search

»Der er nogen, der vil mene, at man har svigtet det journalistiske ideal, men…«

Jacob Gyldenløve Aaen begyndte at kede sig efter fem år som nyhedsjournalist på DR’s redaktioner. Derfor tog han springet fra journalistik til kommunikation. »Hvis journalisten har en kritisk vinkel, så fornemmer man, hvad han er ude efter af snavs, og så skal man kunne give ham nogle oplysninger, men holde igen med andre«


Foto: Tanja Lund Pedersen

Efter fem år blev breaking news på dr.dk og redaktionsmøderne på Radioavisen for ensformige for Jacob Gyldenløve Aaen (34). Han er en af de mange journalister, der i de senere år har taget springet fra journalistik til kommunikation.

Egentlig stod han foran en solid journalistkarriere på DR, men da nyhedsræset blev for rutinepræget, begyndte idéen om et kommunikationsjob at tage fart.

»Det, der appellerer mest til mig ved kommunikation, er, at der er en bredere palet af opgaver og faglige udfoldelser. Jeg har været vild med at lave radio og net, men jeg syntes, at den sti, jeg var kommet ind på med nyhedsjournalistik, havde begrænsede faglige udfoldelsesmuligheder. Jeg havde hørt fra andre, der havde skiftet til kommunikation, at her laver man mange forskellige ting – også ting, man ikke er uddannet til eller har nogen særlig viden om. Der er så få folk i kommunikationsenhederne rundt omkring, at man bliver sat til forskelle ting fra day one,« fortæller Jacob Gyldenløve Aaen.

Tre job på fire år

Brancheskiftet startede for fire år siden med en midlertidig stilling i Undervisningsministeriet. Den blev senere udskiftet med en fastansættelse i Miljøstyrelsen. Og for nylig rykkede Jacob Gyldenløve Aaen videre til en stilling som kommunikationsmedarbejder i Erhvervsstyrelsen.

Og dermed er han en af flere.

Flere end 900 DJ-medlemmer – langt overvejende uddannede journalister – er aktuelt ansat i kommunikationsstillinger på offentlige overenskomster.

Og DJ vurderer, at omkring 800-900 medlemmer – igen, langt overvejende uddannede journalister – i dag er ansat i private kommunikationsstillinger.

Begge tal er i vækst.

Parallelt med den udvikling viser Journalistens analyse af DJ’s lønstatistik, at der i perioden 2007 til 2014 er ansat 500 færre DJ-medlemmer på landets aviser.

Bruger sin journalistbaggrund

Hvad kan du bruge din journalistiske baggrund til, når du arbejder med kommunikation?

»Hvad som helst! I Miljøstyrelsen medietrænede jeg medarbejdere og chefer i, hvordan de skulle stille op til interviews eller forklare et eller andet teknisk emne i marken – som for eksempel kemikalier. Jeg har jo stået på den anden side af mikrofonen og været træt af, at jeg ikke kunne få kilden til at forklare nogle meget tekniske ting på en forståelig måde. Og den erfaring er kommet mig til gode i mit nye job. I presseenheden hos Miljøstyrelsen har jeg brugt mine journalistiske redskaber, når jeg skrev pressemeddelelser. Og min journalistbaggrund har også været god, når jeg har haft den varme kontakt til journalister,« fortæller Jacob Gyldenløve Aaen og uddyber:

»Jeg har ligesom kunnet sætte mig ind i journalistens hoved og forstå, hvad journalisten havde brug for af research, oplysninger og så videre. Hvis journalisten har en kritisk vinkel, så fornemmer man, hvad han er ude efter af snavs, og så skal man kunne give ham nogle oplysninger, men holde igen med andre. Af samme grund er de (ministerierne, red.) rigtig interesserede i at få journalister til at lave presse i kommunikationsenhederne. Det er guld værd at kunne tænke som journalist.«

Kollegerne forstår mig godt

Hvordan føles det, når du har tidligere journalistkolleger i røret? Har du følt, at du forrådte din branche?

»Overhovedet ikke. De fleste gamle kolleger, jeg har talt med, har haft rigtig stor forståelse for, at det, jeg kunne levere til dem, var det, jeg kunne levere. Jeg har ikke følt, at jeg har holdt dem for nar. Tværtimod har jeg oplevet, at de syntes, at det var interessant at have en gammel kollega i den anden ende af røret – én, de kunne stole på. Jeg har også oplevet tidligere kolleger, som – i forbindelse med pressehenvendelser – har spurgt, om jeg ikke lige kunne sige til, hvis der opstod et job.«

Hvordan har du det med, at du ikke længere skal være kritisk over for dine kilder – i modsætning til da du arbejdede som journalist på DR?

»Der er nogen, der vil mene, at man har svigtet det journalistiske ideal, men sådan ser jeg det ikke. Da jeg gik på Journalisthøjskolen, var det aldrig med det for øje, at nu skulle jeg vælte verden. Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg godt kan lide at fortælle historier, at kommunikere og det liv, der er i kommunikationsverdenen. I fredagsbaren på Journalisthøjskolen kan jeg huske, at snakken gik om, hvad den rigtige journalistik var. Og jeg kan huske, at der var flere, der rynkede på næsen, hvis folk sagde, at de ville lave kommunikation eller sportsjournalistik: Det var jo ikke rigtig journalistik. Men det sjove er, at de personer, der grinede af os, der ikke ville lave det ‘fine’ journalistik, de laver selv kommunikation i dag, kan jeg se på deres LinkedIn.«

Overvejer du at vende tilbage til journalistikken på et senere tidspunkt?

»Det ved jeg ikke. Jeg har to små børn, og som offentligt ansat er arbejdstiden mere fleksibel. Jeg savner hverken weekendvagter eller at møde klokken fem om morgenen. Arbejdsvilkårene er generelt bedre, og det er også en del af årsagen til det spring, jeg har taget. Selve arbejdspresset er dog det samme, og der kan være mange deadlines. Især hvis man laver ledelseskommunikation – så sidder der en direktion, som forventer, at vi kommunikerer hurtigt, sagligt og fagligt. Men det er et andet flow, og vi har ikke breaking news.«

 

I denne serie skildrer Journalisten både det pressede liv på aviserne, hvor der skæres stillinger, og de nye jobmuligheder for uddannede journalister i kommunikationsbranchen.

Dette er niende artikel i serien. Du kan læse de tidligere artikler i serien her:
Journalister indtager kommunikationsjobs
Analyse: Avisernes nyhedskæde svækket – 500 færre DJ-medlemmer
Aviserne har muskelsvind
Tabloid-aviser: Vi er færre folk om flere platforme
Regionalt mediehuse: Vi laver kun indholdet én gang
»Jeg har oplevet journalister bare har planket en pressemeddelelse uden at behandle den«
»Det er godt at vide, hvad der kan få en historie til at eksplodere«
»Jeg var rystende nervøs, da jeg skulle starte som pressechef«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen