierne beskytter en af ”deres egne”? Det giver flere brugere i hvert fald udtryk for i mediernes kommentarspor på Facebook med henvisning til, at manden tidligere har arbejdet som journalist.

Beskyttelse af børnene

Det på trods af, at flere medier – herunder Ekstra Bladet og B.T. – i deres artikler gør rede for, hvorfor de ikke nævner navnet på manden.

”Ekstra Bladet – og andre medier – bringer ikke navnet på den dømte, da hans egne børn også har været en del af sagskomplekset og der skal tages et udvidet hensyn til ofre i denne slags sager,” skriver Ekstra Bladet for eksempel.

”Så det er udelukkende af hensyn til hans børn, at medierne ikke bringer navnet på den forvaringsdømte,” tilføjes det i Ekstra Bladets faktaboks.

Enslydende er forklaring hos B.T.:

”Da mandens egne børn er blandt ofrene i sagen, bringer B.T. for at beskytte børnenes identitet ikke journalistens navn trods straffens alvorlige karakter.”

Og det er helt efter bogen. Eller retsplejelovens paragraf 1017b. Det er den paragraf, der gør det klart, at ofre for seksualforbrydelser ikke skal kunne identificeres. Og det vil den dømtes børn altså nemt kunne, hvis hans navn bliver nævnt.

”Med bøde straffes den, der i forbindelse med omtale af en sag om overtrædelse af straffelovens § 210 og kapitel 24 om seksualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde offentliggør den pågældendes identitet,” står der i paragraffen.

Usikkerhed om afdøde

Allerede dagen efter landsretten havde truffet afgørelse i sagen om den pædofilidømte, faldt der dom i den meget omtalte drabssag i Aalborg, hvor en ung kvinde blev dræbt og parteret. I dommen lyder det, at kvinden også har været udsat for i hvert fald forsøg på voldtægt.

Netop i den sag, hvor den unge kvinde i første omgang blev efterlyst efter at være forsvundet fra en bytur, har kvindens navn været fremme et utal af gange.

Men det burde medierne måske også holde sig for gode til, mener Sten Schaumburg-Müller, professor ved juridisk institut på SDU. 

”Det ville være klædeligt, hvis man i den sag også respekterer det, at hun er offer for seksualforbrydelse,” siger han.

I den sag er der dog det men, at offeret ikke længere lever, og det gør juraen mere uklar.

”Det er ikke helt klart i bestemmelsen eller i forarbejdet til den, om den også gælder efter død, og den er heller ikke prøvet i forhold til afdøde,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Opfordrede til at fjerne navn på 13-årig

Netop retsplejelovens bestemmelse om ofre for seksualforbrydelser gjorde i foråret, at juraprofessorer opfordrede medierne til at undlade at bruge navnet på og billeder af den 13-årige pige, der blev bortført i april.

Pigen blev efterlyst, mediernes interesse var massiv, og politiet udsendte både navn og billeder, der kunne hjælpe med at få pigen hjem igen. 

Dagen efter blev hun så fundet i live, og en 32-årig mand blev anholdt på samme tidspunkt. Da han efterfølgende blev fremstillet i grundlovsforhør, kom det frem, at han er sigtet for frihedsberøvelse, voldtægt under trusler om vold og andre seksuelle krænkelser.  

Og sigtelsen mod den 32-årige, der indebærer voldtægt og andre seksuelle krænkelser, fik professorerne til at opfordre medierne til at droppe at bringe navnet på pigen:

”Ofre skal ikke hele tiden have smækket det i hovedet og konfronteres med det. Det er slemt nok i forvejen, så måske skulle man kalde det noget andet,” sagde Sten Schaumburg-Müller dengang med henvisning til, at flere medier navngav sagen efter pigens navn.