“Satans også.”
Journalist Christian Vorting står ved Jagtvej på Nørrebro i København. Han har et digitalkamera i hånden og er på vej til Ungdomshuset for at lave et indslag om, hvad der sker i det forkætrede hus, der står foran lukning.
En af lydkanalerne virker ikke, og det er han mildest talt ikke tilfreds med.
“Den virkede sgu, da jeg tog hjemmefra.”
Han piller lidt ved stikket og tænder og slukker et par gange. Uden det hjælper.
Christian Vorting er journalist på TV 2/Lorry og er med i ‘DV-gruppen’. En gruppe på tre journalister, der tager ud og laver indslag uden et kamerahold i ryggen. De er alene med deres kamera.
Derfor er de også alene med teknikken, når der opstår problemer, som på denne søndag på Jagtvej.
Christian Vorting bander lidt videre, men ender med at nøjes med en enkelt lydkanal og har derfor ikke mulighed for at bruge en såkaldt mikroport – en mikrofon, der sættes fast til interviewpersonen.
“Det er ikke optimalt, men jeg håber, det holder,” siger Christian Vorting.
Hidtil har det holdt. For siden sidste efterår er en-mandsindslagene kommet i en lind strøm ud til TV 2/Lorrys seere.
Journalisterne er fortrinsvis glade for de nye muligheder. Væk er de begrænsende rammer, som det er at skulle tilpasse optagelserne til et kameraholds vagtplaner.
Journalisterne er kun sig selv og administrerer deres egen tid og har mulighed for at være betydeligt mere anonyme, når de bevæger sig rundt med det lille kamera, end når de bevæger sig rundt med et helt kamerahold.
Enmandsholdet er selv ansvarlige for både gode og dårlige billeder, lyd og interview. For ikke at tale om at huske batterier, mikrofoner, ledninger og bånd. Og at tape en mikrofon fast til kameraet, fordi kameraets egen er for dårlig til professionelt brug.

Mini-Lorry
“Der har vi jo ‘Mini-Lorry’,” siger Ungdomshusets talsmand, der vil kaldes Rune, da han ser Christian Vorting komme gående med sit lille kamera i hånden.
Rune har tidligere været med til, at der kom almindelige kamerahold ind i Ungdomshuset. Uden den store succes.
“Folk er jo ikke så glade for pressen, så de løb væk og råbte og skreg,” fortæller han.
Men bortset fra et enkelt “fuck you” fra en aggressivt tatoveret fyr, tager folk ikke meget notits af Christian Vorting, mens han roligt går rundt i det slidte og forfaldne hus og filmer og taler afslappet med de folk, der er i huset.
De interviewede er tydeligvis afslappede. I hvert fald når de først har vænnet sig til, at Christian Vorting står og kigger ned i kameralinsen meget af tiden og derfor sjældent kigger interview-ofret i øjnene.

Ligner en turist
På et tidspunkt er Christian Vorting dybt optaget af at stille på kameraets blænde. Samtidig interviewer han en ung aktivist, der ivrigt taler om, hvordan vores samfund er bygget på helt forkerte principper.
“Det er pissesvært både at filme og interviewe, og det går da helt sikkert ud over begge dele. Nogle gange glemmer jeg helt, at jeg skal stille spørgsmål,” siger Christian Vorting.
Alligevel er han glad for at være alene med det hele. Han mener, at der er andre fordele, der klart opvejer, at hans fokus er delt mellem billede og interview.
“Produktet er jo noget helt andet end det, vi er vant til at se på tv. Med det lille kamera er vi mere anonyme, og jeg synes, det, vi skildrer, er tættere på virkeligheden, fordi vi ikke former den, som vi gør, når vi dukker op med et helt hold med stativ og boomstang. Jeg ligner jo en turist, når jeg går rundt med det lille kamera her.”
Og det lille kamera er kommet til sin ret i en række indslag. Blandt andet et, som en anden journalist i DV-gruppen, Trine Jakobsen, lavede.
I anledning af Johnny Reimars koncert nummer 1.000 på Færgen Sjælland, fulgte hun The Cliffters og deres fans gennem en nat.
“Respekten for tv-mediet forsvandt helt. Folk kom bare hen og talte med mig, og de kom så tæt på, at det var lige før, de begyndte at pille ved knapperne.”
I andre enmandsindslag er en narkoman blevet fulgt gennem en dag, i sit eget miljø. Et indslag, der ellers havde været umuligt, fordi tv-kameraer ikke er populære i de kredse.
Og Lorry har også fulgt en flok andengenerationsindvandrere, der gerne ville i byen og ind på et diskotek, men blev afvist.
I alle indslag har kameraets størrelse spillet ind og i nogle tilfælde afgjort, om der overhovedet blev et indslag.
Det er også blevet til en del historier, hvor Lorry har fulgt mennesker over flere dage. Noget der ellers ikke ville være muligt, fordi det er for dyrt.
“Det er rigtig godt. Normalt ville vi for eksempel have syv optagetimer til en feature, og det ville næsten altid være i dagtimerne. Det her giver helt andre muligheder, fordi vi kan optage, hvornår vi vil og over flere dage,” siger Christian Vorting.

