Danmark er blevet et navlebeskuende land, fordi der ikke i høj nok grad satses på fotojournalistik fra udlandet. Det skriver Susanne Sayers i en update på Facebook, efter at hun har brugt de sidst 48 timer sammen med resten af juryen til Årets Pressefoto på at vurdere de 2.455 indsendte billeder og 51 indsendte web/tv-produktioner.
”Det er ikke, fordi der mangler gode billeder, men der er ufatteligt få billeder fra udlandet. Jeg tror, det er, fordi de enkelte mediehuse har skåret i freelancebudgetterne og sender folk mindre ud. Som freelancer tager man ikke til et land, der kunne være spændende at dække, hvis man ikke efterfølgende kan få nogen til at betale for historien,” siger hun til Journalisten.
Hun understreger, at hun udtaler sig med det forbehold, at hun for det første er journalist, der bedømmer en konkurrence for fotojournalistik, og for det andet kun er et medlem af en jury bestående af fem mennesker. Og det er ikke, fordi der ikke er mange gode historier at fortælle fra Danmark, hun savner bare, at udlandshistorierne også bliver prioriteret.
[quote:0]
”Vi lever i en tid med globalisering, hvor der er brug for, at vi kan forstå sammenhænge, og hvad der sker ude i verden. Det er der også en mediemæssig opgave i at formidle. Det handler ikke bare om at vise konflikter og katastrofer, for det skal nok blive dækket,” siger hun og uddyber:
”Men der mangler virkelig historier, der kan åbne verden for os og få os til at forstå den i højere grad. Vi er ikke et isoleret land, vi indgår i en sammenhæng, men jeg kan mærke, at medierne bliver mere og mere indadvendte,” siger hun.
[quote:1]
Jan Grarup, som er prisvindende reportagefotograf og var medlem af juryen sidste år, rettede dengang en kritik af, at de indsendte billeder var blevet mere ensartede og sikre.
”Jeg er skuffet over, at vi ikke har set mere forskelligartede reportager. Der er en tendens til, at folk søger det samme hele vejen igennem eller laver historier, som andre har lavet før. Det er med god grund, at der er mange billedreportager af flygtningekrisen. Men der er andre store vigtige historier rundt om i verden, som er meget underrepræsenteret. Der er ikke meget fra Mellemøsten, Ukraine eller Afrika på hverken godt eller ondt,” sagde Jan Grarup dengang.
Fotograf: Der mangler nyhedsbilleder
Niels Ahlmann Olesen, som er fotograf for Berlingske og medlem af juryen til Årets Pressefoto, er enig med Susanne Sayers i, at danske medier svigter mange store historier i udlandet. Der var for eksempel kun 70 indsendte fotos i kategorien ”Nyheder udland”, og det er ifølge Niels Ahlmann Olesen ”virkelig ikke mange”. Han er dog ikke enig i, at danske medier er navlebeskuende.
”Der er masser af reportagebilleder fra udlandet, men der er ikke særlig mange nyheder. Jeg synes, det er trist, at der bliver satset så lidt på nyheder fra udlandet på de store dagblade,” siger han.
I går kunne Journalisten fortælle, at samtlige fem fotografer på BT bliver fyret. Og ifølge Niels Ahlmann Olesen er det en trist udvikling, der skriver sig ind i en udvikling, hvor fotografi bliver prioriteret mindre.
”Fotografiet i sig selv er ikke i krise, der bliver lavet fantastiske billeder herhjemme, men når en billedavis som BT begynder at fyre sine fotografer, så ser det skidt ud. Aviser bliver ikke bedre af, at fotograferne sidder uden for huset, for den synergi, der opstår mellem fotografer og journalister, når man sidder sammen, den forsvinder. Det er en rigtig trist udvikling,” siger han.
Det handler om prioritering
Susanne Sayers er ikke i tvivl om, at det handler om økonomi, når udlandshistorierne er få. Hun mener dog også, det er et spørgsmål om prioritering hos medierne.
”Man kan godt vælge, at der ikke skal sidde otte journalister på Christiansborg-redaktionen. Det er ikke en naturlov, at der prioriteres sådan der, men det er stadig en prioritering,” siger hun.
”Hvis medierne vil overleve på langt sigt, skal de være relevante, så de også har en læsergruppe om 10 år. Så skal man spørge sig selv, om man kun skal prioritere de hjemlige historier, eller om der også sker noget i udlandet, som det er mediernes opgave at formidle,” siger hun.
Sidste år var jo lidt et exceptionelt år i forhold til udlandsfotografi på grund af flygtningekrisen – giver det så ikke god mening, at der er mindre i år?
”Det kan godt være, at presset på Danmark er stilnet af, men presset på Europa er større i år end sidste år. Men selvfølgelig er det naturligt, for nu er det ikke breaking news mere. Men igen, jeg efterlyser ikke krig og katastrofebilleder, for de skal nok blive dækket,” siger hun.
”Hvis man skulle bedømme ud fra de indsendte fotos, så ville man komme til at tro, at Shubiduas sang ”De varme lande er noget lort” passede. Der er masser af fremragende billeder, men forholdsvis få fra udlandet,” siger hun.
Hun mener, at løsningen ligger i, at medierne prioriterer anderledes. For hvis der ikke er penge til det, er det svært at gøre noget anderledes.
”Jeg synes bare, det er beklageligt og kortsigtet, og jeg synes netop, at i en tid, hvor vi har brug for at forstå verden og vores plads i den, så er det sørgeligt, at der ikke er mere fokus på, hvad der sker rundt omkring i den,” siger hun.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Henrik Kastenskov - jeg tænker fotojournalistuddannelsen handler om, at fortælle historier i billeder. Ikke - som du skriver - at få skrivende fotografer. Jeg har endnu til gode at opleve, at det fungerer optimalt. Til gengæld er der ikke tvivl om, at fotograferne er blevet langt bedre til at at lave ikke "bare" pressefotos, men fotojournalistik.
Her er en stribe fremragende fotografier fra freds-og fremtidsforskeren Jan Øberg,TFF,Lund (http://blog.transnational.org/) som var i Aleppo 10-14 december som eneste skandinaviske øjenvidne til befrielsen 12 december!
Hans rapport hedder "Aleppos Evil Humanitarians" og findes her:
https://janoberg.exposure.co/aleppos-evil-humanitarians
Det vidner om et journalistisk snævertsyn og et visuelt armod hos beslutningstagerne, når de gang på gang kigger på fotoredaktionerne, og kun ser en mulighed for at spare. Fotojournalistuddannelsen har 25 års jubilæum i år. Den blev skabt netop for at få skrivende fotografer, for at styrke det journalistiske. Mig bekendt og med al mulig respekt for UpDate's fotokurser, så har de skrivende kolleger ikke gjort en modsvarende indsats på et tilsvarende niveau for at blive bedre fotografer. Sammenholdt med at alle forudsigelser peger i retning af endnu mere trafik på nettet fremadrettet vil være visuelt båret, så giver det ingen mening at lukke en fotoredaktion.