Det kunne have været så godt, men endte som en fiasko. Facebook-boss Mark Zuckerbergs besøg i Europa-Parlamentet i aftes blev en forspildt chance for at vise, at EU mener datasikkerhed mere seriøst end USA.

Indtrykket efter gårsdagens høring er kort sagt, at Europa-Parlamentet havde valgt en form, som lod Zuckerberg slippe af krogen.

I USA stillede Mark Zuckerberg op til et to-dages spørge-maraton i Kongressen. Først næsten fem timer i to af Senatets udvalg, og dagen efter fem timer mere foran Energi- og Handelsudvalget i Repræsentanternes Hus.

I alt fik 91 amerikanske folkevalgte lov at stille spørgsmål til Facebook-stifteren, som især i Repræsentanternes Hus blev ivrigt udspurgt og afbrudt.

Så der var lagt op til popcorn, da det blev annonceret, at Mark Zuckerberg også ville besøge Europa-Parlamentet. Ikke mindst fordi der rent faktisk er flere Facebook-brugere i EU end i USA.

Og det er i høj grad EU, og ikke mindst ildsjæle i Europa-Parlamentet, som har sat datasikkerhed og regulering af sociale medier på den internationale dagsorden. Den nye databeskyttelsesforordning, som træder i kraft på fredag, er et konkret eksempel på, at EU-politikerne lovgiver på området og strammer reglerne.

Derfor var det spændende at se Mark Zuckerberg i kløerne på netop disse politikere, hvor de amerikanske politikere generelt er mere skeptiske over for regulering af den digitale sektor.

Der var dog også på forhånd tegn på, at EU-høringen ikke ville blive lige så interessant som den amerikanske. Først og fremmest var der ikke engang afsat halvanden time til EU-høringen, inklusive både spørgsmål og svar. I starten var der sågar lagt op til, at Mark Zuckerbergs besøg ville foregå på et lukket møde, men det blev lavet om efter protester fra parlamentsmedlemmer.

Tidsrammen endte dog ikke med at være det værste. Det var først og fremmest EU-politikerne, der ødelagde høringen for sig selv.

HER ER TRE TING, DER GIK GALT:

Formænd foran fagpersoner

Fagpersonerne var ikke forrest. Europa-Parlamentet tæller nogle af verdens største politiske databeskyttelsesnørder blandt sine medlemmer. Tag Jan Albrecht fra De Grønne som et eksempel, Europa-Parlamentets hovedmand bag de nye databeskyttelsesregler (GDPR), som rulles ud på fredag.

Hvis Parlamentet havde spillet sine kort rigtigt, var Mark Zuckerberg blevet udspurgt af folk som Jan Albrecht i Retsudvalget (JURI) og/eller Udvalget for Borgernes Rettigheder (LIBE). Jan Albrecht var med til høringen, men han var nummer 12 og sidst i talerækken. De fleste på mødet havde taleret, fordi de er partiformænd, og ikke fordi de har arbejdet med databeskyttelse.

Nogle har omvendt udtrykt ønske om, at Mark Zuckerberg skulle stille op foran samtlige Europa-Parlamentets 751 medlemmer. Det ville helt sikkert blive festligt. Men måske også for meget af det gode, når 751 presselystne politikere skal stille korte og kvalificerede spørgsmål, så der er tid til alle.

Men at lade fagpolitikere i udvalgene styre showet havde nok været en god idé. Om ikke andet så ud fra det principielle synspunkt, at viden kvalificerer mere end partistjerner på skuldrene.

Politikerne spildte tiden

EU-politikerne kunne ikke overholde tidsfristerne. Slet ikke. De opførte sig, som de lidt for ofte gør i Europa-Parlamentet, når kameraerne ruller: Tiden er til for at blive fyldt med floskler, og frister for at blive overskredet.

En Twitter-bruger har talt op, at politikerne i alt brugte 44 minutter på at stille spørgsmål. Det betød, at Mark Zuckerberg kun havde 26 minutter til at svare.

Here you go. European Parliament questions took 44 minutes. Zuckerberg's answers took 26 minutes. EP has done itself a disservice tonight pic.twitter.com/9VzbA7Yuii

— Danny Kemp (@dannyctkemp) May 22, 2018

Alle partiformænd havde tydeligvis nogle kæpheste, der skulle rides godt og grundigt for baglandet, uanset den afsatte taletid. Det betød, at næsten ingen holdt taletiden, og i sidste ende havde det den forudsigelige konsekvens, at Mark Zuckerberg kunne skøjte hen over spørgsmålene.

”I want to be sensitive to time, because we are 15 minutes over,” som Facebook-chefen bemærkede på et tidspunkt.

Fiasko-format

Høringen var bygget sådan op, at Mark Zuckerberg startede med at holde en tale, hvorefter alle politikerne skulle stille deres spørgsmål – og så skulle Zuckerberg svare samlet. Der var også lagt op til opfølgende spørgsmål, men det blev der slet ikke tid til.

Formatet gjorde, at Zuckerberg kunne plukke i spørgsmålene og svare på det, han havde lyst til og undlade andet. Dette format fik hård kritik allerede under mødet, hvor flere af mødedeltagerne klagede over, at Mark Zuckerberg ikke svarede på deres spørgsmål, og at de ikke fik lov at spørge opfølgende. Da politikerne samtidig brugte alt for meget tid på den indledende spørgerunde, gik Zuckerberg fri. Spørgsmålet er, om dette ikke kunne være blevet forudset på forhånd.

Formatet var et ”get out of jail free card”, som en af høringens deltagere, den konservative Syed Kamal, skrev på Twitter kort efter.

Whilst this was another important step in drawing attention to this very serious situation, unfortunately the format was a get out of jail free card and gave Mr. Zuckerberg too much room to avoid the difficult questions. 3/4 #zuckerberghearing

— Syed Kamall (@SyedKamall) May 22, 2018

Hvor kom idéen til dette besynderlige format så fra? Europa-Parlamentets formand, Antonio Trajani, stillede op til pressemøde umiddelbart efter høringen. Det var ham, der havde sat aftalen op. Her blev han af journalisterne spurgt ind til, hvem der havde foreslået formatet. Han ville helst tale om, at begge parter var blevet enige om et format. Men direkte adspurgt, hvem der i første omgang havde fundet på netop det format, svarede Trajani, at det var hans eget forslag, som Facebook havde accepteret. Hvis det er sandt, er formatet endnu et eksempel på, at det i sidste ende var Europa-Parlamentet, der ødelagde det for sig selv.

Resultatet blev som sagt, at høringen ikke førte til svar på de spørgsmål, vi ellers havde en unik mulighed for at få kastet lys over. Der var da også både frustration og vrede på de sociale medier, da høringen sluttede.

Skandaløst møde med Zuckerberg: Han ville åbenbart gerne følge europæisk datalov – men hverken kunne eller ville svare på konkrete spørgsmål om hvordan.
Håbløst orkesteret mødeformat.
Nu må vi håbe, at der bliver leveret ordentlige skriftlige svar…#zuckerberg #eupol #skandale

— Morten Løkkegaard (@Loekkegaard_MEP) May 22, 2018

Welcome to the European Parliament Mr Zuckerberg.

Here's how it works:

17 people do some grandstanding, and then if there's any time left, you get to answer whatever questions you want. Including ones that weren't asked.

— Berlaymonster (@Berlaymonster) May 22, 2018

Men det var ikke mindst synd, fordi nogle af de spørgsmål, der blev stillet, var virkelig gode. Her er tre af de spørgsmål, som jeg stadig gerne vil se svar på:

TRE GODE SPØRGSMÅL:

SKYGGE-PROFILER. Den konservative Syed Kamal spurgte til de såkaldte ”skyggeprofiler”, som Facebook laver på ikke-brugere. Disse ”profiler” skaber Facebook ved at indsamle data via sporingssoftware, som ligger på en lang række ikke-Facebook-sider. Facebook har tidligere forklaret, at disse oplysninger indsamles af sikkerhedsmæssige årsager. Mark Zuckerberg svarede ikke på spørgsmålet, men bekræftede helt kort, at der indsamles den slags oplysninger af sikkerhedsmæssige årsager.

SPØRGSMÅLET, VI MANGLER SVAR PÅ: Hvordan får jeg som EU-borger indsigt i den skyggeprofil, EU måtte have på mig, hvis jeg ikke har en Facebook-profil?

FACEBOOK OG EUROPA. Mark Zuckerberg lovede, at Facebook vil overholde de nye skrappe EU-regler for datasikkerhed (GDPR). Facebook har tidligere sagt, at man vil rulle en række af de nye rettigheder, som brugerne får i GDPR, ud i hele verden. Men samtidig har Facebook flyttet data på i alt 1,5 milliarder profiler fra serverne i EU-landet Irland til USA forud for, at GDPR træder i kraft. Dette spurgte både den liberale Guy Verhofstadt og socialisten Gabriele Zimmer til, men de fik ikke et klart svar.

Politico EU har beskrevet, at Facebook i alt væsentligt er i gang med at undgå GDPR’s strammere regler for brugere uden for EU, selv om Zuckerberg rejser med en anden historie.

SPØRGSMÅLET, VI MANGLER SVAR PÅ: Hvilke elementer i GDPR vil Facebook rulle ud internationalt, og hvilke elementer har man omvendt søgt at undgå ved at flytte brugerdata ud af Europa?

DATA PÅ KRYDS OG TVÆRS. De Grønnes Jan Albrecht, som er en af hovedmændene bag GDPR, ville vide om data indsamlet på Facebook krydses med data indsamlet på eksempelvis WhatsApp (som Facebook også ejer). Det er vigtigt, fordi en grundtanke i GDPR er, at alle EU-borgere skal kunne få indsigt i, hvad deres persondata bliver brugt til, af hvem og hvor. Det står ikke klart i dag.

SPØRGSMÅLET, VI MANGLER SVAR PÅ: Hvordan kan jeg som EU-borger få et overskueligt og fyldestgørende overblik over, hvordan mine persondata bliver brugt af Facebook og alle Facebooks undervirksomheder?

HVAD SKER DER NU?

Men fortvivl ej, kære databekymrede EU-borger. Der er håb endnu!

Umiddelbart efter høringen lovede Mark Zuckerberg ifølge flere af mødets deltagere, at de spørgsmål, han ikke nåede at besvare selv, ville blive besvaret skriftligt af hans juridiske eksperter. Det kan ende med en tung omgang uld i mund, men det kan også give os flere og bedre svar, end vi fik i aftes.

Og så lovede Mark Zuckerberg, at Facebook vil sende en højtstående repræsentant til Europa-Parlamentets Retsudvalg, hvor vedkommende vil svare på spørgsmål. Her er politikerne rent fagligt bedre klædt på, og der vil formentlig være både mere tid og et mere fornuftigt format.