På arbejde nytårsaften
Nytårsaften havde Christian Vorting 50 middagsgæster, men alligevel var han på gaden med sit digitalkamera for at optage billeder af uroligheder på Nørrebro. Billeder, der siden blev brugt i Lorry.
Han mener kun, at det skal være journalister, der synes, det er sjovt, der skal lave de digitale enmandsindslag.
“Ellers er det for hårdt.”
I princippet er han på arbejde hele tiden, fordi han selv tilrettelægger sin arbejdstid. Og han er også alene med historierne:
“I normale nyhedsudsendelser er omkring 80 procent af historierne fra andre medier. Når vi gør det her, laver vi kun vores egne historier. Jeg har hele ansvaret, også hvis det ikke går så godt.”
Det er heller ikke alle historier, der egner sig til de digitale indslag. Både Christian Vorting og Trine Jakobsen har lavet en del historier, der sagtens kunne være lavet med et almindeligt kamerahold.
“Jeg har helt klart savnet en fotograf en del gange. Især interviewbilleder bliver smukkere med en rigtig fotograf. Men i det hele taget er der jo ingen tvivl om, at fotografer laver bedre billeder, og lydmænd bedre lyd,” siger Trine Jakobsen, der ellers også er ret begejstret for projektet.
Stedfortrædende tillidsmand Rasmus Brynskov, der både er fotograf og redigeringstekniker, er lidt forbeholden og har svært ved at finde ud af hvilken knage, han skal hænge sin hat på.
“Jeg føler mig klemt. For journalisterne er glade, men det er teknikerne ikke. Når journalister løber rundt og laver indslag, som et normalt hold godt kunne lave, så går det jo ud over freelance-fotograferne.”
Og på Lorry har der også været meget snakken i krogene og utilfredshed med især den tekniske kvalitet af indslagene. Efter ledelsen har lovet en grundig efterkritik af projektet, er krogesnakken dog blevet lavere.
“Nu bliver projektet grundigt evalueret, og så må vi tage diskussionen derefter,” siger lydmand Peter Lass.
Det er dog ingen hemmelighed, at flere teknikere er bange for at miste deres job på baggrund af de små kameraers muligheder. Og teknikerne har også været voldsomt utilfredse med især lydsiden af enmandsindslagene.
Redaktionschef Mette Hybel, der er ansvarlig for DV-gruppen, har hørt kritikken. Og hun er sådan set ikke uenig i, at den tekniske kvalitet har været for dårlig. Men det ændrer ikke hendes grundlæggende holdning.
“Der er en række teknikere, der har det dårligt med den udvikling her, og de får det svært fremover. For der er ingen vej tilbage.”
Mette Hybel lægger dog vægt på, at der fremover skal gøres mere ud af at få det tekniske niveau op, så der ikke vil være lige så store dyk i kvaliteten, som der er nu.

Gode journalister skal filme
På Jagtvej har Christian Vorting fået øje på en kasse med brosten og en kasse med flasker. Han filmer stenene og spørger samtidig Rune om, hvad stenene laver i huset. Et forløb, som Christian Vorting er godt tilfreds med.
“Det er et rigtig godt eksempel på, at jeg kan få lige nøjagtig det på bånd, som jeg vil have. For jeg så stenene, fokuserede på dem, og gik så tæt på hans ansigt, da han skulle svare. Den koordination ville være svær med en fotograf,” siger Christian Vorting.
Rasmus Brynskov er bekymret over, at journalisternes evne til at filme også får betydning for, om de kan få arbejde fremover. Og den frygt er ikke ubegrundet.
“Tv-journalister, der skal være noget i dag, skal kunne filme selv,” siger Mette Hybel.
Hun skynder sig at tilføje, at journalister, der ikke kan eller vil filme selv, som regel også er gode til andre ting.
“Men står valget mellem én, der kan filme selv, og én, der ikke kan, så vil der næppe være nogen tvivl om, hvem vi vil vælge.”
Hun er godt tilfreds med det digitale projekt. Både fordi stationen sparer penge, og fordi journalisterne er tændte på projektet.
“Der er stadig ting, vi kan lære, især teknisk. Og der er da også indslag, som ikke burde være sendt. Men det her har været ‘learning by doing’.”
Projektet skal evalueres over sommeren og så tages op igen efter sommerferien.
Mette Hybel ser gerne, at DV-journalisterne får endnu længere tid til deres indslag, så nogle af indslagene kan få mere dokumentarisk præg.
På den anden side kan hun ikke udelukke, at der med tiden i stedet bliver kortere tid til at producere indslagene, og det er Christian Vortings største bekymring:
“Vi er jo ikke uddannet som fotografer, og jeg må da indrømme, at det er en fremtids skræk-vision, at vi vil blive brugt som et nyhedshold. Det er jo en meget billig måde at lave fjernsyn på. I øjeblikket har vi omkring en uge til en historie, men det er jo ikke nogen naturgiven lov, at det skal være sådan fremover,” siger Christian Vorting.
Hans bekymring deles af stedfortrædende tillidsmand Rasmus Brynskov.
“Jeg synes, det er gået meget hurtigt med at få skærpet produktionskravene til de folk, der arbejder med de digitale kameraer. Det er noget, jeg vil være meget opmærksom på fremover, ligesom jeg vil have, at vi skal være opmærksomme på, at det ikke er alle indslag, der kan laves med et digitalt kamera.”
Tilbage på Jagtvej pakker Christian Vorting sit kamera ned i tasken. Lydkvaliteten blev acceptabel, ifølge ham selv. Og billederne inde fra huset var næppe blevet optaget, hvis ikke han havde brugt et digitalkamera.
Indslaget bliver sendt to uger senere, og talsmanden Rune lover revolution, hvis Ungdomshuset

DEN DIGITALE UDBREDELSE

Alle TV 2-regioner bruger i større eller mindre grad de digitale kameraer. Ud over TV 2/Lorry er der på TV 2/Bornholm og TV 2/Øst nedsat grupper, der kun arbejder med de små kameraer. På TV 2/Øst er en fotograf også med i gruppen.

TV-Avisen og TV 2/Nyhederne bruger kameraerne i mindre grad, mens TV-Fakta i DR ofte bruger de små kameraer. Kameraerne har for eksempel været brugt til at lave docu-soaps. De koster omkring 30.000 kroner stykket.bliver nedlagt.