Panikdagen har udviklet sig til et sandt kødmarked. Medierne glemmer, at de studerende skal i praktik for at lære – og at praktikken er til for de studerende og ikke for medierne.

PRAKTIK. Panikdagen er vel overstået, og jeg kan sammen med mine studiekammerater fra SDU nu blot glæde mig til at komme ud i den virkelige verden.

Men faktisk var det ikke panikdagen, der var det værste. Det var snarere panikugerne op til. For åbent hus er jo ikke længere bare åbent hus, men snarere et kødmarked af folk, der vil ses og høres.

Desværre lader det til, at alle midt i panikræset glemmer, at vi kommer for at lære. Og det gør mig en smule forarget, for vi er jo ikke færdiguddannede journalister.

På SDU er grundholdningen blandt os studerende, at vi ikke spammer vores ønskepraktiksteder med CVer, hjemmesidelinks eller endda ansøgninger. Kun hvis praktikstederne forlanger et CV eller en hjemmeside, får de det, men så sender vi det i flok. Solidariteten hjælper: Vi klarede os godt igennem panikdagen, og næsten alle fik det, de kom efter.

Jeg har ingen kontakter i mediebranchen og kan derfor ikke nyde godt af nepotisme. Jeg har også kun haft et enkelt sabbatår, så mit CV er ikke just prangende. Det gør mig meget afhængig af, at systemet fungerer, som det skal, for jeg har ikke lyst til at snyde. Hvis jeg snyder, snyder jeg jo ikke blot DJHerne og RUCerne, men også mine egne kammerater på SDU.

Desværre lader det til, at alle kneb gælder i panikræset. Og det bliver ikke nemmere af, at der er forvirring over, hvad man må og ikke må. På SDU går rygtet om, at de studerende fra DJH har fået at vide, at det er helt okay at aflevere CVer de steder, det forlanges, men læser man Journalisten 07/07, lader det dog til, at Pia Færing har ændret mening og kalder det 'på kanten'. Man kan i denne sammenhæng spekulere over, hvorvidt det er gavnligt for alle, at praktik-koordinatoren er ansat på DJH og ikke hos forbundet? Praktikken er trods alt et led i vores uddannelse og til for vores skyld.

Og som nyhedschef Christian Jensen fra Berlingske Tidende på åbent hus-dagen sagde: »Der er talent nok til alle.«

»Desværre lader det til, at alle midt i panikræset glemmer, at vi kommer for at lære. Og det gør mig en smule forarget, for vi er jo ikke færdiguddannede journalister.«